Tvebakken skriver:
Jeg kan godt forstå skuffelse og vrede, og jeg kan godt forstå, at man føler sig kørt over.
Det jeg ikke forstår er, at man (og nej, jeg har ingen anelse om, om ts er en 'man' eller om du er, det er blot en generalisering af 'rigtig mange lærere') ikke kan komme videre. Rigtig, rigtig mange gange hører man om, hvor ringe lærerne har det, hvor ringe arbejdstidsregler og arbejdsforhold er blevet - og ja, vi kan hurtigt blive enige om, at de er blevet ringere end de var - men så må jeg så også sige, at jeg synes de før var ualmindeligt fordelagtige. Både jeg og min mand er privatansatte og må sige, vi er ikke så heldigt stillet. Og min mand er ALTID kun lønnet for 15 ud af de 24 timer han skal være på arbejde.
Men nu er det et faktum. Så må man ligesom prøve at få det bedste ud af det. Det er vel halvandet år siden, det blev vedtaget - man har haft tid og rum til at komme af med de frustrationer, det selvfølgelig har skabt. Men når nu det er et faktum, så må man ligesom komme videre. Og det er det, jeg ikke forstår.
I øvrigt havde min ene datters klasselærer ferie i en uge kort efter skoleårets start (og ja, dette skoleår, så efter reformen), så det er åbenbart ikke en entydig lov?! 
Det er selvfølgelig ikke det, denne tråd skal handle om, og jeg undskylder hvis jeg er trådt udenfor emnet, men jeg har bare efterhånden lidt svært med den meget standhaftige modstand. Jeg beklager afstikkeren i forhold til emnet frustration om manglende ferie.
Jeg er videre i den forstand, at jeg stadig møder glad op på arbejde. Samtidig er det jo først nu, vi til fulde ser og mærker konsekvenserne, og deraf kommer selvfølgelig frustrationerne. Netop tanken om at afholde 6. ferieuge kunne da være et plaster på såret - og netop nu opdager vi, at det så alligevel ikke var en del af normaliseringen. Netop, fordi den enkelte kommune eller skoleleder kan afgøre dette, oplever enkelte, som dit barns lærer, at de får lov - mens størstedelen ikke gør.
Personligt oplever jeg primært bedre arbejdstidsforhold - jeg har, som mange andre, opdaget, at jeg tidligere har arbejdet ALT for mange timer om ugen, og hey - jeg har helt fri aftener og weekends nu. Men arbejdsforholdene er absolut ikke blevet bedre, for det er møgfrustrerende at levere uforberedt undervisning og at skære drastisk ned på elevernes afleveringer, fordi der ikke er tid til at rette dem. Det rammer eleverne, og det rammer kvaliteten af undervisningen - og det håber og tror jeg, at alle ansvarlige lærere vil blive ved med at råbe højt op om.
Jeg kan slet ikke genkende, at forholdene tidligere var ualmindeligt fordelagtige, når jeg nu med normaliseringen arbejder langt mindre end før - så rent egoistisk kunne jeg vælge at sige "Pyt, nu holder jeg meget mere fri!" - men det er i den grad utilfredsstillende og trist at se, at kvaliteten er forringet, og konsekvenserne af dette ser vi kun toppen af nu. Derfor må man nok forvente, at det også vil præge debatten om skolen fremover.
Jeg håber, at sosu'er og sygeplejersker også råber op, når de oplever, at de ikke kan udføre deres arbejde godt nok til skade for patienterne - det synes jeg, man har pligt til.