forbedringer praksis

StineW79 skriver:

Jeg ska lige være med...

Taler hun sort og du forstår hvid, eller taler du sort og hun taler hvid??? Og hva betyder det overhovedet??! Vh stine

F.eks. jeg lavede det her legeland i frikvarter hvor vejleder også var med vi var næsten op og diskutere. Jeg stod ved keglen til rundbold og hun mener jeg har trådt over. Gentagne gange siger jeg prøv og se her jeg står ved keglen. Men hun fik da sin vilje.

Rixer skriver:

Jamen hvis jeg læser i en bog om 6 - 12 årig om inklusion og der står noget om at et barn bliver holdt udenfor dvs. Ekskluderet også der i historien er en fortælling om hvordan barnet bliver inkluderet altså hvad gør pædagoger for at inkludere. F.eks. kan det være aktiviteter eller pædagogen spørger til hvad barnet godt kan lide at lave. Så kan man jo spørge på en anerkende måde.

Så er det jo prøve at gøre en indsats i forhold til virkeligheden altså i praksis. Og se på hvilke kompetencer eller muligheder opnår barnet hvilken læring opnår barnet. 

Kan du forbinde det du ser i praktikkerne med teori? Ikke de eksempler der er i bøgerne eller de eksempler du så ofte før har søgt og fået herinde. 

Jeg husker dine tråde hvor du ganske enkelt hverken forstod anerkendelse eller noget som helst andet og konstant søgte eksempler på specifikt klubbørn. Så hvis jeg var dig ville jeg læse nogle teorier hvor jeg SELV skal reflektere over dem i praksis

Rixer skriver:

F.eks. jeg lavede det her legeland i frikvarter hvor vejleder også var med vi var næsten op og diskutere. Jeg stod ved keglen til rundbold og hun mener jeg har trådt over. Gentagne gange siger jeg prøv og se her jeg står ved keglen. Men hun fik da sin vilje.

Seriøst??? Skal der ikke mere til at du begynder på at diskutere?

Når man selv står ved keglen, kan man altså ikke altid lige se om man står for langt fremme, derfor står jeg altid omkring et skridt bag ved keglen, for når du står VED keglen kommer man meget let til at træde over. Men hun kan jo godt se hvis du er for langt fremme.

Og så er det bare ikke sådan noget skal stå og diskutere foran børn, hvis der bliver sagt der er overtrådt, så er der overtrådt. Det er noget dommeren bestemmer.

Så må du næste gang stå bag ved keglen.

Rixer skriver:

F.eks. jeg lavede det her legeland i frikvarter hvor vejleder også var med vi var næsten op og diskutere. Jeg stod ved keglen til rundbold og hun mener jeg har trådt over. Gentagne gange siger jeg prøv og se her jeg står ved keglen. Men hun fik da sin vilje.

Wauw en episode at gøre et problem ud af når man er på arbejde 

det er et spil, en leg - hvis dommeren siger "overtrådt", så griner man og siger "eeeij pokkers også" og så fortsætter man ellers med det næste der skal ske. 

Yurie skriver:

Seriøst??? Skal der ikke mere til at du begynder på at diskutere?

Når man selv står ved keglen, kan man altså ikke altid lige se om man står for langt fremme, derfor står jeg altid omkring et skridt bag ved keglen, for når du står VED keglen kommer man meget let til at træde over. Men hun kan jo godt se hvis du er for langt fremme.

Og så er det bare ikke sådan noget skal stå og diskutere foran børn, hvis der bliver sagt der er overtrådt, så er der overtrådt. Det er noget dommeren bestemmer.

Så må du næste gang stå bag ved keglen.

 

 

Det var mig der var dommer

mor:) skriver:

Kan du forbinde det du ser i praktikkerne med teori? Ikke de eksempler der er i bøgerne eller de eksempler du så ofte før har søgt og fået herinde. 

Jeg husker dine tråde hvor du ganske enkelt hverken forstod anerkendelse eller noget som helst andet og konstant søgte eksempler på specifikt klubbørn. Så hvis jeg var dig ville jeg læse nogle teorier hvor jeg SELV skal reflektere over dem i praksis

Uddyb ?

Det kan jeg godt fra bøgerne og det er tit og ofte jeg har kigget i bøgerne.

Uddrag fra min logbog

I dag på (klubben)har jeg observeret et inklusionsproces i praksis fra personale. Det foregik sådan, at jeg ser L og F som skriver sig på opslagstavlen. De skal til at spille Halo 4 og de går ind og sætter sig. Men så kommer A ind som ryster lidt og virker rastløs, han bryder ind med det samme og siger til J(pæd.): ”Jeg vil gerne være med på Halo 4, men jeg er bange for at spørge”. J.(pæd.) siger: ”Så kan vi sammen gå derind og spørge”. ”Skal vi det? ”A svarer med at nikke. J(pæd.) går med A ind og får A inkluderet i et fællesskab med de andre to. Jeg ser at pædagogen er spørgende overfor de andre to børn om A, kan være med og vise sine evner i Halo 4, og jeg undrer mig, at J(pæd.) er meget rolig i sin stemme, og dermed får J(pæd.) en meget utålmodig ivrig A inkluderet, sammen med de andre to børn. Jeg observere, at der et godt bånd mellem pædagog og barn relation, men jeg kunne forstå at det er hans måde at inkludere A på, i denne situation og det gik rigtig stærkt. A fik en succes oplevelse og gode råd om, at han bare skulle spørge næste gang, så han er også blevet guidet i det. Jeg undrede mig over, hvorfor han var i øjenhøjde, det virkede som om øjenkontakt er meget vigtigt for børn og han virkede meget motiverende overfor A. Jeg tænker, at jeg har lært noget og jeg kunne godt bruge samme metode, hvis jeg kommer i lignende situation, for jeg kan se, at A blev inkluderet og det skabte et børnefællesskab, som gjorde at ivrige A kom i betydning for både L og F.

Mor11 skriver:

Wauw en episode at gøre et problem ud af når man er på arbejde 

det er et spil, en leg - hvis dommeren siger "overtrådt", så griner man og siger "eeeij pokkers også" og så fortsætter man ellers med det næste der skal ske. 

Jeg måtte jo ingen gang sige pokkers.

Rixer skriver:

Jeg måtte jo ingen gang sige pokkers.

Nej men så siger du; Ejj det var ærgeligt(eller noget andet), og så er den ikke længere. Du begynder ikke at diskutere det, du acceptere det der bliver sagt, og er et godt forbillede for børnene.

jeg synes du laver store problemer uden at meget små ting.

Rixer skriver:

Det var mig der var dommer

Det giver jo ingen mening.

Hvorfor står du så ved keglen? Der hvor de skal løbe?? En dommer skal slet ikke være inde på banen.

Jeg er helt forvirret hvordan skal man være i 3. praktik.

 "Brug dine kollegaer og vejleder - lyt til dem.

skriv logbog hver dag - ikke som et referat af dagens forløb, men hvor du tænker over de forskellige situationer - hvad gik godt/skidt? Hvorfor gik det godt/skidt? Hvad kunne du ellers have ageret? Tal med vejleder om de forskellige situationer. Tænk over din rolle.

Du må tale med nogle pædagoger om hvad anerkendelse er og hvordan det kan se ud i praksis.

Undre dig over hvad de andre gør og hvorfor de gør som de gør - men pas på det ikke bliver til angreb."


"Jamen det kan også være at det er problemet at du vil bare stille og roligt i gennem den, den SIDSTE praktik er jo hvor du skal vise hvad du har lært, hvordan du vil bruge det, ikke som de første 2, hvor det er at lære."

"I starten studere man, lære kollegager og børn at kende, ser hvordan de andre håndtere det, blander sig ikke(Kun hvis man VIRKELIG VIRKLIG er uenig, eller barnet tager skade), hjælper til hvis der bliver spurgt om det, leger med børnene.. Danner et indtryk af det hele, sådan at du ikke presser dig på"