er jeg bare en dårlig mor ??

God-mor skriver:

Du er selvfølgelig IKKE en dårlig mor. Var du det ville du formegentlig slet ikke skrive dette indlæg. Udfra det du skriver, ser jeg en kærlig mor med ikke så mange kræfter grundet en kronisk lidelse, og som ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden meget hvile. Dvs at du højst sandsynligt er en bedre mor for din datter når hun kommer hjem, fordi du har fået hvilet i løbet af dagen. Jeg tænker dog lidt om grunden til din datters opførsel hjemme bunder i at hun kan mærke at du ikke har et stort overskud? At hun savner dig lidt måske og gerne vil være hos dig hele tiden når hun er hjemme. Du skriver også at du er gravid og det lyder rigtig hårdt i forhold til den sygdom du har og samtidig har din lille datter. Jeg tror simpelthen at din datter mærker at du ikke har så mange kræfter og derfor kræver dig ekstra meget når i er sammen. Har du overskud du kan finde frem til måske at give hende lidt fridage i ny og næ og så glemme alt det praktiske osv. og så udelukkende koncentrere dig om hende, så hun kan mærke dig? Tænker umiddelbart at det ville være rigtig sundt for jeres forhold.

Men skub tankerne væk omkring at du skulle være en dårlig mor. Du gør helt sikkert hvad du kan og hvad du vuderer er bedst i jeres situation 

Tak for svar 

Giver hende osse fridage en gang i mellem har tænkt mig at have hende hjemme i morgen 

Og jo har selv tænkt på det og vil se om jeg ikke kan få vendt den lidt om så det bliver hyggeligt at være sammen hjælpe hende med at sidde og lege og lære at vi godt kan hygge og have det sjovt uden at sidde på armen hele tiden 

mor:) skriver:

Tja jeg synes nu holdningen kun har været at det er trist at aflevere sine børn i indtitution bare fordi - men synes da at der generelt er forståelse for at der kan være omstændigheder som gør at det er bedst for familien. 

Men jeg må indrømme jeg er godt nok træt af at læse: mit barn elsker sin vuggestue eller mit barn keder sig dethjemme, jeg kan ikke aktivere på samme måde, det er kedeligt at lege alene osv. 

Man kan jo lege med barnet, man behøver jo ikke være hjemme hele dagen, man kan tage forbi en legestue i et par timer osv. Og det kan gost være at ens børn er glade for vuggestue men de er da meget gladere for mor og far. 

Nu den ikke møntet på dig - forstår godt du er højgravid og overskudet ikke er så stor, men mere sådan generelt. 

 

Jeg er nu ikke højgravid, men det er måske ts du mener...?

jeg havde faktisk min pige hjemme i den måned jeg var på barsel inden fødslen. Og selvfølgelig var hun glad for at være hos mig, og det var da også mega hyggeligt mens det stod på. Vi tog den med ro - skønt med en morgen uden stress og jag. Vi tog skam steder hen hver dag: legestue i kirken, på biblioteket, besøge børnehaven, i svømmehal, på legeplads osv

Her oplevede jeg min ellers udadvendte pige gemme sig bag mine ben fordi hun hver dag kom et nyt sted hen med masser af nye mennesker, og efter et par uger begyndte vi at blive mere hjemme da hun slet ikke kunne kapere en så omskiftelig hverdag. Hun startede morgenen med lidt ængsteligt at spørge "hvad skal vi idag?". Børn (ihvertfald mit barn) har brug for faste rammer og en kendt hverdag - ikke at drøne 5 forskellige steder hen hver uge - uanset om mor er med eller ej. 

Derhjemme er der ikke andre børn, og jeg sidder ikke dagen lang og leger - jeg har bare ikke de pædagogiske evner. Jeg vil gerne at mit barn har det sjovt og lærer og udvikler sig - det vil ikke ske hvis hun går hjemme hos mig hele dagen - det ville ende med alt for meget tv/IPad.

Så fint for de familier hvor det er lykken, men hos os er det ikke den bedste løsning.

Anonym skriver:

Tak for svar 

Giver hende osse fridage en gang i mellem har tænkt mig at have hende hjemme i morgen 

Og jo har selv tænkt på det og vil se om jeg ikke kan få vendt den lidt om så det bliver hyggeligt at være sammen hjælpe hende med at sidde og lege og lære at vi godt kan hygge og have det sjovt uden at sidde på armen hele tiden 

Det lyder rigtig fornuftigt  tænkte nemlig også bare en fridag engang imellem, når du kan overskue det og føler dine kræfter er til det. Tror det vil give her begge to noget positivt. Jeg har også en datter som gu' ved! Kan skrige og skabe sig til hun nærmest ikke kan få luft, hvis ikke hun får sin vilje og det kan være drøn hårdt! Og jeg er ikke syg eller fejler noget som helst. Så kan godt forestille mig at det er *10 hårdt hvis man så har en kronisk lidelse. 

God fridag til jer i morgen og husk det er ok at passe på sig selv også. 

bøllen skriver:

Men døjer du med kroniske smerter hver dag ?? 

Nej det gør jeg ikke. Men hvis jeg gjorde, ville jeg ta mine forholdsregler og ikke få endnu en baby, når jeg ikke kunne overskue den 1 årige jeg har i forvejen. Så ville jeg vente til barn nr 1 var mere selvhjulpen og så bruge den smule energi jeg nu havde, på barnet der er der allerede, istedet for at få endnu et barn. Børn har brug for deres forældre, og kronisk syg eller ej, man bør ikke få flere børn hvis man dårligt har overskud til det barn man har i forvejen. Det er synd for barnet. Synd for børnene. Synd for ts. To små børn ER hårdere en et. Og hvis et er hårdt, bliver det ikke lettere af at der er to :/ men fornægt bare sandheden. Bild dig selv ind at ts situation er optimal hvis du vil. 

Carina:-) skriver:

Jeg synes det er lige så besynderligt at hvis man godt synes man kan overskue at have sit barn hjemme ,og går op i at man er mest muligt sammen med sine børn 

Så kan man regne med at man bliver kaldt speltmor eller uha uha pædagogisk og moderlig ? Siden hvornår er det blevet negativt at være moderlig?

Og samtidig så kommer der 4-5 indlæg i sådan en tråd hvor folk nærmest overgår hinanden i hvor længe er deres børn er afsted fordi de jo naturligvis bliver asociale små væsner af at være hjemme..

Kunne der findes en gylden middelvej?

Kunne det tænkes at hverken ingen kontakt med andre børn eller ingen kontakt ( eller minimal) med sine forældre begge dele er noget skidt?

Vi kan vel godt selv om vi ikke er enige i hvordan og hvorfor man har fået børn alligevel blive enige i at hverken fra morgen til aften i inst er i børns tarv ,lige så lidt som det er i børns tarv at sidde hjemme og se tv dagen lang? De fleste der holder deres børn hjemme ser jo andre børn via legestue osv- Og de fleste forældre har overskud til at bruge de fleste fritimer sammen med deres børn . 

Det behvoer jo ikke være enten eller....

 

Beklager hvis du opfattede det som negativt, det mente jeg faktisk slet ikke. Det er da super fint at man kan overskue det, og ingen tvivl om at børnene vokser op med en god solid base.

problemet for mig opstår først når disse typer tror at ALLE er/skal være på den måde, og det kan jeg (og sikkert mange andre) bare ikke leve op til. Tråden startede jo netop fordi ts var kommet i tvivl om hun er en dårlig mor efter en række indlæg om at man ikke må sende børn i institution når man selv er hjemme.

og ja, selvfølgelig er den gyldne mellemvej bedst, vi er skam helt enige. Mit indlæg gik på dem der er snævertsynede og fordømmende, og det var bestemt ikke meningen jeg selv skulle lyde sådan.

SandraXOXO skriver:

Nej det gør jeg ikke. Men hvis jeg gjorde, ville jeg ta mine forholdsregler og ikke få endnu en baby, når jeg ikke kunne overskue den 1 årige jeg har i forvejen. Så ville jeg vente til barn nr 1 var mere selvhjulpen og så bruge den smule energi jeg nu havde, på barnet der er der allerede, istedet for at få endnu et barn. Børn har brug for deres forældre, og kronisk syg eller ej, man bør ikke få flere børn hvis man dårligt har overskud til det barn man har i forvejen. Det er synd for barnet. Synd for børnene. Synd for ts. To små børn ER hårdere en et. Og hvis et er hårdt, bliver det ikke lettere af at der er to :/ men fornægt bare sandheden. Bild dig selv ind at ts situation er optimal hvis du vil. 

Så din mening er man ikke kan overskue sit barn vis ikke man giver det en fridag om ugen. 

Er glad for det ikke er alle der tænker som dig. 

Anonym skriver:

Kan ikke se hvor jeg har skrevet jeg intet netværk har ?? 

Min mor børnenes mormor er der altid til at hjælpe vis jeg har brug for det. 

Vis jeg ingen kræfter har og har 2 børn syge så tager deres far da self over !  

Vis både mig og ham har fridag har vores datter self osse og sommerferie kommer hun da osse til at have 3 uger af med mor og far 

Far har selv 3 uger 

Og det er ikke en overfyldt dagplejer der er 5 børn til en voksen pracis som i kommunal dagplejer bortset fra at de aldrig er syge de har altid massere tid og overskud til børnene og der er ikke noget der hedder gæste dagpleje da min datter ikke skal kastes rundt til fremmede ! 

Jeg synes det er mange børn pr. voksen - men der må være forskel fra kommune til kommune 

jeg regner da selvfølgelig med dit barn får ferie - det skrev jeg intet om. 

Det jeg skrev var, at du selv skriver at hun kommet afsted hver dag, så går jeg ud fra hun ikke har fast fridag? 

Du skriver din sygdom gør at du bliver nødt til at sende hende afsted hver dag (og det er fuld forståeligt), men jeg havde måske valgt at bruge mit netværk og give en fast fridag hos bedsterne hvor man kan være i centrum hele dagen frem for en blandt 10. 

Jeg går ikke ud fra far bare kan melde barn syg hver gang - tror i hvert fald en arbejdsgiver ville blive træt af det. Men godt at høre at du har din mor til at hjælpe når det er brug for det. 

Anonym skriver:

Så din mening er man ikke kan overskue sit barn vis ikke man giver det en fridag om ugen. 

Er glad for det ikke er alle der tænker som dig. 

Det var jo det du skrev. At du ikke orkede have hende hjemme selv om du selv bare er hjemme og hellere sender hende afsted fuldtid hver dag så du kan sove. Og at du overvejede at "bide i det sure æble" og ha dit lille barn hjemme en enkelt dag ud af fem om ugen. Ikke videre overskudsagtigt fremstillet og jeg kan da godt blive lidt bekymret på jeres vegne når først baby er født. Så bliver der endnu mindre overskud til det ikke ret gamle store barn :/ 

Lomm skriver:

Jeg er nu ikke højgravid, men det er måske ts du mener...?

jeg havde faktisk min pige hjemme i den måned jeg var på barsel inden fødslen. Og selvfølgelig var hun glad for at være hos mig, og det var da også mega hyggeligt mens det stod på. Vi tog den med ro - skønt med en morgen uden stress og jag. Vi tog skam steder hen hver dag: legestue i kirken, på biblioteket, besøge børnehaven, i svømmehal, på legeplads osv

Her oplevede jeg min ellers udadvendte pige gemme sig bag mine ben fordi hun hver dag kom et nyt sted hen med masser af nye mennesker, og efter et par uger begyndte vi at blive mere hjemme da hun slet ikke kunne kapere en så omskiftelig hverdag. Hun startede morgenen med lidt ængsteligt at spørge "hvad skal vi idag?". Børn (ihvertfald mit barn) har brug for faste rammer og en kendt hverdag - ikke at drøne 5 forskellige steder hen hver uge - uanset om mor er med eller ej. 

Derhjemme er der ikke andre børn, og jeg sidder ikke dagen lang og leger - jeg har bare ikke de pædagogiske evner. Jeg vil gerne at mit barn har det sjovt og lærer og udvikler sig - det vil ikke ske hvis hun går hjemme hos mig hele dagen - det ville ende med alt for meget tv/IPad.

Så fint for de familier hvor det er lykken, men hos os er det ikke den bedste løsning.

Jeg synes nu ikke jeg skriver man skal drøne forskellige steder hver dag

min dreng elsker lige for tiden at lege rollelege og jeg synes det er enormt kedeligt at jeg skal være drage, der skal fange den lille elefant eller hvad han nu finder på - men jeg gør det alligevel.

men jeg er enig med dig - man skal gøre det der fungerer for familien. 

Anonym skriver:

Nu kan jeg ikke ignorere det mere !! 

Hvorfor fanden sku jeg dog Gøre det når vi nu gerne vil have vores piger tæt på hinanden og tage de hårdere år på en gang. 

Jeg siger heller ikke jeg ikke har hende hjemme en gang i mellem hun har lige Været syg hvor jeg har haft hende hjemme i en og en halv uge plus nogle ekstra dage da hun lige skulle have chancen for at komme oven på igen. 

Hun har noget med hofterne så der går jeg til tjek på sygehuset med hende en gang i mellem og så har jeg osse haft nogle gange hvor jeg har haft hende hjemme bare af lyst til det !!  

Så sendt som i morgen har jeg tænkt mig at have hende hjemme men nej jeg har sku ikke kræfter til at have hende hjemme en gang om ugen og hvorfor sku jeg osse det med alle de penge vi betaler vores dagplejer for at passe hende. 

Det er sku latterligt man føler man er tvunget til at sku forsvare sig på den måde over for en der åbenbart mener hun selv er super mor 

Latterligt er det vel ikke - for du spurgte jo selv om hvad folk syntes om dig som mor. Så kommer der jo nogle gange svar man ikke ønsker at høre.