Kvinder der stjæler andres kvinders mænd

Mulle0802 skriver:

Tror ingen ville ønske at ens mand gjorde det eller omvendt.

Hvis man har lysten til at være sammen anden end sin kæreste/mand/kone - så er det fordi der er noget i forholdet der ikke fungere eller et behov der ikke bliver opfyldt ellers gør man det jo ikke.

Men har man ikke lyst til at ens egen mand gør det i et fremtidigt forhold, hvordan kan man så synes det er okay man gør det med en andens mand - det synes jeg er dobbelt moralsk. 

Man må behandle andre som man ønsker at blive behandlet selv.

nej man har ikke ansvaret for ægteskabet på ingen måde, der har manden 100% ansvaret. Men man har da ansvar for egne handlinger, og er man til monogame forhold, må man sgu også leve efter den overbevisning som single.

lineog4 skriver:

Men har man ikke lyst til at ens egen mand gør det i et fremtidigt forhold, hvordan kan man så synes det er okay man gør det med en andens mand - det synes jeg er dobbelt moralsk. 

Man må behandle andre som man ønsker at blive behandlet selv.

nej man har ikke ansvaret for ægteskabet på ingen måde, der har manden 100% ansvaret. Men man har da ansvar for egne handlinger, og er man til monogame forhold, må man sgu også leve efter den overbevisning som single.

Hvorfor må man det?

Mennesker er da i al almindelig dobbeltmoralske

Mom skriver:

Ja man kan da undres. Men tror bare ikke man fx tænker så langt hvis det sker under fx en julefrokost, som jo er den klassiske

Og manden bliver jo ikke mindre lækker i det øjeblik ringen havner på fingeren

Jeg vil håbe, jeg altid vil kunne tænke så langt  Også til en julefrokost... 

Og har jeg ikke kunnet, vil jeg stå ved jeg har opført mig som en lort og tage ansvaret for mine handlinger og ikke sige: det var bare ham der skulle have sagt nej.

og vil lige sige, jeg ikke taler om forelskelse og kærlighed, men blot om en omgang sex for sedens skyld

lineog4 skriver:

Jeg vil håbe, jeg altid vil kunne tænke så langt  Også til en julefrokost... 

Og har jeg ikke kunnet, vil jeg stå ved jeg har opført mig som en lort og tage ansvaret for mine handlinger og ikke sige: det var bare ham der skulle have sagt nej.

og vil lige sige, jeg ikke taler om forelskelse og kærlighed, men blot om en omgang sex for sedens skyld

Netop! Du ville tage ansvaret for dine handlinger i DIT parforhold. Den anden, hvis denne er single, har ingen at stå til ansvar overfor.

Mom skriver:

Hvorfor må man det?

Mennesker er da i al almindelig dobbeltmoralske

Der er jo ikke en lov imod det, så at sige må var nok forkert 

Jeg opfatter nu ikke mig selv som generel dobbelt moralsk, prøver da virkelig at leve efter at behandle andre som jeg vil behandles selv. Jeg er ikke ufejlbarlig, og laver mange fejl. Men så er jeg da kvinde nok til at stå ved fejlene, mit ansvar og sige undskyld eller rette mig selv.

og nej jeg har aldrig som single eller i forhold haft noget at gøre med en mand intet forhold af hvad jeg ved...

Jeg har selv været utro i vores tidlige start (med single mænd) og stod ved det. Jeg ville tilgive min mand for utroskab så længe det ikke handlede om en længere perioder hvor jeg var til grin. Egentlig tror jeg godt jeg kunne leve i et åbent forhold, men det vil. manden ikke og det respekterer jeg.

men jeg ville altså ikke røre en gift mand med mindre det var fordi han slog benene væk under mig og var den eneste ene (som jeg ikke tror på)

Mom skriver:

Netop! Du ville tage ansvaret for dine handlinger i DIT parforhold. Den anden, hvis denne er single, har ingen at stå til ansvar overfor.

 

Jo sig selv og sin egen moral. 

Og hvis den er at man ikke er utro så strider handlingen mod egen moral.

Mom skriver:

Netop! Du ville tage ansvaret for dine handlinger i DIT parforhold. Den anden, hvis denne er single, har ingen at stå til ansvar overfor.

 

Og vel egentlig også sine medmennesker. 

Jeg har ansvar for min familie, men jeg har da et eller andet sted også ansvar over for en masse andre, også dem jeg ikke kender.

Jeg har da ansvar for ikke at skade andre, såre andre, ødelægge for andre. Jeg har kun ansvar for min have, men det betyder da ikke jeg må smide affald i andres haver. Jeg har kun ansvar for mine børn, men det betyder da ikke jeg må skubbe til de andres. Jeg har kun ansvar for min kat, men det betyder da ikke jeg ikke bremser når en andens kat løber over vejen. 

Jeg har da som menneske ansvar for mennesker, jeg har som samfundsborger da er ansvar for samfundet og de borgere der udgør samfundet. 

lineog4 skriver:

Der er jo ikke en lov imod det, så at sige må var nok forkert 

Jeg opfatter nu ikke mig selv som generel dobbelt moralsk, prøver da virkelig at leve efter at behandle andre som jeg vil behandles selv. Jeg er ikke ufejlbarlig, og laver mange fejl. Men så er jeg da kvinde nok til at stå ved fejlene, mit ansvar og sige undskyld eller rette mig selv.

og nej jeg har aldrig som single eller i forhold haft noget at gøre med en mand intet forhold af hvad jeg ved...

Jeg har selv været utro i vores tidlige start (med single mænd) og stod ved det. Jeg ville tilgive min mand for utroskab så længe det ikke handlede om en længere perioder hvor jeg var til grin. Egentlig tror jeg godt jeg kunne leve i et åbent forhold, men det vil. manden ikke og det respekterer jeg.

men jeg ville altså ikke røre en gift mand med mindre det var fordi han slog benene væk under mig og var den eneste ene (som jeg ikke tror på)

Jeg tror på at mennesker er dobbeltmoralske indimellem, begår fejl, og er direkte uperfekte.. og det er lige præcis det som gør os til mennesker.

Men hvordan vil du opnå forelskelsen i en gift mand uden først at være den anden kvinde? Msn opnår jo ikke forelskelse over night, altså har der været et forløb forinden??

lineog4 skriver:

Jo sig selv og sin egen moral. 

Og hvis den er at man ikke er utro så strider handlingen mod egen moral.

Moralen kan vel være "jeg er tro når jeg er i parforhold", det betyder ikke at jeg forventer andre er det i deres. Hvis man så selv bliver udsat for utroskab, så må man jo tage den derfra...

Mom skriver:

Jeg tror på at mennesker er dobbeltmoralske indimellem, begår fejl, og er direkte uperfekte.. og det er lige præcis det som gør os til mennesker.

Men hvordan vil du opnå forelskelsen i en gift mand uden først at være den anden kvinde? Msn opnår jo ikke forelskelse over night, altså har der været et forløb forinden??

Selvsagt begår vi fejl, men det betyder vel ikke vi bare kan sige: jeg begår fejl qua jeg er mennesker, derfor fralægger jeg mig ansvaret for mine egne handlinger og kalder dem okay selvom de strider mod egen moral.

jeg aner det ikke, har aldrig forelsket mig i gift mand. Men har da er vennepar som super romantisk har fortalt om hvordan lynet slog ned da de så hinanden første gang. Ja hun/han var utro men de var det fordi de var forelskede og ikke fordi de bare lige fandt på at have lidt sex. Og man kan vel godt forelske sig i personen uden at være fysisk? Det mindes jeg da at jeg er blevet en gang for mange år siden.