Eksperthjælp: Frabede sig studerende under fødslen

lineog4 skriver:

Men derfor kunne konsultations jordmoderen jo godt tage en snak om det når man snakker fødsel. Der kan jo være noget i ens historie som man så ville bringe op.

For ja de skal studere og lære i praksis men det behøver jo ikke være med de sårbare fødende. Jeg er egentlig stadig paf over hvor mange studerende jeg løb ind når man på alle andre områder anerkendte hvor sårbar jeg var.

Men alle fødende er jo sårbare! Der er jo ikke nogle der fløjter sig gennem en fødsel og inviterer ind på kaffe. 

Der vil i langt de fleste tilfælde fremgå af journalen om der er en forhistorie der skal tages højde for og ellers må man jo selv forklare hvordan det forholder sig. 

Som en anden er inde på har JM rygende travlt og selv til en samtale er der afsat så og så mange minutter. Hvis de skulle omkring ALLE ting der kan være ved en fødsel fordi den ene eller den anden synes det burde fremgå, så kan det tænkes der ikke var tid til at fortælle det der faktisk var vigtigt. 

Måske er der en grund til man ikke fortæller det? Måske vurderes det at den fødende vil have så mange andre ting at tænke på og forholde sig til at det er bedst at de holder fokus på det, i stedet for:" åh nej åh nej åh nej! Der skal en fremmed med til min fødsel og det kan jeg slet ikke overskue og det ender galt og det bliver en dårlig fødsel......hvad var det egentlig hun ellers fortalte hende jordemoderen. ..?".

Igen- hvis man gerne vil sætte sig så meget ind i sin fødsel som muligt, kan man jo tjekke op på fødeklinikkens hjemmeside hvor alle mulige brugbare informationer er at finde - blandt andet at studerende kan være tilstede ved fødslen eller forestå den! Det er jo det hjemmesiden er der for bl.a. 

lineog4 skriver:

Men derfor kunne konsultations jordmoderen jo godt tage en snak om det når man snakker fødsel. Der kan jo være noget i ens historie som man så ville bringe op.

For ja de skal studere og lære i praksis men det behøver jo ikke være med de sårbare fødende. Jeg er egentlig stadig paf over hvor mange studerende jeg løb ind når man på alle andre områder anerkendte hvor sårbar jeg var.

Og lige en tilføjelse/gentagelse.

Det er jo netop vigtigt at de deltager ved de mest sårbare fødende også så de ved hvordan de skal tackle dem. Ellers risikere du jo netop at stå med en usikker JM der bliver fuldstændig hylet ud af en fødsel der ikke lige forløber som hos andre "mindre sårbare" kvinder..Og det er sikkert heller ikke en rar oplevelse for nogen...

Spunken84 skriver:

Men alle fødende er jo sårbare! Der er jo ikke nogle der fløjter sig gennem en fødsel og inviterer ind på kaffe. 

Der vil i langt de fleste tilfælde fremgå af journalen om der er en forhistorie der skal tages højde for og ellers må man jo selv forklare hvordan det forholder sig. 

Som en anden er inde på har JM rygende travlt og selv til en samtale er der afsat så og så mange minutter. Hvis de skulle omkring ALLE ting der kan være ved en fødsel fordi den ene eller den anden synes det burde fremgå, så kan det tænkes der ikke var tid til at fortælle det der faktisk var vigtigt. 

Måske er der en grund til man ikke fortæller det? Måske vurderes det at den fødende vil have så mange andre ting at tænke på og forholde sig til at det er bedst at de holder fokus på det, i stedet for:" åh nej åh nej åh nej! Der skal en fremmed med til min fødsel og det kan jeg slet ikke overskue og det ender galt og det bliver en dårlig fødsel......hvad var det egentlig hun ellers fortalte hende jordemoderen. ..?".

Igen- hvis man gerne vil sætte sig så meget ind i sin fødsel som muligt, kan man jo tjekke op på fødeklinikkens hjemmeside hvor alle mulige brugbare informationer er at finde - blandt andet at studerende kan være tilstede ved fødslen eller forestå den! Det er jo det hjemmesiden er der for bl.a. 

Nu mente jeg nu mere sårbar end normalen - selvom jeg nu ikke anser en fødende som sårbar , jeg var i hvert fald ikke. Men jeg var den ene gang, måske endda mere end sårbar. Det var anerkendt så jeg fx fik enestue, jeg helt selv måtte bestemme hvor længe jeg blev barselsgangen, kunne bede om igangsættelse, læge samtaler igennem graviditet, ekstra sundhedsplejerske samtaler før fødsel. Ja egentlig var en del af fødslen også styret af det fordi baby skulle overvåges konstant - jeg ville gerne have stået op men fik ikke lov fordi jeg så ikke kunne have bælte på og der var ikke tid til at lægge elektroder.

Derfor undrer det mig også man valgte en studerende der styrede en del og blandt andet af 3 omgange gav højlydt udtryk for hun ikke kunne finde hjertelyd. Hun var også til smalltalk om vores store børn - kunne måske have været smart at oplyse hende om det ene af de børn var død, så hun ikke havde blabret om, hvor fantastisk det vat vi nu fik lov at få en dreng efter 2 piger osv. 

Vi fik så ydermere en studerende læge der undersøgte vores  søn. Og min tillid til systemet var meget lille efter de 11 mnd tidligere havde sendt os hjem med dødsygt barn.

Så jo jeg mener man skal vurdere om alle skal have studerende. Men synes tilgengæld også at er der ikke andet begrundelse end nej det lyder ikke rart, så burde man altid sige ja.

Spunken84 skriver:

Men alle fødende er jo sårbare! Der er jo ikke nogle der fløjter sig gennem en fødsel og inviterer ind på kaffe. 

Der vil i langt de fleste tilfælde fremgå af journalen om der er en forhistorie der skal tages højde for og ellers må man jo selv forklare hvordan det forholder sig. 

Som en anden er inde på har JM rygende travlt og selv til en samtale er der afsat så og så mange minutter. Hvis de skulle omkring ALLE ting der kan være ved en fødsel fordi den ene eller den anden synes det burde fremgå, så kan det tænkes der ikke var tid til at fortælle det der faktisk var vigtigt. 

Måske er der en grund til man ikke fortæller det? Måske vurderes det at den fødende vil have så mange andre ting at tænke på og forholde sig til at det er bedst at de holder fokus på det, i stedet for:" åh nej åh nej åh nej! Der skal en fremmed med til min fødsel og det kan jeg slet ikke overskue og det ender galt og det bliver en dårlig fødsel......hvad var det egentlig hun ellers fortalte hende jordemoderen. ..?".

Igen- hvis man gerne vil sætte sig så meget ind i sin fødsel som muligt, kan man jo tjekke op på fødeklinikkens hjemmeside hvor alle mulige brugbare informationer er at finde - blandt andet at studerende kan være tilstede ved fødslen eller forestå den! Det er jo det hjemmesiden er der for bl.a. 

Nu mente jeg nu mere sårbar end normalen - selvom jeg nu ikke anser en fødende som sårbar , jeg var i hvert fald ikke. Men jeg var den ene gang, måske endda mere end sårbar. Det var anerkendt så jeg fx fik enestue, jeg helt selv måtte bestemme hvor længe jeg blev barselsgangen, kunne bede om igangsættelse, læge samtaler igennem graviditet, ekstra sundhedsplejerske samtaler før fødsel. Ja egentlig var en del af fødslen også styret af det fordi baby skulle overvåges konstant - jeg ville gerne have stået op men fik ikke lov fordi jeg så ikke kunne have bælte på og der var ikke tid til at lægge elektroder.

Derfor undrer det mig også man valgte en studerende der styrede en del og blandt andet af 3 omgange gav højlydt udtryk for hun ikke kunne finde hjertelyd. Hun var også til smalltalk om vores store børn - kunne måske have været smart at oplyse hende om det ene af de børn var død, så hun ikke havde blabret om, hvor fantastisk det vat vi nu fik lov at få en dreng efter 2 piger osv. 

Vi fik så ydermere en studerende læge der undersøgte vores  søn. Og min tillid til systemet var meget lille efter de 11 mnd tidligere havde sendt os hjem med dødsygt barn.

Så jo jeg mener man skal vurdere om alle skal have studerende. Men synes tilgengæld også at er der ikke andet begrundelse end nej det lyder ikke rart, så burde man altid sige ja.

Spunken84 skriver:

Og lige en tilføjelse/gentagelse.

Det er jo netop vigtigt at de deltager ved de mest sårbare fødende også så de ved hvordan de skal tackle dem. Ellers risikere du jo netop at stå med en usikker JM der bliver fuldstændig hylet ud af en fødsel der ikke lige forløber som hos andre "mindre sårbare" kvinder..Og det er sikkert heller ikke en rar oplevelse for nogen...

Jeg har immitmforløb mødt mange forstående og mangr knapt så forstående.

Den første jordemoder jeg mødte i konsultation, spurgte undrende: kunne man amme DET, da jeg sagde jeg havde ammet begge børn. Jeg har mødt en sundhedsplejerske der forklarede mig jeg da ikke kunne regne min døde datter med som et barn. Jeg har mødt en læge der et halvt år efter jeg mistede min datter  fortalte mig, at kan man ikke klare tanken om er barn kan dø så må man lade være at få børn, en udskrivningsamtale der gik på jeg forlangte for meget (de havde lovet at tjekke min søns iltmætning) for man kunne jo se han var rask (næsten de samme ord de havde brugt 11 mnd tidligere) og jeg kunne blive ved. 

Ja de skal have prøveklude, og jeg agerede og har ageret som sådan i hele mit liv når de spurgte, men lige der var jeg en milimeter fra depressionen, en milimeter fra at opgive at holde sammen på mig selv - så må indrømme jeg ikke forstår hvorfor det skulles læres mere lige der.

lineog4 skriver:

Nu mente jeg nu mere sårbar end normalen - selvom jeg nu ikke anser en fødende som sårbar , jeg var i hvert fald ikke. Men jeg var den ene gang, måske endda mere end sårbar. Det var anerkendt så jeg fx fik enestue, jeg helt selv måtte bestemme hvor længe jeg blev barselsgangen, kunne bede om igangsættelse, læge samtaler igennem graviditet, ekstra sundhedsplejerske samtaler før fødsel. Ja egentlig var en del af fødslen også styret af det fordi baby skulle overvåges konstant - jeg ville gerne have stået op men fik ikke lov fordi jeg så ikke kunne have bælte på og der var ikke tid til at lægge elektroder.

Derfor undrer det mig også man valgte en studerende der styrede en del og blandt andet af 3 omgange gav højlydt udtryk for hun ikke kunne finde hjertelyd. Hun var også til smalltalk om vores store børn - kunne måske have været smart at oplyse hende om det ene af de børn var død, så hun ikke havde blabret om, hvor fantastisk det vat vi nu fik lov at få en dreng efter 2 piger osv. 

Vi fik så ydermere en studerende læge der undersøgte vores  søn. Og min tillid til systemet var meget lille efter de 11 mnd tidligere havde sendt os hjem med dødsygt barn.

Så jo jeg mener man skal vurdere om alle skal have studerende. Men synes tilgengæld også at er der ikke andet begrundelse end nej det lyder ikke rart, så burde man altid sige ja.

Selvom det naturligvis må have været en ganske forfærdentlig oplevelse for dig, er jeg stadig ikke enig. Jeg mener stadig at det netop er de tilfælde de lærer mest fra hvorfor det er vigtigt at de deltager. 

Jeg har selv stået i en meget sårbar situation (mange gange faktisk) og der har der også været studerende med. Nej, de tænker ikke altid over hvad de siger og det er mindre heldigt. Og det må man bestemt også gerne kommentere på- det lærer de også af.

Men du nævner så at du tidligere har haft studerende med inde og som jeg tidligere har sagt kunne man måske (men det ved jeg heller ikke hvor vellykket det ville være i praksis) lave et system, hvor folk der havde haft en studerende med kunne fravælge det senere hen). 

Jeg tror under alle omstændigheder at rigtig mange vil betragte sig selv som sårbare når de skal føde - jeg ved at jeg vil være det i hvert tilfælde!

lineog4 skriver:

Jeg har immitmforløb mødt mange forstående og mangr knapt så forstående.

Den første jordemoder jeg mødte i konsultation, spurgte undrende: kunne man amme DET, da jeg sagde jeg havde ammet begge børn. Jeg har mødt en sundhedsplejerske der forklarede mig jeg da ikke kunne regne min døde datter med som et barn. Jeg har mødt en læge der et halvt år efter jeg mistede min datter  fortalte mig, at kan man ikke klare tanken om er barn kan dø så må man lade være at få børn, en udskrivningsamtale der gik på jeg forlangte for meget (de havde lovet at tjekke min søns iltmætning) for man kunne jo se han var rask (næsten de samme ord de havde brugt 11 mnd tidligere) og jeg kunne blive ved. 

Ja de skal have prøveklude, og jeg agerede og har ageret som sådan i hele mit liv når de spurgte, men lige der var jeg en milimeter fra depressionen, en milimeter fra at opgive at holde sammen på mig selv - så må indrømme jeg ikke forstår hvorfor det skulles læres mere lige der.

Jeg er enig i at empatien tit og ofte er en mangelvare i det danske sundhedsvæsen. Desværre (uden at retfærdiggøre det du har været udsat for) tror jeg nogle fagfolk er sådan fordi de i deres fag har oplevet rigtig mange forfærdentlige ting.

Jeg har selv haft oplevelser af lignende karakter og jeg ynder ikke at tænke på det for så bliver jeg vred. 

Med der sagt; vi to er nok og bliver nok ikke enige i denne debat men det behøver vi heldigvis heller ikke. Ked af alt det du har været igennem, det lyder som en rigtig barsk omgang!

Spunken84 skriver:

Selvom det naturligvis må have været en ganske forfærdentlig oplevelse for dig, er jeg stadig ikke enig. Jeg mener stadig at det netop er de tilfælde de lærer mest fra hvorfor det er vigtigt at de deltager. 

Jeg har selv stået i en meget sårbar situation (mange gange faktisk) og der har der også været studerende med. Nej, de tænker ikke altid over hvad de siger og det er mindre heldigt. Og det må man bestemt også gerne kommentere på- det lærer de også af.

Men du nævner så at du tidligere har haft studerende med inde og som jeg tidligere har sagt kunne man måske (men det ved jeg heller ikke hvor vellykket det ville være i praksis) lave et system, hvor folk der havde haft en studerende med kunne fravælge det senere hen). 

Jeg tror under alle omstændigheder at rigtig mange vil betragte sig selv som sårbare når de skal føde - jeg ved at jeg vil være det i hvert tilfælde!

Men hvorfor skulle de dog ikke komme flere gange. Jeg har intet imod studerende hverken som fødende, i konsultation og på andre tidspunkter. Alle mine børn har haft en af deres års undersøgelse med en studerende hos vores privat praktiserende. 

Og nej den kære studerende der var inde sammen med mig og i den grad fik trådt i tusind spinater, vil aldrig få det at vide for jeg havde såmænd ikke en gang overskuddet til at fortælle hende det. Da hun blev ved at vrøvle om den manglende hjertelyd var jeg heldigvis i totalt apati og ikke som de fleste der har mistet i angsthelvede, så det eneste jeg tænkte var : idiot han er i den anden side. 

Jeg havde en fødsel hvor jeg ikke var mentalt til stede, en fødsel hvor jeg kunne have foræret min dreng væk da jeg fik ham i armene. Og ingen opdagede det og jeg havde da absolut ikke tænkt mig at fortælle det.

På Hvidovre ved jeg man som forældre der har mistet bliver fulgt af særlige jordmødre og en studerende tror jeg aldrig kommer på tale, fordi man ved hvir sårbart det er, man ved hvordan den næste fødsel efter man har mistet er ikke mindre end forfærdelig. Den stakkels studerende der stod med mig, var ikke en gang blevet oplyst om vi havde mistet, og nej hun lærte præcis ingen ting om den sårbare fødsel for hun kom aldrig til at ane det var en sårbar fødsel.

så kunne måske være enig med dig, hvis de studerende der kom med til de sårbare fødsler, så vidste det netop var læringen i den situation. Ja så er det lige før jeg ville sige måske de ville være fantastiske til det fordi de var mere obs.

lineog4 skriver:

Men hvorfor skulle de dog ikke komme flere gange. Jeg har intet imod studerende hverken som fødende, i konsultation og på andre tidspunkter. Alle mine børn har haft en af deres års undersøgelse med en studerende hos vores privat praktiserende. 

Og nej den kære studerende der var inde sammen med mig og i den grad fik trådt i tusind spinater, vil aldrig få det at vide for jeg havde såmænd ikke en gang overskuddet til at fortælle hende det. Da hun blev ved at vrøvle om den manglende hjertelyd var jeg heldigvis i totalt apati og ikke som de fleste der har mistet i angsthelvede, så det eneste jeg tænkte var : idiot han er i den anden side. 

Jeg havde en fødsel hvor jeg ikke var mentalt til stede, en fødsel hvor jeg kunne have foræret min dreng væk da jeg fik ham i armene. Og ingen opdagede det og jeg havde da absolut ikke tænkt mig at fortælle det.

På Hvidovre ved jeg man som forældre der har mistet bliver fulgt af særlige jordmødre og en studerende tror jeg aldrig kommer på tale, fordi man ved hvir sårbart det er, man ved hvordan den næste fødsel efter man har mistet er ikke mindre end forfærdelig. Den stakkels studerende der stod med mig, var ikke en gang blevet oplyst om vi havde mistet, og nej hun lærte præcis ingen ting om den sårbare fødsel for hun kom aldrig til at ane det var en sårbar fødsel.

så kunne måske være enig med dig, hvis de studerende der kom med til de sårbare fødsler, så vidste det netop var læringen i den situation. Ja så er det lige før jeg ville sige måske de ville være fantastiske til det fordi de var mere obs.

Men det er så én oplevelse ud af en milliard! Jeg synes du virker til at vende din vrede mod mig lige nu - så jeg stopper diskussionen her inden det bliver groft. 

Jeg har stadig den samme mening uanset hvor mange frygtelige oplevelser man end måtte have haft. Det ændrer ikke på min opfattelse af at hvis man gerne vil nyde godt af de goder vi har (og vi er faktisk meget priviligerede i DK, hvorfor ufølsomme JM i mine øjne er bagateller ift de forhold der hersker i fx ulande) ja så må man også yde!

Men det er så én oplevelse ud af en milliard! Jeg synes du virker til at vende din vrede mod mig lige nu - så jeg stopper diskussionen her inden det bliver groft. 

Jeg har stadig den samme mening uanset hvor mange frygtelige oplevelser man end måtte have haft. Det ændrer ikke på min opfattelse af at hvis man gerne vil nyde godt af de goder vi har (og vi er faktisk meget priviligerede i DK, hvorfor ufølsomme JM i mine øjne er bagateller ift de forhold der hersker i fx ulande) ja så må man også yde!

Undskyld hvis jeg lyder vred, er jeg slet ikke. Men jo jeg vil kæmpe for de svage (og det var jeg så også den dag) måske ikke er dem der skal bære, måske ikke lige den dag skal være dem der yder men blot dem der nyder. Så kan man jo yde hele resten af livet.

Men vred er jeg ikke. Der er 7 år siden, har haft endnu en fødsel og i det forløb havde jeg overskuddet til at forklare hvordan det havde været og blev heldigvis mødt med en stor forståelse og en undren fra systemer selv over man havde valgt fx den studerende i den situation. Så jeg fik gjort mit til man i systemet måske tænker over det næste gang man står i det.

Modsat det du skriver tror jeg nemlig ikke man som studerende lærer særlig meget i der sårbare forløb, jeg tror det at kunne magte det sårbare forløb kommer med den tryghed erfaring giver.