Eksperthjælp: Frabede sig studerende under fødslen

Alle vil vel gerne have en super dygtig, erfaren og veluddannet jordemoder? Men ikke alle vil være med til at uddanne jordemødre til næste generation? 

Det ER altså bare vilkårene på et offentligt sygehus, at personalet har uddannelsesforpligtelse. Der SKAL uddannes nye jordemødre, læger og sygeplejersker. 

Selvfølgelig er der også plads til voldtægtsofferet, der ikke magter andre end egen jordemoder. Men blufærdighed og "de skal ikke lære noget på MIG" er der nok mindre plads til. 

Man HAR jo mulighed for at føde privat, så bestemmer man selv. 

Abracadabra skriver:

Alle vil vel gerne have en super dygtig, erfaren og veluddannet jordemoder? Men ikke alle vil være med til at uddanne jordemødre til næste generation? 

Det ER altså bare vilkårene på et offentligt sygehus, at personalet har uddannelsesforpligtelse. Der SKAL uddannes nye jordemødre, læger og sygeplejersker. 

Selvfølgelig er der også plads til voldtægtsofferet, der ikke magter andre end egen jordemoder. Men blufærdighed og "de skal ikke lære noget på MIG" er der nok mindre plads til. 

Man HAR jo mulighed for at føde privat, så bestemmer man selv. 

Man har mulighed, hvis man har råd.

Er det virkelig det, som skal styre det?

Har man ikke økonomi til en regning på flere tusind ekstra oveni alle de udgifter som følger med at få et barn, så må man bare finde sig i alt?

Det synes jeg ikke holder som argument. Jeg har set, at flere har fremført det.

Man ved, at det psykiske spiller en stor rolle ved, hvordan fødsler udvikler sig. Utryghed hjælper absolut ikke. Det drejer sig ikke bare om, at nogen fødende ikke vil tage sin del af ansvaret for at næste generation jordmødre bliver uddannet.

Alle jer som vil frabede jer studerende til fødsel, vil I så have det fint med at være den første fødende kvinde, en helt nyuddannet JM står alene med? 

Der er hun nok noget mere usikker og nervøs, end en studerende som har en erfaren JM ved sin side.

Ciss skriver:

Man har mulighed, hvis man har råd.

Er det virkelig det, som skal styre det?

Har man ikke økonomi til en regning på flere tusind ekstra oveni alle de udgifter som følger med at få et barn, så må man bare finde sig i alt?

Det synes jeg ikke holder som argument. Jeg har set, at flere har fremført det.

Man ved, at det psykiske spiller en stor rolle ved, hvordan fødsler udvikler sig. Utryghed hjælper absolut ikke. Det drejer sig ikke bare om, at nogen fødende ikke vil tage sin del af ansvaret for at næste generation jordmødre bliver uddannet.

Man må også gerne føde hjemme... Man må endda føde uden jordemoder - men man vælger jo en jordemoder, fordi hun ved, hvad hun laver? Den viden kommer et sted fra... 

Som udgangspunkt er et universitetshospital også et uddannelsessted. Der kan selvfølgelig gøres undtagelser - men begrundelsen skal være god. 

Vi har alle en forpligtelse over næste generation. 

EBK skriver:

Alle jer som vil frabede jer studerende til fødsel, vil I så have det fint med at være den første fødende kvinde, en helt nyuddannet JM står alene med? 

Der er hun nok noget mere usikker og nervøs, end en studerende som har en erfaren JM ved sin side.

Har man et problem med en studerende, når man skal føde, så har man det. Det problem forsvinder ikke, fordi nogen mener, at man burde gøre sin pligt og ignorere, hvordan man har det. Utryghed er ikke noget, som er positivt i forhold til fødslens forløb. Hvis så mange oplever dette som problematisk, så må man jo gå ind og finde andre løsninger, evn knytte studerende tættere til bestemte fødende, så man kender hinanden før, det hele går i gang, eller hvad man nu kan finde på. Jeg havde en studentjordmor ved min fødsel nr to. Det var alt andet end en god oplevelse, og jeg kommer ikke til at acceptere det samme en gang til ved en eventuel tredje fødsel. Midt i veer og smerter og usikkerhed at være prisgivet en person, man ikke stoler på, og som ikke klarer at læse, hvad man har brug for, er et helved. Det burde være unødvendig. Systemet skal være der for at passe på og hjælpe den fødende, ikke omvendt.

Ciss skriver:

Har man et problem med en studerende, når man skal føde, så har man det. Det problem forsvinder ikke, fordi nogen mener, at man burde gøre sin pligt og ignorere, hvordan man har det. Utryghed er ikke noget, som er positivt i forhold til fødslens forløb. Hvis så mange oplever dette som problematisk, så må man jo gå ind og finde andre løsninger, evn knytte studerende tættere til bestemte fødende, så man kender hinanden før, det hele går i gang, eller hvad man nu kan finde på. Jeg havde en studentjordmor ved min fødsel nr to. Det var alt andet end en god oplevelse, og jeg kommer ikke til at acceptere det samme en gang til ved en eventuel tredje fødsel. Midt i veer og smerter og usikkerhed at være prisgivet en person, man ikke stoler på, og som ikke klarer at læse, hvad man har brug for, er et helved. Det burde være unødvendig. Systemet skal være der for at passe på og hjælpe den fødende, ikke omvendt.

Men det kan du da også opleve med en erfaren JM? At kemien ikke lige er der, at hun har en dårlig dag, at hun lige får sagt en dum kommentar, eller at hun bare er en sur skid. 

Det har da ikke noget at gøre med om man er studerende eller ej. 

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Man har en pligt til, at være med til at uddanne især sundhedsfagligt personale. Ellers må man føde hjemme, privat eller what ever.

Abracadabra skriver:

Man må også gerne føde hjemme... Man må endda føde uden jordemoder - men man vælger jo en jordemoder, fordi hun ved, hvad hun laver? Den viden kommer et sted fra... 

Som udgangspunkt er et universitetshospital også et uddannelsessted. Der kan selvfølgelig gøres undtagelser - men begrundelsen skal være god. 

Vi har alle en forpligtelse over næste generation. 

Jeg har født med en jordmorstudent, som ikke magtede opgaven særlig godt. Har du?

I de tilfælde, hvor den erfarne jordmor er til stede hele tiden og tager ansvaret og vejleder, kan det sikkert fungere i mange tilfælde. Når forløbet, som i mit tilfælde, overlades omtrent uovervåget til studenten, kan det slå begge veje. Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at hun klarede ikke, at læse mine og min krops signaler. Er det god nok fødselsomsorg? Man er utrolig sårbar, når man føder. Ikke alle har styrken og selvsikkerheden til at stole på sig selv og køre løbet for egen maskine. Mange af os har brug for en god hjælper, og en person som kan vurdere, hvordan ting udvikler sig. I tillæg kan der være ting som gør, at man har brug for ekstra ro eller få folk omkring sig. Bare det at vide, at man har ret til at sige nej, kan gøre, at man tør at sige ja, mens man bliver langt mere negativ, når ting bare bliver tvunget ned over hovedet på en. Det er langt morsommere og enklere at tage opvasken, hvis man bliver spurgt pænt, end om det bliver gjort til en sur pligt, for nu at tage et lettere idiotisk eksempel.

Det psykiske spiller en rolle for, hvordan fødslen udvikler sig. Man gør folk en bjørnetjeneste ved at ignorere det. Det lader jo til, at mange føler sig utrygge og overkørt, som ordningen er nu. Så er det måske på tide at se på, om man kan finde bedre løsninger.

EBK skriver:

Men det kan du da også opleve med en erfaren JM? At kemien ikke lige er der, at hun har en dårlig dag, at hun lige får sagt en dum kommentar, eller at hun bare er en sur skid. 

Det har da ikke noget at gøre med om man er studerende eller ej. 

Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Man har en pligt til, at være med til at uddanne især sundhedsfagligt personale. Ellers må man føde hjemme, privat eller what ever.

Man kan for det første bede om en anden jordmor.

For det andet er sansynligheden større for, at hun klare at læse situationen korrekt og ved, hvad hun må gøre, fordi hun selv på en dårlig dag har langt mere erfaring i bagagen.

Det drejede sig ikke så meget om kemi i mit tilfælde som, at hun rent faktisk ikke forstod, hvad der skete. Det drejer sig ikke om en dum kommentar, som jeg overfortolkede i hormonrus. Hun var ret og slet ikke klar for at stå alene med en fødsel. Nu gik fødslen heldigvis godt alligevel, men om den ikke havde gjort det, skulle jeg så også acceptere det, fordi hun jo havde brug for erfaringen?

Man må finde en måde at uddanne folk på, som ikke går på bekostning af de fødende. Det er helt legitimt at sige, at man ikke føler sig tryg ved den måde, ting gøres på i dag. Hvis man ikke kan få et valg, så kan det være, man må lade de studerende følge bestemte fødende i længre tid på forhånd, så man kender hinanden og de kender den fødendes baggrund, eventuel frygt eller usikkerhed osv. Eller et helt tredje system. Jeg synes, det bliver helt forkert at overkøre fødende, som ikke føler sig tryg ved situationen med et "hold mund og gør din pligt!".

Ciss skriver:

Man kan for det første bede om en anden jordmor.

For det andet er sansynligheden større for, at hun klare at læse situationen korrekt og ved, hvad hun må gøre, fordi hun selv på en dårlig dag har langt mere erfaring i bagagen.

Det drejede sig ikke så meget om kemi i mit tilfælde som, at hun rent faktisk ikke forstod, hvad der skete. Det drejer sig ikke om en dum kommentar, som jeg overfortolkede i hormonrus. Hun var ret og slet ikke klar for at stå alene med en fødsel. Nu gik fødslen heldigvis godt alligevel, men om den ikke havde gjort det, skulle jeg så også acceptere det, fordi hun jo havde brug for erfaringen?

Man må finde en måde at uddanne folk på, som ikke går på bekostning af de fødende. Det er helt legitimt at sige, at man ikke føler sig tryg ved den måde, ting gøres på i dag. Hvis man ikke kan få et valg, så kan det være, man må lade de studerende følge bestemte fødende i længre tid på forhånd, så man kender hinanden og de kender den fødendes baggrund, eventuel frygt eller usikkerhed osv. Eller et helt tredje system. Jeg synes, det bliver helt forkert at overkøre fødende, som ikke føler sig tryg ved situationen med et "hold mund og gør din pligt!".

Men sådan er det nu en gang når man vælger at bruge det offentlige system. 

Du er jo velkommen til, at bruge det private, hvis du er utilfreds med tilbuddet.

Igen, du kan risikere, at komme ind og så er du den første fødende som en nyuddannet JM skal tage sig af alene. Du kan ikke kræve en JM med 20 års erfaring. Måske er der en anden fødende end dig, som netop har brug for den erfarne? Det aner du jo ikke, når du lægger dig på briksen. 

Jeg har stor forståelse for at du har ar på sjælen efter din fødsel.

Ciss skriver:

Jeg har født med en jordmorstudent, som ikke magtede opgaven særlig godt. Har du?

I de tilfælde, hvor den erfarne jordmor er til stede hele tiden og tager ansvaret og vejleder, kan det sikkert fungere i mange tilfælde. Når forløbet, som i mit tilfælde, overlades omtrent uovervåget til studenten, kan det slå begge veje. Jeg kan sige med 100% sikkerhed, at hun klarede ikke, at læse mine og min krops signaler. Er det god nok fødselsomsorg? Man er utrolig sårbar, når man føder. Ikke alle har styrken og selvsikkerheden til at stole på sig selv og køre løbet for egen maskine. Mange af os har brug for en god hjælper, og en person som kan vurdere, hvordan ting udvikler sig. I tillæg kan der være ting som gør, at man har brug for ekstra ro eller få folk omkring sig. Bare det at vide, at man har ret til at sige nej, kan gøre, at man tør at sige ja, mens man bliver langt mere negativ, når ting bare bliver tvunget ned over hovedet på en. Det er langt morsommere og enklere at tage opvasken, hvis man bliver spurgt pænt, end om det bliver gjort til en sur pligt, for nu at tage et lettere idiotisk eksempel.

Det psykiske spiller en rolle for, hvordan fødslen udvikler sig. Man gør folk en bjørnetjeneste ved at ignorere det. Det lader jo til, at mange føler sig utrygge og overkørt, som ordningen er nu. Så er det måske på tide at se på, om man kan finde bedre løsninger.

Nej, jeg har født med en jordemoder og en jordemoderstuderende, sidstnævnte var vist mest på stuen. 

Når man føder på et universitetshospital, er studerende en selvfølge. De kan fravælges under særlige omstændigheder, MEN de skal som udgangspunkt være med. 

At få et levende barn med hjem er vigtigere end blufærdighed. Problemet er, at hvis blufærdighed bliver en acceptabel grund til at fravælge studerende, sætter man andre fødende i en dårligere situation, fordi de får en mindre erfaren jordemoder. 

Derfor siger de ikke "må Elisabeth være med, hun er studerende" men i stedet: "Elisabeth er også med, hun er kommende kollega".