forbedringer praksis

StineW79 skriver:

Ka virklig godt forstå ud fra det her ex at de mener at du mangler situtions fornemmelse og forståelse. Det samme gør sig gældende ud fra resten det her indlæg og dine andre indlæg.

Jeg syntes du ska lære at kigge på dine egne fejl, i stedet for at have så travlt med at gi andre skylden. 

Igen i det her ex som du beskriver handler det slet ik om hvem der fik ret osv. Det handler om at opføre sig , hvilket du tydeligvis ik har formået. 

Tænker at du må bruge de næste par mdr'er på at arbejde med dig selv. Vh stine

Du mener begå sig socialt.

Du mener læse mig selv, hvornår er det en god ide at gøre noget og hvornår er det en god ide at ikke gøre noget ?

Stik fingeren i jorden.

Hvordan er jeg.

StineW79 skriver:

Ka virklig godt forstå ud fra det her ex at de mener at du mangler situtions fornemmelse og forståelse. Det samme gør sig gældende ud fra resten det her indlæg og dine andre indlæg.

Jeg syntes du ska lære at kigge på dine egne fejl, i stedet for at have så travlt med at gi andre skylden. 

Igen i det her ex som du beskriver handler det slet ik om hvem der fik ret osv. Det handler om at opføre sig , hvilket du tydeligvis ik har formået. 

Tænker at du må bruge de næste par mdr'er på at arbejde med dig selv. Vh stine

Arbejde med mig selv ?

Hvordan ? Kan du give nogle eksempler ?

Rixer skriver:

Jeg bruger meget blivklog.dk

Der er rigtig gode ting og redskaber man kan bruge i dagligdagen

Hvor meget tid bruger du på at tænke selv? Uden bøger eller nettet?
Hvad er det lige blivklog.dk kan lære dig som du ikke lære ved selv at opleve/gøre tingene?
Man kan lære meget på nettet, men når du arbejder med mennesker skal du ikke bruge bøger og nettet, så meget som det lyder du gør. Spørge om hjælp til mere eller mindre alt. Du har stille så mange spørgsmål herinde, det endte også med at du undskyldte, hvor meget i din uddannelse har du selv svaret på.. selv oplevet, og fundet svaret på.

Du er nød til at lade de ting være i noget tid, ikke læse bøgerne, ikke bruge blivklog.dk, men bruge dit eget hovedet og prøv at find løsninger på den måde. Kig på folk, studere dem med uden at kommentere til dem, kommentere for dig selv, skriv ned hvad du ser og oplever.

brug de her 3måneder til at finde dig selv, og hvilken styrke du har, hvil i dig selv.. Så er jeg sikker på at det kommer til at gå meget nemmere.

Yurie skriver:

Hvor meget tid bruger du på at tænke selv? Uden bøger eller nettet?
Hvad er det lige blivklog.dk kan lære dig som du ikke lære ved selv at opleve/gøre tingene?
Man kan lære meget på nettet, men når du arbejder med mennesker skal du ikke bruge bøger og nettet, så meget som det lyder du gør. Spørge om hjælp til mere eller mindre alt. Du har stille så mange spørgsmål herinde, det endte også med at du undskyldte, hvor meget i din uddannelse har du selv svaret på.. selv oplevet, og fundet svaret på.

Du er nød til at lade de ting være i noget tid, ikke læse bøgerne, ikke bruge blivklog.dk, men bruge dit eget hovedet og prøv at find løsninger på den måde. Kig på folk, studere dem med uden at kommentere til dem, kommentere for dig selv, skriv ned hvad du ser og oplever.

brug de her 3måneder til at finde dig selv, og hvilken styrke du har, hvil i dig selv.. Så er jeg sikker på at det kommer til at gå meget nemmere.

 

Jeg vil ønske at jeg havde svaret på det, men jeg bruger meget internet og bøger. For at se på hvordan teori og praksis hænger sammen.

Der kommer masser af interessante artikler derinde, som kan være brugbart i forhold til pædagogisk arbejde, det er vel derfor den er der tænker jeg.

nå ok, så ved jeg det.

Skal jeg skrive ned hvad jeg ser og oplever ?

Jeg skal bare lige forstå dig korrekt, finde mig selv hvordan, tag det stille og roligt, kontakt mig selv,

Jeg oplever den og den gjorde sådan og sådan... ??

Jeg ved ikke hvad målet med det her.

Er det måske fordi jeg ikke er klar til 3. praktik ??

Rixer skriver:

Ja, det gør de.

Ja, det er min 3. praktik, så det har jeg ja.

Nej for at lære barnet at kende kan man starte med et hej og med smil

Min erfaring er, at det er meget vigtigt at gå i øjenhøjde. Altså jeg vil jo gerne det her og prøver og gøre alt for bestå min 3. praktik nu jeg skal starte til feb et nyt sted.

Jeg ved jeg skal tænke meget over hvad er rigtigt at gøre og hvad er forkert at gøre.

Jeg har meget erfaring med børn og unge også før jeg startede.

Jeg er 26 og mandelig pædagogstuderende.

håber det hjælper

Hvem gør hvad?

Din 3praktik, så du har hvad?

Nej, for at møde barnet siger man hej med et smil, du lære ikke barnet at kende på den måde, du åbner noget. Og så er det op til barnet om det vil imødekomme dig.

Men jeg tror du prøver for hårdt, som en Saphiira siger, jeg tror du tænker ALT for teknisk og ikke som dig selv. Du er nød til at tænke selv, med hjælp fra bøgerne, men først og fremmest som dig selv. Hvordan ville du reagere?

Hvad nu hvis to børn begynde at slås? Hvad ville du gøre? Hvordan ville du reagere? 
Et barn bliver mobbet?
Et barn er ked af det og vil hjem til sin mor?
Et barn slår eller sparker dig?
Sådan nogen situationer skal du selv kunne finde løsningen på, ikke kigge i en bog eller på nettet for at finde svaret.

Jeg snakkede kun erfaring fra før uddannelsen, men hvis du har erfaringen, burde du så ikke vide en del mere uden at bruge bøgerne? Kunne læse børn, uden at skulle undre dig hele tiden? Vide hvornår man skal sige tingene?

Jeg gættede på at du var mandlig, men jeg troede faktisk du var yngre ud fra det og den måde du skriver herinde, de spørgsmål du stiller. Du lyder ikke som en 26årig der har erfaring med børn og unge, du lyder lidt som en der er ret nybegynder i det her.

Det er ikke for at være ond, at jeg skriver det her, men det er bare det indtryk jeg får når jeg læser dine indlæg.

Yurie skriver:

Hvem gør hvad?

Din 3praktik, så du har hvad?

Nej, for at møde barnet siger man hej med et smil, du lære ikke barnet at kende på den måde, du åbner noget. Og så er det op til barnet om det vil imødekomme dig.

Men jeg tror du prøver for hårdt, som en Saphiira siger, jeg tror du tænker ALT for teknisk og ikke som dig selv. Du er nød til at tænke selv, med hjælp fra bøgerne, men først og fremmest som dig selv. Hvordan ville du reagere?

Hvad nu hvis to børn begynde at slås? Hvad ville du gøre? Hvordan ville du reagere? 
Et barn bliver mobbet?
Et barn er ked af det og vil hjem til sin mor?
Et barn slår eller sparker dig?
Sådan nogen situationer skal du selv kunne finde løsningen på, ikke kigge i en bog eller på nettet for at finde svaret.

Jeg snakkede kun erfaring fra før uddannelsen, men hvis du har erfaringen, burde du så ikke vide en del mere uden at bruge bøgerne? Kunne læse børn, uden at skulle undre dig hele tiden? Vide hvornår man skal sige tingene?

Jeg gættede på at du var mandlig, men jeg troede faktisk du var yngre ud fra det og den måde du skriver herinde, de spørgsmål du stiller. Du lyder ikke som en 26årig der har erfaring med børn og unge, du lyder lidt som en der er ret nybegynder i det her.

Det er ikke for at være ond, at jeg skriver det her, men det er bare det indtryk jeg får når jeg læser dine indlæg.

Du lære barnet bedre at kende når du har en relation til barnet, den sociale kontakt. 

Måske for hårdt, jeg ved det ikke. Det kan du godt have ret i.

Så vil jeg jo spørge om det var for sjov eller alvor, men hvis jeg ser det er alvorligt vil jeg hurtig bryde ind og spørge hvad der egentlig skete der. Så skal der handles hurtigt jo.

Jeg vil gå i øjenhøjde og sige det er da ikke i orden.

De situationer finder jeg selv løsningen på og ikke fra en bog.

Jeg er erfaren.

Er der svar på hvad alder man skriver på ?

At du må tænke SÅ meget over hvordan du agerer hele tiden er måske ganske enkelt et tegn på at det her fag ikke falder dig særlig naturligt.. Sorry. Men der er mange af dine eksempler hvor du tolker og tænker helt vildt på ALT hvad der bliver gjort og prøver at koble en teori på ALT hvad du ser. Episoder hvor pædagoger du har iagttaget håndterer situationer fuldstændig naturligt. Fx som dit udpluk af din logbog her tidligere i tråden. 

Jeg havde gjort nøjagtig ligesom den pædagog, og jeg er altså på ingen måde pædagog selv! Men det ville falde mig helt naturligt at gøre sådan, helt uden at tænke dybere over det. 

Du skriver at du "undrer dig" over en masse ting i din logbog, ting der er helt naturlige at gøre. Fx at gå i øjenhøjde med barnet. Hvorfor undrer du dig over det fx? Det er da helt naturligt når man taler med et barn.?

pædagoger tænker altså ikke i teorier hver gang de håndterer en situation ude i institutionerne. De kan tage specifikke teorier med i deres overvejelser hvis der er særlige konflikter fx med det samme barn gentagne gange. Men ellers, så handler de altså udfra instinkt, mavefornemmelse og sund fornuft langt de fleste gange.. 

Rixer skriver:

Jeg vil ønske at jeg havde svaret på det, men jeg bruger meget internet og bøger. For at se på hvordan teori og praksis hænger sammen.

Der kommer masser af interessante artikler derinde, som kan være brugbart i forhold til pædagogisk arbejde, det er vel derfor den er der tænker jeg.

nå ok, så ved jeg det.

Skal jeg skrive ned hvad jeg ser og oplever ?

Jeg skal bare lige forstå dig korrekt, finde mig selv hvordan, tag det stille og roligt, kontakt mig selv,

Jeg oplever den og den gjorde sådan og sådan... ??

Jeg ved ikke hvad målet med det her.

Er det måske fordi jeg ikke er klar til 3. praktik ??

Ja, selvfølgelig er det der til at hjælpe os, men ikke til at finde alle svar, tænk på alle dem der er blevet uddannet uden internet... Du kan også finde artikler andre steder, end nettet. Jeg tror du skal holde en lille pause fra nettet. Komme ud i verden og opleve den..

Ja tag en tur ud og skriv ned hvad du oplever, tag en kammerat med ud, hvor i begge skriver ned, og så sammenlign og se om der er stor forskel på hvordan I ser og oplever ting.

Hvis I oplever en situation, snak om hvordan I ville reagere, håndtere den.

Ja, find dig selv, hvem er du? Hvad vil du gerne være? Hvad vil du gøre med din fremtid?
Vil du arbejde i en klub? Vil du arbejde med unge, børn.. ??

Er du den teoriske mand, eller den kreative?

Jeg selv er som sagt ikke uddannet, har ikke læst mange bøger(en eller to) men alligevel er jeg en god børnepasser, og bliver altid mødt med positive kommentarer(en dårlig og ingen andre kunne forstå den). Jeg er god til hvad jeg gør, men ikke på grund af bøger, men fordi jeg lærer nye ting hele tiden og det gør mig bedre til det jeg gør. Men jeg er den kreative, aktive, ikke den boglig eller teorisk.

Mor11 skriver:

At du må tænke SÅ meget over hvordan du agerer hele tiden er måske ganske enkelt et tegn på at det her fag ikke falder dig særlig naturligt.. Sorry. Men der er mange af dine eksempler hvor du tolker og tænker helt vildt på ALT hvad der bliver gjort og prøver at koble en teori på ALT hvad du ser. Episoder hvor pædagoger du har iagttaget håndterer situationer fuldstændig naturligt. Fx som dit udpluk af din logbog her tidligere i tråden. 

Jeg havde gjort nøjagtig ligesom den pædagog, og jeg er altså på ingen måde pædagog selv! Men det ville falde mig helt naturligt at gøre sådan, helt uden at tænke dybere over det. 

Du skriver at du "undrer dig" over en masse ting i din logbog, ting der er helt naturlige at gøre. Fx at gå i øjenhøjde med barnet. Hvorfor undrer du dig over det fx? Det er da helt naturligt når man taler med et barn.?

pædagoger tænker altså ikke i teorier hver gang de håndterer en situation ude i institutionerne. De kan tage specifikke teorier med i deres overvejelser hvis der er særlige konflikter fx med det samme barn gentagne gange. Men ellers, så handler de altså udfra instinkt, mavefornemmelse og sund fornuft langt de fleste gange.. 

Det behøver jeg jo ikke.

Hvad skulle jeg ellers undre mig over i situationen ? (hvorfor de netop spiller det spil der ) 

Jeg ved godt at pædagoger ikke tænker i teorier hver gang de håndterer en situation.

Jeg er enig, med det sidste du skriver.

Rixer skriver:

Du lære barnet bedre at kende når du har en relation til barnet, den sociale kontakt. 

Måske for hårdt, jeg ved det ikke. Det kan du godt have ret i.

Så vil jeg jo spørge om det var for sjov eller alvor, men hvis jeg ser det er alvorligt vil jeg hurtig bryde ind og spørge hvad der egentlig skete der. Så skal der handles hurtigt jo.

Jeg vil gå i øjenhøjde og sige det er da ikke i orden.

De situationer finder jeg selv løsningen på og ikke fra en bog.

Jeg er erfaren.

Er der svar på hvad alder man skriver på ?

 

Du lære barnet at kende, hvis barnet vil lære dig at kende. Du behøver ikke have en relation til dem, du kan ikke have en relation til alle børnene i klubben, men derfor kan du godt kende dem. Snakke med dem, hvis der sker noget.

Nej, du spørg ikke, for der er stor chance for at de så bare siger; Jamen det er for sjov, og lige så snart du er væk, fortsætter de og du kende ende med et barn der kommer alvorligt til skade. Man kan som regel se om det er for sjov eller alvorligt, og det skal man gerne kunne se, så man ved hvornår man skal afbryde det.

Og hvad hvis barnet siger; jeg er ligeglad, du bestemmer ikke over mig. eller bare slår igen. Nu tænker jeg på et barn mellem 10 og 13år.

Erfaren, på hvilken måde?

Svar?? hvad mener du?