Anonym skriver:
Jeg høre tit at man ikke kan undvære sine ny fødte baby, meen, jeg savner ikke min datter som sådan når jeg er væk fra hende, så som når vi har en dag for os selv " min kæreste og jeg " og hun bliver passer hos min mor eller mine svigerforældre. Er det forkert af mig. For tit føler jeg mig som en dårlig mor når jeg ik savner hende når vi er fra hende. Self elsker jeg hende over alt! Og hun betyder så meget for mig, og kan da os græde når jeg kigger på hende over hvor stolt jeg er.
Forkert er det vel ikke, men nok anderledes end de fleste andre
og det er jo skønt vi er forskellige.
jeg var personligt vildt overrasker over den drejning livet tog da jeg fik mit første barn. De bombede i Irak, jeg havde læst, set nyheder, debatteret og og og og... Så kom Dina, og da jeg 3 dage efter tilfældigvis for første gang så fjernsyn, var det sådan en følelse af: Gud ja, der var alt det jeg var optaget af - virker så inderligt ligegyldigt. Jeg oplevede hvordan jeg fysisk fik det dårligt når jeg skulle for meget væk fra hende, bare en halv time og mit hjerte galloperede. Så du kan nok se med den beskrivelse, så er det helt anderledes, bare det overhovedet at tænke og huske man skal have alene tid med sin kæreste
vores kæreste tid bestod af at kigge på hende og smelte sammen, det var det mest romantiske og smukke at sidde med hinanden i hånden og bare se på hende sove - ja vi var tossede - det sgu lige før vi stadig gør det 
men nok om mig, hvis I har det godt med jeres måde, hvis I oplever det er den rigtige måde, så er det jo bare sådan. Og gør hverken dig eller mig til en dårlig mor selv om vi er forskellige
Anmeld
Citér