Spunken84 skriver:
Jeg er delvist enig og delvist uenig. For jeg har også været igennem behandlingsmøllen af adskille omgange og haft den ene efter den anden til at kigge på.
Selvfølgelig ville jeg foretrække at vise underlivet frem til så få som muligt og det tror jeg langt de fleste ville. Derfor synes jeg egentlig det er ok at der i det offentlige ikke tages hensyn til hvorvidt folk frabeder sig det eller ej. For i sidste ende er det et nødvendigt onde for at få så dygtige og kompetente fagfolk som muligt efter endt uddannelse. Jeg ville i hvert tilfælde nødigt være den første til at agere prøveklud hos fx en JM der aldrig havde forestået en fødsel i praksis! Og det kunne blive tilfældet hvis alle frabad sig at have studerende med.
Når det er sagt kan man diskutere om det er rimeligt at man nærmest partout SKAL have en ny med til hver undersøgelse. Måske det var rimeligt at man fx 3 gang kunne slippe eller lignende. Så havde man ligesom "taget sin del af læsset".
Ved ikke hvordan det er i det private, men jeg forestiller mig at man kan frabede sig det der. Så hvis det fylder så meget for en at man slet ikke kan bære tanken om at der skal en studerende med, var det måske en mulighed at "betale sig fra det" på et privathospital....?
Måske jeg virker stejl og firkantet, men arbejder selv i behandlingsverdenen og ved derfor hvor vigtig praksiserfaring er når man er nyuddannet.
Jeg forstår godt dine holdninger - også selvom jeg er mere tøvende. For jeg er bestemt også af den holdning, at det er en afgørende del af en sundhedsfaglig uddannelse, at være med i praksis.
Derfor har jeg også indtil videre tvunget mig selv til at acceptere de studerende's tilstedeværelse - også i situationer, hvor jeg har følt mig maksimalt udsat. Som regel har de studerende været meget kvalificerede - så det er ikke dér skoen trykker for mig.
I løbet af de seneste år, vil jeg skyde på jeg har gennemgået rundt regnet 100 gynækologiske undersøgelser - som har involveret imellem 100-150 forskellige læger og sygeplejesker (wow, det ser sindsygt ud, når man sådan tæller efter). Af disse har der måske være 40-50 studerende involveret. Det er godt nok mange.
Ved min seneste ægudtagning, fik jeg noget, som minder om et angstanfald, lige inden jeg skulle bedøves. Der var i alt 7 mennesker på min stue (ud over min mand og jeg) - to af dem var studerende. Her ville det have været en stor lettelse at kunne frabede sig flere øjne end højst nødvendigt, samt undgå den ekstra tid det tog, at lægen så at sige "guidede" de studerende igennem de ting, som de så i mit underliv.
Så ja, jeg er fortsat splittet - men ender på konklusionen om at det må være op til den enkelte kvinde i den givne situation. De fleste af os forstår jo godt, at de studerende helst skal være med og bider derfor tænderne sammen - men nogen gange kan det være nødvendigt at kunne sætte sine egne behov først 
https://erduherikkesnart.wordpress.com/om-bloggen/