Jeg kan sagtens forstå der skal være studerende, og har selv været prøveklud for mangt og meget i mit liv fordi jeg selvsagt gerne vil at alle bliver uddannet så godt som muligt, at der forskes osv.
Men når det er sagt, så tænker jeg der også må være en vurdering i de enkelte tilfælde.
Jeg havde selv en studerende med til min 3. Fødsel, en fødsel 11 måneder efter vi havde mistet. Både min mand og jeg var utroligt sårbare, vi var så ikke som jeg hører folk er flest i den situation nemlig angste for gentagelse eller mor dør osv. Vi var apatiske, turde slet ikke mærke efter om vi var bange, så følte slet ingen ting.
Den studerende var så den der stod for fødslen guidet af jordemoder. Hun prøvede fx 3 gange at finde hjertelyden og udbrød: nej det er mærkeligt jeg kan sørme ikke finde hjertelyden - jeg var i en indre dialog om jeg skulle fortælle hende at hun var et kvaj for han var så tydelig i den anden side, men opgave og lod hende bruge mig som prøveklud. Så forsøgte midt i veerne og apatien at spørge til hvor mange børn jeg havde - NEJ jeg havde ikke brug for at skulle forklare vi havde mistet et barn, jeg skulle bare føde. Og sådan fortsatte det i den lille time jeg fødte, hvor hun til sidst udbrød: sådan en stor en har jeg aldrig set. Hun var sikkert en god jordemoder, hun var sikkert hyggelig, og til en almindelig fødsel havde jeg sikkert været glad for hende, men jeg havde brug for en der havde så meget overskud så hun også kunne se jeg var ved at knække sammen inden i - min krop var egentlig slet ikke det de skulle være urolige for, det var lille Line inden i der gik i stykker. Og det overskud har en studerende sjældent.
at de så ydermere valgte det også skulle være en lægestuderende der tjekkede vores søn, og den studerende fumlede så han absolut ikke skabte tryghed omkring sig er en anden historie.
så ja velkommen til studerende, men de skal huske vurderingen i den enkelte sag
Anmeld
Citér