Dorthe1986 skriver:
Nu har jeg læst det meste af tråden igennem. Og nej TS du er ikke en dårlig mor. Men pas på at din irritation over din sygdom ikke smitter af på barnet. Altså forstået på den måde at dit barn kan komme til at føle at det hende der er irriterende for dig.
Nå, men jeg havde bare lyst til at knytte en kommentar til den med at man ikke kan aktivere sine børn hjemme og de elsker deres institution. Ja min søn elsker også sin børnehave og elskede også sin dagplejer. Men da jeg havde mulighed for det (mens jeg læste), der gav jeg ham ofte en fridag eller mere. Dem har han så ikke så mange af mere, men han har lige haft to ugers ferie. Og jo jeg vil da indrømme, at man godt kan mærke på ham at han er vant til noget andet i hverdagene. At han er vant til mange mange indtryk og ting der skal bearbejdes. Så han havde da en del dage, hvor han virkelig var overgearet, fordi han jo lige skulle vende sig til at nu var det hele roooligt. Men det fik mig også bare tænke på at han jo da så netop har brug for fri indimellem. Netop så han lige kan komme ud af den overgearethed og slappe godt af. Men jeg forstår ikke hvorfor det er svært at aktivere et barn? Er der nogle der kan forklare mig, hvad det lige er for aktiviteter, der gør det svært? Jeg mener hvad sker der lige i børnehaven som man ikke kan praktisere i hjemmet (jeg tænker ikke folk med kroniske lidelser osv). Ja selvfølgelig skal man være på, på en helt anden måde og i meget længere tid. Men det er da ikke svært, og ja det er jo også helt ok at sige nu skal vi vidst bare lige slappe af og hygge lidt, måske med en bog eller tegnefilm osv. Hvordan skal børn ellers lære at det også er ok at slappe af og lave ingenting? Og den med at mit barn er gladere når det er i institution end hjemme. Jeg tænker den tanke, at børn har en tendens til at reagere der, hvor de er mest trygge. Så måske man skal prøve at se fra barnets øjne, hvad er det han/hun reagerer på.
For uanset hvordan vi vender og drejer det så er det ikke meningen at helt små børn skal passes ude af andre. Men vi er nødt til det, fordi sådan er vores samfund indrettet.
Det er også min tanke og observation. De første par dage i en ferie er de helt speedede, siger oftere de keder sig osv. Men så falder roen over dem, og de kan fordybe sig, interessere sig, mere initiativ til leg osv. Og jeg synes netop det at børnene keder sig når der ikke er fuld program på er endnu mere indikation på de virkelig brude få flere fridage....
Tænk at skulle underholdes eller aktiveres konstant, når de måske burde sidde og studere en regnorm (inden de spiser den 
), lege med mudder og mærke hvordan det siver gennem fingrene, lave mad sammen med far og prøve at skrælle en gulerod (og jo det kan en på 1 år sagtens prøve) osv.
Oplever deres dage er så pakkede at de virkelig har brug for åndehullerne. Og jeg synes sjovt nok mine børn er meget mere glade, i balance, i ro når hverdagen sættes på stand by. Og fx fjernsyn, iPad osv parkeres helt væk på fridage og med glæde, mens der er meget mere plagen om det i hverdage (jeg tror både for at koble af, men også fordi de har for meget speed på til at finde de gode lege).
så helt enig med dig 
