Er det forkert af mig?

Sandratoft skriver:

Det er som sådan fint nok at man kan have behov for at komme lidt væk fra sin nyfødte baby engang i mellem, det er en kæmpe omvæltning at få barn. Men (og nu kommer jeg måske til at lyde dømmende) at man faktisk handler på de behovz og får sit barn passet af andre, det har jeg rigtig svært ved at forstå. At få barn handler ikke om at man hurtigst muligt skal ud og få sine egne behov dækket, men at det er barnets behov før alt andet, og det er bestemt ikke barnets behov at blive passet af andre. Så er det egentlig fuldstændig lige meget om du synes 2*3 timer er lidt, det vidner bare om at du nok fortsætter og kan gøre pasningen længere uden at fortrække en mine. 

Det er ikke lige så godt for barnet at være ved bedsteforældrene som at være ved jer. Vent dog til barnet bliver ældre og tag jeres kærestetid på sofaen når barnet sover. 

De to gange vi har været ude, har været for at købe tøj til hende, ellers skulle hun bare ligge i bare blee det er hun en for kold pige til. Også skulle vi ud og hente barnevogn? Så overs behov har slet ikke noget at gøre med vi har været væk to gange. 

Jeg ved ikke om det er forkert af dig..men jeg kunne ikke få min søn passet så tidligt og hvis jeg var tvunget til det ville jeg savne ham uendeligt meget!

Han er nu 3 måneder og én gang har min mor kørt 1,5 time med barnevognen så jeg kunne sove. Thats it. Jo og så har far kørt ture med barnevognen så jeg kunne sove. Men Det ser jeg nu ikke som pasning

 Jeg kan savne ham når han sover eller når andre holder ham. Jeg har intet behov for at være væk fra ham. Jeg ammer også så han har jo brug for mig.

Jeg kender flere der gir flaske ,der tidligt - meget tidligt- har fået deres nyfødte babyer passet, fordi de jo får flaske og det kan hvem som helst jo give.. Jeg er ikke enig.. Flaske eller ej så har baby brug for sine forældre. Ikke andre så tidligt. Så jeg har os været lidt fordømmende overfor de veninder der 2-3 uger efter fødslen får deres bitte små babyer passet. Syns sgu det er lidt mærkeligt. Sorry.. 

Bemærk!!!!: de to gange vi har været ude, har været for at købe tøj til hende, ellers skulle hun bare ligge i bare blee det er hun en for kold pige til. Også skulle vi ud og hente barnevogn? Så overs behov har slet ikke noget at gøre med vi har været væk to gange. 

Jeg var ikke til at drive væk fra mine børn når de kun var 1 måned- så ja jeg synes det er besynderligt at du kan 

Ved ikke om jeg vil kalde dig en dårlig mor - men ja jeg synes det er sært at du godt kan smutte flere timer og at dit behov kommer før din datters . 

TS, du skal slet ikke komme med nogle ''undskyldninger'' om hvad I skulle. Det er jeres beslutning, og det skal du stå ved !

Da min søn var 1 måned gammel, tilbød min mor at passe ham for vi skulle i IKEA. Jeg havde det underligt med det, men tænkte at så kunne vi også hygge lidt med min kærestes børn, for det var os hårdt for dem at der var kommet en lille ny der tog alt opmærksomheden.

Da han var under en måned var min søn alene hjemme med min kæreste, mens jeg var hjemme hos min mor og hjælpe med at gøre klar til jul. Der savnede jeg ham slet ikke. Jeg nød ærlig talt at være lidt væk fra både min kæreste og søn.

Da han var 2 måneder tog vi ud og spise mens min mor passede min søn, da vi havde fået et gavekort til en restaurant. Det nød vi begge meget

Jeg er en fantastisk mor overfor min søn, og vil ham kun det bedste. Og min søn trives rigtig godt, så er sikker på det ikke har ''skadet'' ham  

Du er skam ikke en dårlig mor ( nogle føler selv de er bedre end andre, men op i r*ven med dem ) Vi vil alle vores børn det bedste, og så vidt jeg har kunne læse er hun blevet passet og ikke overladt til sig selv, så slap da lige af..

Forkert er et ret kraftigt ord. Mærkeligt passer bedre, sagt med et glimt i øjet. Såvidt jeg husker er du ret ung og tror det er meget normalt at unge måske har nemmere ved at få deres babyer passet uden at savne dem for meget. Jeg kan ihvertfald tydeligt mærke forskel på da jeg var 18 og fik mit første barn (som min mor fik lov at passe ofte, ret tideligt, så jeg kunne ta på shopping osv uden baby) og så på nu hvor jeg er 25 og hellere vil droppe alt, for at blive hjemme og nusse baby og trille tur med barnevognen.  

Jeg tror, det er meget anderledes end det mange af de mødre, du finder herinde ville gøre, men jeg mener ikke, at det er forkert, eller at du er en dårlig mor, fordi du ikke savner dit barn, når du er væk i nogle få timer. 

Det er mit indtryk, at mange af de personer, der er herinde kun går op i familien og børnene (og det er der ikke noget galt i, men det farver helt klart svarene i en tråd som denne). Den holdning til pasning, jeg ser herinde blandt mange brugere, er helt anderledes end den, jeg møder i den "virkelige" verden. Dem jeg kender med børn, får i hvert fald passet meget mere, end det lyder til, at folk herinde gør.

Personligt fik jeg ikke min datter passet den første måned, men hun var vist kun omkring 2 måneder, da hendes bedsteforældre havde hende i 3 timer, og jeg savnede hende heller ikke i de timer, da jeg jo vidste, at hun havde det godt og var i gode hænder. Hun er nu 2 og er blevet passet mange gange siden og sikkert også mere end nogen herinde vil synes er ok. Min datter trives og har altid haft en god tilknytning. Jeg fik i hvert fald at vide af min SP, at hun blev i så godt humør af at komme her og se det gode forhold min datter og jeg har.

Jeg dømmer ikke andre for at ville være sammen med deres børn 24/7 og ikke har fået dem passet overhovedet det første år af deres liv, men det rører mig heller ikke, hvis nogen mener, at jeg gør noget forkert eller er mærkelig, når jeg får min datter passet. Jeg har det fint med, hvordan vi lever vores liv i vores familie, og det fungerer godt for os alle.

Anonym skriver:

Bemærk!!!!: de to gange vi har været ude, har været for at købe tøj til hende, ellers skulle hun bare ligge i bare blee det er hun en for kold pige til. Også skulle vi ud og hente barnevogn? Så overs behov har slet ikke noget at gøre med vi har været væk to gange. 

Havde i ikke noget tøj til hende før hun blev født eller hvordan skal det forståes? Ikke at det er relevant, undrer mig bare  

jeg tror, hvis vi ikke havde noget tøj til vores baby, ville jeg sende kæresten ud efter noget. Det samme med barnevognen. Vi passer i det hele taget meget på ikke at bruge "enhver" lejlighed til at få passet børn da jeg personligt ikke synes det er noget man skal hele tiden (slet ikke når de er helt små). så her bliver der kun passet børn hvis der er noget vi bare VIRKELIG gerne vil med til begge 2. Fx rund fødselsdag, koncert eller lign.  

vores mindste er 5mdr og er blevet passet 1gang i 4timer, hjemme ved os selv. Det var en aften efter hendes sengetid, så hun sov sødt i sin lift al den tid vi var væk jeg savnede at kigge på hende i de timer vi var væk, og sad som på nåle fordi mine forældre ikke skrev og opdaterede om hvordan det gik. Fjollet, når man kommer hjem og ser at hun stadig sover som da man gik, men uvisheden var bare frygtelig.  

jeg synes ikke det i gør er direkte forkert, for jeg tror skam ikke det ligefrem skader. Men behovet forstår jeg ikke, og jeg har svært ved at forstå man kan overlade en 1mdr gammel baby til andre helt uden en knude i maven   

det blev rodet 

Jeg vil ikke sige det er forkert at du ikke savner hende, men jeg forstår det ikke Når min datter på 1 år bliver passet savner jeg hende helt vildt. Selv når hun er i dagpleje ville jeg ønske jeg kunne være der  

Men sådan havde jeg det heller ikke da jeg gik på barsel, fordi der var jeg sammen med hende KONSTANT! Der gik lige et par timer eller to inden jeg begyndte at savne hende. Første gang min datter blev passet var hun 5 uger og min kæreste og jeg var væk i 1 time tror jeg til en minikoncert. Og jeg savnede. Men hvis du ikke gør er det jo det du ikke gør. Det er hverken rigtigt eller forkert. Men du må jo selv have nogle bestemt følelser omkring det siden du italesætter det?

Hvad tænker du selv

Janey skriver:

Jeg tror, det er meget anderledes end det mange af de mødre, du finder herinde ville gøre, men jeg mener ikke, at det er forkert, eller at du er en dårlig mor, fordi du ikke savner dit barn, når du er væk i nogle få timer. 

Det er mit indtryk, at mange af de personer, der er herinde kun går op i familien og børnene (og det er der ikke noget galt i, men det farver helt klart svarene i en tråd som denne). Den holdning til pasning, jeg ser herinde blandt mange brugere, er helt anderledes end den, jeg møder i den "virkelige" verden. Dem jeg kender med børn, får i hvert fald passet meget mere, end det lyder til, at folk herinde gør.

Personligt fik jeg ikke min datter passet den første måned, men hun var vist kun omkring 2 måneder, da hendes bedsteforældre havde hende i 3 timer, og jeg savnede hende heller ikke i de timer, da jeg jo vidste, at hun havde det godt og var i gode hænder. Hun er nu 2 og er blevet passet mange gange siden og sikkert også mere end nogen herinde vil synes er ok. Min datter trives og har altid haft en god tilknytning. Jeg fik i hvert fald at vide af min SP, at hun blev i så godt humør af at komme her og se det gode forhold min datter og jeg har.

Jeg dømmer ikke andre for at ville være sammen med deres børn 24/7 og ikke har fået dem passet overhovedet det første år af deres liv, men det rører mig heller ikke, hvis nogen mener, at jeg gør noget forkert eller er mærkelig, når jeg får min datter passet. Jeg har det fint med, hvordan vi lever vores liv i vores familie, og det fungerer godt for os alle.

Dejligt indlæg og jeg tror du har meget ret. Den anden del er, at de svar der bliver givet på forskellige problematikker er givet ud fra meget få oplysninger - jeg har eksempelvis selv prøvet at ændre min holdning til et emne 180 grader, da der kommer flere oplysninger i tråden. 

Jeg bliver ked af det når folk herinde går mere op i at dømme hinanden end at give konstruktive råd. Når anonyme beder om råd ved vi ikke hvem der sidder bag - det kan være en ressourcestærk kvinde der bare vil skabe debat, men det kan også være en kvinde som virkelig har brug for hjælp og som ikke har andre steder at gå hen. Og her er det sidste man har brug for at blive dømt på handlinger og holdninger, men i stedet at få et nuanceret billede af hvordan man også kunne angribe en problematik.

Selvom jeg også engang imellem kan blive forarget så prøver jeg at huske mig selv på, at der jo ikke er nogen som med vilje ønsker at gøre noget dårligt for deres børn og familie - der ligger altid en årsag bag andre holdninger og handlinger, også selvom vi ikke kender eller kan forstå dem.