Mom skriver:
Men du tillægger hende din moral.
Hvis hun nu fx. er til åbne forhold, løse forhold og bollevenner? Hvorfor skal hun så påduttes din moral for hvad der er rigtigt eller forkert?
Selvom hun skulle være monogam i sine parforhold, er det ikke hendes pligt at sørge for at andre også er det i deres 
Det jeg vil frem til er, utroskab er den giftes parts byrde/skyld at bære. Det er en utro part som har opført sig usselt, og den utro part som evt. skal bede om tilgivelse, og lægge sig i selen for at få tilliden tilbage. Den anden kvinde, skal ingen af de ting, da hun ikke står til ansvar for at manden er en ussel ægtemand.
Ikke helt, jeg skrev der var dobbelt moralsk hvis hun selv forventer monogami i sit forhold - dvs. Hun har samme moral som jeg
Man kan ikke som single være til bollevener både gifte og ugifte og når man selv bliver gift kræve troskab uden at være dobbelt moralsk 
Men udover det, så jo er eller andet sted mener jeg godt man må tænke på andres følelser og respektere deres moral. Så hvis man nu kender det gifte par som i ts historie, og man ved de ikke lever i et åbent forhold, så kan man da ikke bare sige: det er ikke min moral.
Det er ikke min moralske overbevisning at man som kvinde skal være ærbar dækket i fx en katolsk kirke, men jeg gør det da i respekt for deres moral. Moral er relativ, men det er ikke en undskyldning for at bare gøre som man lyster uden at huske andre menneskers følelser.
Men nej jeg giver hende ikke ansvaret for en brudt familie, det er alene mandens. Men jeg giver hende ansvaret for sine egne handlinger og man må godt sige tak, men nej tak selv til en utrolig lækker mand hvis man i bund og grund er imod utroskab, eller hvis man ved man vil såre et andet menneske.
Anmeld