er jeg bare en dårlig mor ??

Anonym skriver:

Det ville ikke være umuligt at holde hende hjemme en dag om ugen. 

Men det ville give mig meget mindre overskud til at hygge med hende ville blive hurtigere ierteret over hendes skaberig på grund af træthed og smerter og når hun ikke bare kan sidde selv i 5 min så jeg fx lige kan smøre lidt mad til hende uden hun sidder og skriger og græder ved siden af mig bliver det en meget lang træls dag så det vil jeg ikke udsætte hverken hende eller mig selv for. 

Og når først lillesøster kommer til hveden ville hun ikke få noget ud af at være hjemme ud over manglende opmærksom ville kun holde hende hjemme vis hun er blevet holdt vågen hele natten af skrigene baby. 

Og da hun enlig tit er syg er hun også ofte hjemme med mig 

Så længe du ikke bliver irriteret, så sker der ikke noget ved at hun brokker sig lidt selvom du lige skal noget andet... Det er naturligt at hun vil hænge på dig, men også naturligt at hun stille og rolig skal lære at du lige skal smøre mad, tisse eller andet der tager kort tid. Så hvis du kommunikerer til hende, at mor skal lige dit og dat, du må gerne komme med, men du skal sidde selv. Så skal hun nok lære det

Nu har jeg læst det meste af tråden igennem. Og nej TS du er ikke en dårlig mor. Men pas på at din irritation over din sygdom ikke smitter af på barnet. Altså forstået på den måde at dit barn kan komme til at føle at det hende der er irriterende for dig.

Nå, men jeg havde bare lyst til at knytte en kommentar til den med at man ikke kan aktivere sine børn hjemme og de elsker deres institution. Ja min søn elsker også sin børnehave og elskede også sin dagplejer. Men da jeg havde mulighed for det (mens jeg læste), der gav jeg ham ofte en fridag eller mere. Dem har han så ikke så mange af mere, men han har lige haft to ugers ferie. Og jo jeg vil da indrømme, at man godt kan mærke på ham at han er vant til noget andet i hverdagene. At han er vant til mange mange indtryk og ting der skal bearbejdes. Så han havde da en del dage, hvor han virkelig var overgearet, fordi han jo lige skulle vende sig til at nu var det hele roooligt. Men det fik mig også bare tænke på at han jo da så netop har brug for fri indimellem. Netop så han lige kan komme ud af den overgearethed og slappe godt af. Men jeg forstår ikke hvorfor det er svært at aktivere et barn? Er der nogle der kan forklare mig, hvad det lige er for aktiviteter, der gør det svært? Jeg mener hvad sker der lige i børnehaven som man ikke kan praktisere i hjemmet (jeg tænker ikke folk med kroniske lidelser osv). Ja selvfølgelig skal man være på, på en helt anden måde og i meget længere tid. Men det er da ikke svært, og ja det er jo også helt ok at sige nu skal vi vidst bare lige slappe af og hygge lidt, måske med en bog eller tegnefilm osv. Hvordan skal børn ellers lære at det også er ok at slappe af og lave ingenting? Og den med at mit barn er gladere når det er i institution end hjemme. Jeg tænker den tanke, at børn har en tendens til at reagere der, hvor de er mest trygge. Så måske man skal prøve at se fra barnets øjne, hvad er det han/hun reagerer på.

For uanset hvordan vi vender og drejer det så er det ikke meningen at helt små børn skal passes ude af andre. Men vi er nødt til det, fordi sådan er vores samfund indrettet.

mor:) skriver:

Hvorfor kan du ikke det - altså der skal ikke meget til for at aktivere et vuggestuebarn, så jeg forstår det ikke. 

Hun keder sig rigtig hurtigt, og synes lige i øjeblikket at jeg slet ikke er god nok. Så hun bliver rigtig hurtigt gal og skriger næsten lige meget hvad jeg gør.

SandraXOXO skriver:

Jeg forstår ikke den der med at man ikke kan aktivere sine egne børn en enkelt dag. Kan folk ikke finde ud af at lege med lego, perle, bage, læse højt eller gå på legepladsen, i skoven, haven osv? Mine børn har altid haft en ugentlig fridag fra inst og jeg har aldrig i de 7 år jeg har haft børn, haft besvær med at give børnene en skøn og aktiveret dag, enten ved at vi laver noget sammen eller de har hygget sig selv imens jeg bare har været i samme rum med en bog eller en støvsuger eller hvad ved jeg. Hvad gør i i weekenden, keder jer helt vildt fordi inst har lukket?  

I weekend forsøger jeg selvfølgelig at gøre det så hyggeligt som muligt, og laver en masse, men det er svært med en pige der bare skriger og skriger. - Hun bliver hurtig gal på mig, og gider mig ikke rigtig, hvor f.eks. mormor eller far slet ikke er noget problem og bare bliver knus elsket hele tiden.

MummiT skriver:

I weekend forsøger jeg selvfølgelig at gøre det så hyggeligt som muligt, og laver en masse, men det er svært med en pige der bare skriger og skriger. - Hun bliver hurtig gal på mig, og gider mig ikke rigtig, hvor f.eks. mormor eller far slet ikke er noget problem og bare bliver knus elsket hele tiden.

Jeg er af den opfattelse at der hvor børn er tryggest er der de reagerer mest. Min søn er en engel alle andre stedet og hjemme ved mig kan han sagtens forvandle sig til djævlens afkom

Det jeg tænker er at det sagtens kan være hendes reaktion på at hun savner dig helt vildt. Altså hun er jo ikke så stor at hun kan udtrykke det anderledes.

Nej du er ikke en dårlig mor.

Jeg lider selv af fibromyalgi, men det må være i en noget mildere form end dig, da jeg kan gå på job, og ellers fungere normalt med mine smerter, dog er der dage hvor jeg må blive hjemme og ligge på langs, men det er ikke mange dage henover et år.

Mine tanker går lidt på, om hvorfor det er vigtigt for du og din mand at få jeres børn tæt?

Det må være hårdt allerede nu imens du er gravid, og det bliver ikke nemmere de næste år frem med 2 små børn?

Og hvad med job? Jeg kan ikke huske om du har skrevet noget om det? For hvis du er, eller det er meningen du skal i job efter endt barsel, så bliver det nok endnu hårdere, end det er nu hvor du har mulighed for at lade op i løbet af dagen..

Men nej du er bestemt ikke en dårlig mor!

MummiT skriver:

Hun keder sig rigtig hurtigt, og synes lige i øjeblikket at jeg slet ikke er god nok. Så hun bliver rigtig hurtigt gal og skriger næsten lige meget hvad jeg gør.

Men jeg tænker bare at børn i denne alder ikke kan holde fokus særlig længe af gangen. Keder hun sig også når I er på legepladsen?

Ting jeg kan huske min dreng godt kunne bruge længere tid på var når han fik lov til at lege med vand.

Når han fik en gryde, lidt havregryn i og en grydeske - så blev der lavet mad og snackede lidt. Nogle gange kom jeg også lidt mælk eller vand i.

Vi gik ture, vi var på legepladsen, en tur til stranden eller skoven og samle diverse ting og sager, vande blomster i gården - vi gik rundt med en lille vandflaske.

Modellervoks kunne han også bruge længere tid på.

fingermaling  - og så lege i badekar lige efter.

Jeg tænker bare at legetøjet godt kan kede dem nogle gange og så man finde på andet at lave

mor:) skriver:

Men jeg tænker bare at børn i denne alder ikke kan holde fokus særlig længe af gangen. Keder hun sig også når I er på legepladsen?

Ting jeg kan huske min dreng godt kunne bruge længere tid på var når han fik lov til at lege med vand.

Når han fik en gryde, lidt havregryn i og en grydeske - så blev der lavet mad og snackede lidt. Nogle gange kom jeg også lidt mælk eller vand i.

Vi gik ture, vi var på legepladsen, en tur til stranden eller skoven og samle diverse ting og sager, vande blomster i gården - vi gik rundt med en lille vandflaske.

Modellervoks kunne han også bruge længere tid på.

fingermaling  - og så lege i badekar lige efter.

Jeg tænker bare at legetøjet godt kan kede dem nogle gange og så man finde på andet at lave

Det meste af det du forslår kan et 1åri barn ikke Gøre de tager bare alt i munden og hun kan ikke selv gå endnu. 

Men tak for svar  

Svare ikke mere i tråden nu da jeg syntes det bliver for uoverskueligt. 

Da dem der ikke har min sygdom ikke kan sætte sig ind i hvor meget andet ind smerter den giver og så bliver der antaget ind masse i stedet for at spørger pænt om det. 

Det meste af det du forslår kan et 1åri barn ikke Gøre de tager bare alt i munden og hun kan ikke selv gå endnu. 

Men tak for svar  

Svare ikke mere i tråden nu da jeg syntes det bliver for uoverskueligt. 

Da dem der ikke har min sygdom ikke kan sætte sig ind i hvor meget andet ind smerter den giver og så bliver der antaget ind masse i stedet for at spørger pænt om det. 

Mine har kunne der hele pua modelevoks som 1 årige, så det er nok forskelligt også hvad man synes er okay de får i munden som voksen.

Men udover det tænker jeg, at det egentlig er ligegyldigt. Dine smerter gør du ikke kan have hende hjemme i samme omfang som en uden smerter. Og det har jeg fuld accept af også accept af at det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Men det er ikke fordi din datter har det bedst i dagpleje, og det er for kedeligt at være hjemme.

Da jeg mistede min datter gik jeg hjemme et år før jeg igen blev mor, i det år kom min datter i børnehave næsten hver dag (havde nogen lange ferier), men det med at give hende en masse fridage det kunne jeg ikke overkomme. Jeg kunne være mor om morgenen, smile og være tålmodig. Aflevere hende og bryde sammen, gå lange ture, græde, skrive, græde igen, og omkring kl 14 kunne jeg så trække vejret dybt ind og være en tålmodig og smilende mor igen. Så egentlig kan jeg sagtens forstå en del af det du skriver.

Men når det er skrevet er jeg også hundrede procent bevidst om, at det kun var for min skyld hun var i børnehave (og dermed blev det også for hendes skyld). Hun havde det ikke bedre i børnehave end en god dag hjemme hvor jeg havde overskuddet. Jeg kunne sagtens stimulere hende, aktivere hende hvis jeg havde overskuddet - men det havde jeg ikke så jeg træf et valg baseret på mig og ikke på hende.

Anonym skriver:

Det meste af det du forslår kan et 1åri barn ikke Gøre de tager bare alt i munden og hun kan ikke selv gå endnu. 

Men tak for svar  

Svare ikke mere i tråden nu da jeg syntes det bliver for uoverskueligt. 

Da dem der ikke har min sygdom ikke kan sætte sig ind i hvor meget andet ind smerter den giver og så bliver der antaget ind masse i stedet for at spørger pænt om det. 

Jo det mener jeg godt en et årig kan.

men det har et svar til mummiT og ikke til dig