Eksperthjælp: Frabede sig studerende under fødslen

Abracadabra skriver:

Nej, jeg har født med en jordemoder og en jordemoderstuderende, sidstnævnte var vist mest på stuen. 

Når man føder på et universitetshospital, er studerende en selvfølge. De kan fravælges under særlige omstændigheder, MEN de skal som udgangspunkt være med. 

At få et levende barn med hjem er vigtigere end blufærdighed. Problemet er, at hvis blufærdighed bliver en acceptabel grund til at fravælge studerende, sætter man andre fødende i en dårligere situation, fordi de får en mindre erfaren jordemoder. 

Derfor siger de ikke "må Elisabeth være med, hun er studerende" men i stedet: "Elisabeth er også med, hun er kommende kollega". 

Ciss skriver:

Man har mulighed, hvis man har råd.

Er det virkelig det, som skal styre det?

Har man ikke økonomi til en regning på flere tusind ekstra oveni alle de udgifter som følger med at få et barn, så må man bare finde sig i alt?

Det synes jeg ikke holder som argument. Jeg har set, at flere har fremført det.

Man ved, at det psykiske spiller en stor rolle ved, hvordan fødsler udvikler sig. Utryghed hjælper absolut ikke. Det drejer sig ikke bare om, at nogen fødende ikke vil tage sin del af ansvaret for at næste generation jordmødre bliver uddannet.

Penge styrer mange ting  
Man kan blive opereret tidligere for en kræftsvulst på et privatsygehus, og dermed have større chance for at overleve, hvis man altså har pengene til det. 

Så jo, det kunne sagtens spredes til fødselsgangen.

Ciss skriver:

Man kan for det første bede om en anden jordmor.

For det andet er sansynligheden større for, at hun klare at læse situationen korrekt og ved, hvad hun må gøre, fordi hun selv på en dårlig dag har langt mere erfaring i bagagen.

Det drejede sig ikke så meget om kemi i mit tilfælde som, at hun rent faktisk ikke forstod, hvad der skete. Det drejer sig ikke om en dum kommentar, som jeg overfortolkede i hormonrus. Hun var ret og slet ikke klar for at stå alene med en fødsel. Nu gik fødslen heldigvis godt alligevel, men om den ikke havde gjort det, skulle jeg så også acceptere det, fordi hun jo havde brug for erfaringen?

Man må finde en måde at uddanne folk på, som ikke går på bekostning af de fødende. Det er helt legitimt at sige, at man ikke føler sig tryg ved den måde, ting gøres på i dag. Hvis man ikke kan få et valg, så kan det være, man må lade de studerende følge bestemte fødende i længre tid på forhånd, så man kender hinanden og de kender den fødendes baggrund, eventuel frygt eller usikkerhed osv. Eller et helt tredje system. Jeg synes, det bliver helt forkert at overkøre fødende, som ikke føler sig tryg ved situationen med et "hold mund og gør din pligt!".

Var der ikke en jordemoder sammen med den studerende? 

Hvis nej, så synes jeg også det er HELT forkert. De studerende der var med til min fødsel, var altid sammen med en anden jordemoder. Måske også derfor jeg har den holdning jeg har, for den studerende var mere en hjælpende hånd, en lytter, en der havde andre løsninger og en der sparrede med jordemoderen og omvendt. 

Hver gang der skulle mærkes efter hvor meget jeg var åben, skulle det ske over 2 omgange, men det havde jeg heller ikke noget problem med, heller ikke selvom jeg havde ondt pga veer. 

Jeg havde både en ret ny jordemoderstuderende, som var lidt usikker, og så havde jeg en jordemoderstuderende som næsten var færdig, og hun havde rigtig godt styr på det hun lavede.

Ciss skriver:

Man kan for det første bede om en anden jordmor.

For det andet er sansynligheden større for, at hun klare at læse situationen korrekt og ved, hvad hun må gøre, fordi hun selv på en dårlig dag har langt mere erfaring i bagagen.

Det drejede sig ikke så meget om kemi i mit tilfælde som, at hun rent faktisk ikke forstod, hvad der skete. Det drejer sig ikke om en dum kommentar, som jeg overfortolkede i hormonrus. Hun var ret og slet ikke klar for at stå alene med en fødsel. Nu gik fødslen heldigvis godt alligevel, men om den ikke havde gjort det, skulle jeg så også acceptere det, fordi hun jo havde brug for erfaringen?

Man må finde en måde at uddanne folk på, som ikke går på bekostning af de fødende. Det er helt legitimt at sige, at man ikke føler sig tryg ved den måde, ting gøres på i dag. Hvis man ikke kan få et valg, så kan det være, man må lade de studerende følge bestemte fødende i længre tid på forhånd, så man kender hinanden og de kender den fødendes baggrund, eventuel frygt eller usikkerhed osv. Eller et helt tredje system. Jeg synes, det bliver helt forkert at overkøre fødende, som ikke føler sig tryg ved situationen med et "hold mund og gør din pligt!".

Hvordan skal de studerende følge de fødene i længere tid? Jeg mødte dem først på fødegangen jo. Og hvis man skal mødes før, så skal den studerende også være til rådighed, lige når man skal til at føde, det virker lidt besværligt. 

Der er ikke så stor forskel på en jordemoderstuderende som næsten er færdig, og en nyuddannet jordemoder, ift hvor stor erfaring de har. Men den førstenævnte er så åbenbart ikke velkommen til nogle fødsler, fordi man er blufærdig? 

Jeg tror, at når man vælger at man gerne vil være gravid, så må man komme over sin blufærdighed, for en fødsel er en VILDT grænseoverskridende oplevelse.

EBK skriver:

Men sådan er det nu en gang når man vælger at bruge det offentlige system. 

Du er jo velkommen til, at bruge det private, hvis du er utilfreds med tilbuddet.

Igen, du kan risikere, at komme ind og så er du den første fødende som en nyuddannet JM skal tage sig af alene. Du kan ikke kræve en JM med 20 års erfaring. Måske er der en anden fødende end dig, som netop har brug for den erfarne? Det aner du jo ikke, når du lægger dig på briksen. 

 

Jeg har stor forståelse for at du har ar på sjælen efter din fødsel.

Jeg og mange andre har ikke økonomi til at bruge privathospitaler, og det burde ikke være nødvendig. Det er jo ikke ekstra komfort eller luksus eller kortere ventetid, der efterspørges. Jeg synes, det er helt legitimt at stille spørgsmål omkring den måde, ting foregår i dag. Ellers sker der jo aldrig nogen fremskridt. Der er sider ved dagens praksis, som er problematiske, når folk efterlyser information og retten til at trække en grænse. Når man oplever, at man udsættes for behandling, man oplever som grænseoverskridende, og man føler sig overkørt og utryg, så må man kunne vurdere, om ting kan gøres på en bedre måde. At møde den fødende med respekt burde være en selvfølge. Det er ikke sikkert, der skal så store ændringer til, for at flere skal få et bedre forløb også med studenter til stede. Jeg tror ikke, det er en optimal løsning, når studentens behov trumfer den fødendes behov uden mulighed for dialog.

Hvordan skal de studerende følge de fødene i længere tid? Jeg mødte dem først på fødegangen jo. Og hvis man skal mødes før, så skal den studerende også være til rådighed, lige når man skal til at føde, det virker lidt besværligt. 

Der er ikke så stor forskel på en jordemoderstuderende som næsten er færdig, og en nyuddannet jordemoder, ift hvor stor erfaring de har. Men den førstenævnte er så åbenbart ikke velkommen til nogle fødsler, fordi man er blufærdig? 

Jeg tror, at når man vælger at man gerne vil være gravid, så må man komme over sin blufærdighed, for en fødsel er en VILDT grænseoverskridende oplevelse.

Dette drejer sig ikke kun om blufærdighed. Folk har skrevet mange forskellige grunde her i dag - også i den anden tråd om tilsvarende emne.

Den rent praktiske organisering er en anden diskution. Jeg skriver ikke, det er sådan, det skal være, men jeg ville virkelig ønske, at man kunne se på alternative måder at gøre dette på, siden det er tydeligt, at der er mange, som finder dagens praksis problematisk.

Ciss skriver:

Jeg og mange andre har ikke økonomi til at bruge privathospitaler, og det burde ikke være nødvendig. Det er jo ikke ekstra komfort eller luksus eller kortere ventetid, der efterspørges. Jeg synes, det er helt legitimt at stille spørgsmål omkring den måde, ting foregår i dag. Ellers sker der jo aldrig nogen fremskridt. Der er sider ved dagens praksis, som er problematiske, når folk efterlyser information og retten til at trække en grænse. Når man oplever, at man udsættes for behandling, man oplever som grænseoverskridende, og man føler sig overkørt og utryg, så må man kunne vurdere, om ting kan gøres på en bedre måde. At møde den fødende med respekt burde være en selvfølge. Det er ikke sikkert, der skal så store ændringer til, for at flere skal få et bedre forløb også med studenter til stede. Jeg tror ikke, det er en optimal løsning, når studentens behov trumfer den fødendes behov uden mulighed for dialog.

Men er det ikke også den fødenes behov, at have en jordemoder (som lige så nemt kunne være nyuddannet) som har været med til så mange fødsler som muligt? 

Ciss skriver:

Jeg og mange andre har ikke økonomi til at bruge privathospitaler, og det burde ikke være nødvendig. Det er jo ikke ekstra komfort eller luksus eller kortere ventetid, der efterspørges. Jeg synes, det er helt legitimt at stille spørgsmål omkring den måde, ting foregår i dag. Ellers sker der jo aldrig nogen fremskridt. Der er sider ved dagens praksis, som er problematiske, når folk efterlyser information og retten til at trække en grænse. Når man oplever, at man udsættes for behandling, man oplever som grænseoverskridende, og man føler sig overkørt og utryg, så må man kunne vurdere, om ting kan gøres på en bedre måde. At møde den fødende med respekt burde være en selvfølge. Det er ikke sikkert, der skal så store ændringer til, for at flere skal få et bedre forløb også med studenter til stede. Jeg tror ikke, det er en optimal løsning, når studentens behov trumfer den fødendes behov uden mulighed for dialog.

Men mit behov for en tryg fødsel og et levende barn SKAL altså trumfe din blufærdighed. 

De studerende er der jo ikke for deres underholdnings skyld. De skal dygtiggøre dig, så flere kan få intakte underliv og raske børn med hjem. 

Sandratoft skriver:

Var der ikke en jordemoder sammen med den studerende? 

Hvis nej, så synes jeg også det er HELT forkert. De studerende der var med til min fødsel, var altid sammen med en anden jordemoder. Måske også derfor jeg har den holdning jeg har, for den studerende var mere en hjælpende hånd, en lytter, en der havde andre løsninger og en der sparrede med jordemoderen og omvendt. 

Hver gang der skulle mærkes efter hvor meget jeg var åben, skulle det ske over 2 omgange, men det havde jeg heller ikke noget problem med, heller ikke selvom jeg havde ondt pga veer. 

Jeg havde både en ret ny jordemoderstuderende, som var lidt usikker, og så havde jeg en jordemoderstuderende som næsten var færdig, og hun havde rigtig godt styr på det hun lavede.

Lige da vi kom ind, var jordmoren med, men det var kun den studerende, som målte åbning. Derefter forlod jordmoren stuen, og jeg så hende først igen, da studenten panikringede efter hjælp ca tre minutter før han blev født. Jeg går ud fra at den studerende var langt fremme i forløbet, men der var ingen, som sagde noget om det, så vidt jeg husker. Studenten gik flere gange ud for at rådføre sig med jordmoren, men det hjalp jo ikke meget, når hun ikke tolkede situationen korrekt i udgangspunktet. Jeg var sikkert uheldig, men jeg ved, at jeg ville have problemer med at blive mødt af en student ved en eventuel senere fødsel - og jeg synes ikke, jeg er urimelig, når jeg ikke ønsker en student ved en eventuel senere fødsel.

Ciss skriver:

Dette drejer sig ikke kun om blufærdighed. Folk har skrevet mange forskellige grunde her i dag - også i den anden tråd om tilsvarende emne.

Den rent praktiske organisering er en anden diskution. Jeg skriver ikke, det er sådan, det skal være, men jeg ville virkelig ønske, at man kunne se på alternative måder at gøre dette på, siden det er tydeligt, at der er mange, som finder dagens praksis problematisk.

Hvilke gode grunde tænker du på? 

Jeg har set seksuelle overgreb nævnt (det er vist meget, meget få), blufærdighed og "utryghed ved at, nogle skulle lære noget". Og så ønsket om at begrænse antallet af personer på stuen. 

Jeg ser egentlig kun seksuelle overgreb som en egentlig hindring for studerende (og det er jo ikke en gang sikkert, at et tidligere offer ville se det sådan!). 

Hvis man ønsker at føde alene, så er det muligt. Man har også mulighed for at få en jordemoder hjem til sig selv. 

Men udgangspunktet må være, at vores børnebørn også skal have trygge fødsler, og kompetencer SKAL gives videre.