Eksperthjælp: Frabede sig studerende under fødslen

loop skriver:

Ej hvor forfærdeligt. Det lyder jo som et overgreb. Har du klaget over det?

Det føltes også sådan. Både min kæreste og veninde gjorde flere gange opmærksom på at det ikke var i orden men det blev affærdiget.

nej, det fik jeg desværre ikke gjort Og  nu hvor jeg er gravid igen spøger det helt klart og jeg overvejer hjemmefødsel ene og alene for at kunne slippe for sådan en situation igen

2721 skriver:

Det føltes også sådan. Både min kæreste og veninde gjorde flere gange opmærksom på at det ikke var i orden men det blev affærdiget.

nej, det fik jeg desværre ikke gjort Og  nu hvor jeg er gravid igen spøger det helt klart og jeg overvejer hjemmefødsel ene og alene for at kunne slippe for sådan en situation igen

Puha for en oplevelse. Også utroligt at de ikke respekterer det, når der flere gange blev sagt fra.

Een ting var, hvis den studerende kiggede med(selvom det er slemt nok når du frabad det), men at du skulle gennemgå undersøgelserne to gange, det er ikke i orden.

jeg forstår godt dine tanker om at føde hjemme næste gang, men det kan heller ikke være rigtigt at du skal "tvinges" til det.

kan du prøve at snakke med din egen jordmoder om det? Måske hun kan skrive det ind på din journal?

mor:) skriver:

Man kan ikke frabede sig studerende. Jeg synes egentlig det er i orden. De skal jo lære det. 

Det der med at man selv skal bestemme hvem der skal kigge på og røre ved en - skal man så også have lov til at frabede sig mandlige jordmødre eller hvis man ikke bryder sig om den jordemoder man har fået osv. Så kan det pludselig blive ret svært at få det hele til at gå op.  

Man kan faktisk godt kræve at få skiftet jordemoder. Jeg ved ikke med under graviditeten, men under fødslen kan man. Det fik jeg oplyst flere gange i løbet af min graviditet, og jeg kender en der gjorde det, helt uden problemer. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det ved min fødsel, da min skod JM var skyld i at jeg fik en 3. grads bristning, men jeg var så meget ovenpå at jeg ikke følte at jeg havde brug for en god JM. Det havde jeg så alligevel i de sidste to sekunder af fødslen. 

Den studerende der var med under min fødsel var forresten 10 gange bedre end JM, men hun fik jo desværre ikke lov til at styre showet.

modesty skriver:

Man kan faktisk godt kræve at få skiftet jordemoder. Jeg ved ikke med under graviditeten, men under fødslen kan man. Det fik jeg oplyst flere gange i løbet af min graviditet, og jeg kender en der gjorde det, helt uden problemer. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det ved min fødsel, da min skod JM var skyld i at jeg fik en 3. grads bristning, men jeg var så meget ovenpå at jeg ikke følte at jeg havde brug for en god JM. Det havde jeg så alligevel i de sidste to sekunder af fødslen. 

Den studerende der var med under min fødsel var forresten 10 gange bedre end JM, men hun fik jo desværre ikke lov til at styre showet.

Spørger af ren nysgerrighed... hvorfor var det din JM skyld at du bristede??

Min fødsel blev styret af en studerende. Jeg blev ikke spurgt. 

Hun begik mange fejl, bl.a. 3 ud af 4 bistik fik hun stukket forkert og det gjorde pisseondt (mildt sagt). 

Næste gang ønsker jeg ikke at de studerende skal være aktivt med i min fødsel. De må gerne kigge på. 

Spørger af ren nysgerrighed... hvorfor var det din JM skyld at du bristede??

Hun guidede mig slet ikke i hvordan jeg skulle presse da han var på vej ud. Hun havde ellers fin lejlighed til at informere mig, da hans hoved stod og spilede mig næsten helt ud mellem to veer, og der absolut ingen tvivl var om at hovedet ville komme ud ved næste ve. Der var fuldstændigt ro på og både jeg og hun havde fint overblik over situationen. Så da jeg under hele fødslen havde fået at vide at jeg skulle presse så meget jeg overhovedet kunne, fordi mine veer var svage, pressede jeg totalt igennem, og pressede ham helt ud på én ve. Derudover brugte hun slet ikke sine hænder, hverken til at holde igen på babys hoved, eller holde sammen på mit mellemkød. 

Under hele fødslen var hun træt og fraværende. Sad og trommede utålmodigt med fingrene fordi hun ikke syntes at mine veer kom hurtigt nok, og den slags. Vildt provokerende. Det kunne jeg dog godt leve med da jeg som sagt var ret selvkørende. Men det ærger mig og frustrerer mig stadig 3,5 år efter at jeg ikke tog beslutningen om at få hende skiftet ud. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse. 

modesty skriver:

Man kan faktisk godt kræve at få skiftet jordemoder. Jeg ved ikke med under graviditeten, men under fødslen kan man. Det fik jeg oplyst flere gange i løbet af min graviditet, og jeg kender en der gjorde det, helt uden problemer. Jeg ville ønske at jeg havde gjort det ved min fødsel, da min skod JM var skyld i at jeg fik en 3. grads bristning, men jeg var så meget ovenpå at jeg ikke følte at jeg havde brug for en god JM. Det havde jeg så alligevel i de sidste to sekunder af fødslen. 

Den studerende der var med under min fødsel var forresten 10 gange bedre end JM, men hun fik jo desværre ikke lov til at styre showet.

Nå det vidste jeg ikke. Det fik jeg i hvert fald ikke at vide under mine fødsler. 

Vivienne skriver:

Min fødsel blev styret af en studerende. Jeg blev ikke spurgt. 

Hun begik mange fejl, bl.a. 3 ud af 4 bistik fik hun stukket forkert og det gjorde pisseondt (mildt sagt). 

Næste gang ønsker jeg ikke at de studerende skal være aktivt med i min fødsel. De må gerne kigge på. 

Det er vel meningen, at de skal gøre pisseondt? Det er jo derfor, de hedder bistik? 

modesty skriver:

Hun guidede mig slet ikke i hvordan jeg skulle presse da han var på vej ud. Hun havde ellers fin lejlighed til at informere mig, da hans hoved stod og spilede mig næsten helt ud mellem to veer, og der absolut ingen tvivl var om at hovedet ville komme ud ved næste ve. Der var fuldstændigt ro på og både jeg og hun havde fint overblik over situationen. Så da jeg under hele fødslen havde fået at vide at jeg skulle presse så meget jeg overhovedet kunne, fordi mine veer var svage, pressede jeg totalt igennem, og pressede ham helt ud på én ve. Derudover brugte hun slet ikke sine hænder, hverken til at holde igen på babys hoved, eller holde sammen på mit mellemkød. 

Under hele fødslen var hun træt og fraværende. Sad og trommede utålmodigt med fingrene fordi hun ikke syntes at mine veer kom hurtigt nok, og den slags. Vildt provokerende. Det kunne jeg dog godt leve med da jeg som sagt var ret selvkørende. Men det ærger mig og frustrerer mig stadig 3,5 år efter at jeg ikke tog beslutningen om at få hende skiftet ud. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse. 

Kan jeg sgu godt forstå!!! Dårlig oplevelse.... ja nogen gange finder man sig i for meget...

Jeg er i lighed med andre herinde også lidt splittet. For selvfølgelig skal de lære det - det samme skal læger og sygeplejersker. Den eneste måde, er ved at være med i praksis - også selvom os det "går ud over" synes at det kan være lige lovligt meget af det gode. 

Omvendt har jeg selv oplevet at føle mig meget sårbar under flere forskellige fertilitetsbehandlinger - og faktisk ønsket at der var så få mennesker til stede under de mange (mange!) indgreb. Men jeg har endnu ikke kunnet få mig selv til at bede om det. Det er vel heller ikke helt fair. 

Så ja, det bør vel være op til den enkelte kvinde, i hvor høj udstrækning hun orker at være prøvekanin?

https://erduherikkesnart.wordpress.com/om-bloggen/