Er det et faresignal?

Muhmi skriver:

De bliver jeg også nødt til... Men hvordan gør man det så på en måse så det bliver taget seriøst?

Forhåbentligt bliver alle samtaler mellem pædagoger og forældre taget seriøst omkring mobning. Jeg håber det bliver bedre 

Aisha skriver:

Puha, fik lige ondt i maven. Det rammer bare en når man selv har en lille dreng.- Min søn har langt hår og idag har jeg bundet det op. Indtil vi kom i børnehaven var han stolt han elsker pige ting ( han har en storsøster) Men der kom også en hel masse børn og grinte lidt og sagde **** er du en pige ?. Jeg havde bare lyst til at forsvare ham indtil han stod frem og sagde NEJ ,JEG ER LIGESOM MIN FAR! også var den ikke længere. Håber du får snakket med pædagogerne. Det er deres job og løse konflikter.

Victor på nu 8 gik i bh med en jodisk dreng med lange kroller.

Håret skulle klippes når han havde en vis alder af en rabbiner Og indtil da satte hans mor det op med spænder.

Jeg horte flere gange forældre stå og fnise og snakke i garderoberne om det stakkels barn ,og han ligner jo en tos osv Og en mor kaldte ham endda Josephine (han hed Jonathan)- det gjorde hun så ikke mere efter at jeg vendte mig om og hvæsede hende ind i hovedet at jeg ikke troede at evnesvage måtte få born -men det var hun da et levende bevis på at man godt måtte!! Totalt barnligt og umodent af mig ,men jeg så bare rodt da jeg så hendes flabede grin over at stå og gore grin med en 4 årig imens hendes son stod ved siden af og rigtig kunne tage ved lære 

Når voksne mennesker skaber sig sådan ,er det ikke sært born kan være super ondskabsfulde  

Muhmi skriver:

Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.

Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.

Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.

Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?

Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....

Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....

 

Hvad synes I jeg skal gøre?

Må indrømme at jeg ikke ud fra din beskrivelse OG resten af tråden, ville Være bekymret omkring de navne, altså udefra Hvordan jeg læser det foregår . Jeg læser at du retter børnene når de kalder din søn dette navn = din søn ser din reaktion og bliver forvirret over hvordan han skal reagere når nu mor reagere sådan.  I snakker så med ham, og nu siger han at han ikke bryder sig om det , bliver slået osv. 

At han bliver slået ville jeg tage op med en pædagog.  

Han kalder sit dyr for pilas,  måske for at fortælle mor og far at han ikke har noget imod navnet? Medmindre legen med dyret går ud på at dyret bliver slået eller lign, så ville jeg faktisk måske tage det som et hint, muligvis tage observations brillerne på de næste par gange jeg aflevere/henter, og observere deres OG din søns reaktion UDEN din indblanding . Det at pædagogerne ikke reagere, ville jeg i første omgang se som at din søns ikke virker til at Være påvirket på nogen som helst måde... hvis det vel og mærke er nogen pædagoger jeg stoler på, hvilket jeg Gør, ellers ville mit barn ikke Være i den institution.  

Den med dit hår. .. hvorfor reagere du så kraftigt når denne dreng griner ? Det forstår jeg ikke . 

 

Håber du kunne bruge mit svar. 

isabellasmor skriver:

Må indrømme at jeg ikke ud fra din beskrivelse OG resten af tråden, ville Være bekymret omkring de navne, altså udefra Hvordan jeg læser det foregår . Jeg læser at du retter børnene når de kalder din søn dette navn = din søn ser din reaktion og bliver forvirret over hvordan han skal reagere når nu mor reagere sådan.  I snakker så med ham, og nu siger han at han ikke bryder sig om det , bliver slået osv. 

At han bliver slået ville jeg tage op med en pædagog.  

Han kalder sit dyr for pilas,  måske for at fortælle mor og far at han ikke har noget imod navnet? Medmindre legen med dyret går ud på at dyret bliver slået eller lign, så ville jeg faktisk måske tage det som et hint, muligvis tage observations brillerne på de næste par gange jeg aflevere/henter, og observere deres OG din søns reaktion UDEN din indblanding . Det at pædagogerne ikke reagere, ville jeg i første omgang se som at din søns ikke virker til at Være påvirket på nogen som helst måde... hvis det vel og mærke er nogen pædagoger jeg stoler på, hvilket jeg Gør, ellers ville mit barn ikke Være i den institution.  

Den med dit hår. .. hvorfor reagere du så kraftigt når denne dreng griner ? Det forstår jeg ikke . 

 

Håber du kunne bruge mit svar. 

Den med håret lurede jeg os lidt på og især når man direkte spørger hvad han syntes også får et svar og derefter retter på svaret

For mig er der en hårfin grænse mellem dril og mobning og umiddelbart tænker jeg dril når jeg læser din beskrivelse. Det betyder ikke jeg mener man skal sidde det overhørigt, men blot at man ikke skal råbe mobbepolitik med det samme.

Hvis det var mig ville jeg tage en lille snak med pædagoger, ikke en snak hvor man maler fanden på væggen og en snak hvor man har bolden på egen banehalvdel, dvs. Jeg ville ikke tale om de andre børn, men jeg fortælle at min søn var ked af at blive kaldt Silas Pilas og han fortæller han bliver slået og så bede dem om at enten hjælpe min søn med at sige fra eller vælge i gruppen at tale om man ikke giver øgenavne - vi er jo forskellige og jeg selv har så svært ved ikke at lave navnerim og derfor skal det italesættes jeg ikke må.

Med hensyn til bamsen så synes jeg ikke det er et faresignal - ser det faktisk mere som et sundhedstegn fordi han leger det ud.

Og vil til slut sige det er min oplevelse alle børn har et ønske at opføre sig godt, være gode mennesker. Men det er os voksne der skal guide dem til hvordan for det er ikke bare givet apriori og derfor synes jeg alle os voksne bør sige fra (på en god måde selvsagt) hvis man er vidne til "dårlig" opførsel. Og børnehaven kan mange gange også bruge en guiding for det er ikke alt de ser eller tænker over. Vi havde det med vores søn for nogen år siden, der havde de lært dem stop tegnet med hånden og man havde ret til at være en nej trold. Hver morgen min søn kom i børnehave kom hans bedste veninde og hun skulle prøve de nye sjove ting af, så det første han mødte var en hånd helt op i ansigtet hvor veninden sagde: stop du skal ikke komme til mig, for jeg vil ikke lege med dig for jeg er en nej trold i dag. Jeg fortalte det et par gange, men det var først da min mand på lederen afprøvede hånden og sagde det samme som veninden (vi havde kommet helt derud hvor vi var indkaldt til møde og hvor jeg var ved at melde ham ud, for jeg kunne ikke den pædagogik synes den gav bagslag), at hun mærkede det selv. Dagen efter var hånden taget ned og man tog det op i samling mange gange at nej trold ikke var så man skulle fortælle man var en nejtrold osv. Det var jo ikke mobning, men det var en forkert lært handling og den stakkels pige prøvede det jo bare af

isabellasmor skriver:

Må indrømme at jeg ikke ud fra din beskrivelse OG resten af tråden, ville Være bekymret omkring de navne, altså udefra Hvordan jeg læser det foregår . Jeg læser at du retter børnene når de kalder din søn dette navn = din søn ser din reaktion og bliver forvirret over hvordan han skal reagere når nu mor reagere sådan.  I snakker så med ham, og nu siger han at han ikke bryder sig om det , bliver slået osv. 

At han bliver slået ville jeg tage op med en pædagog.  

Han kalder sit dyr for pilas,  måske for at fortælle mor og far at han ikke har noget imod navnet? Medmindre legen med dyret går ud på at dyret bliver slået eller lign, så ville jeg faktisk måske tage det som et hint, muligvis tage observations brillerne på de næste par gange jeg aflevere/henter, og observere deres OG din søns reaktion UDEN din indblanding . Det at pædagogerne ikke reagere, ville jeg i første omgang se som at din søns ikke virker til at Være påvirket på nogen som helst måde... hvis det vel og mærke er nogen pædagoger jeg stoler på, hvilket jeg Gør, ellers ville mit barn ikke Være i den institution.  

Den med dit hår. .. hvorfor reagere du så kraftigt når denne dreng griner ? Det forstår jeg ikke . 

 

Håber du kunne bruge mit svar. 

Jeg reagerer da ikke kraftigt? Hvor får du det fra?

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Den med håret lurede jeg os lidt på og især når man direkte spørger hvad han syntes også får et svar og derefter retter på svaret

Jeg kan ikke se hvad der er galt i det?

Må man drille når man synes noget er grimt? Ikke i min bog. Jeg er nok bare blevet opdraget med at hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din kæft

Muhmi skriver:

Jeg kan ikke se hvad der er galt i det?

Må man drille når man synes noget er grimt? Ikke i min bog. Jeg er nok bare blevet opdraget med at hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din kæft

Men det kan du da ikke forlange af et børnehavebarn, du direkte spørg 

Muhmi skriver:

Jeg kan ikke se hvad der er galt i det?

Må man drille når man synes noget er grimt? Ikke i min bog. Jeg er nok bare blevet opdraget med at hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din kæft

Han driller ikke. Han er 3 år og ser noget anderledes som han synes ser sjovt ud ;-)

lineog4 skriver:

For mig er der en hårfin grænse mellem dril og mobning og umiddelbart tænker jeg dril når jeg læser din beskrivelse. Det betyder ikke jeg mener man skal sidde det overhørigt, men blot at man ikke skal råbe mobbepolitik med det samme.

Hvis det var mig ville jeg tage en lille snak med pædagoger, ikke en snak hvor man maler fanden på væggen og en snak hvor man har bolden på egen banehalvdel, dvs. Jeg ville ikke tale om de andre børn, men jeg fortælle at min søn var ked af at blive kaldt Silas Pilas og han fortæller han bliver slået og så bede dem om at enten hjælpe min søn med at sige fra eller vælge i gruppen at tale om man ikke giver øgenavne - vi er jo forskellige og jeg selv har så svært ved ikke at lave navnerim og derfor skal det italesættes jeg ikke må.

Med hensyn til bamsen så synes jeg ikke det er et faresignal - ser det faktisk mere som et sundhedstegn fordi han leger det ud.

Og vil til slut sige det er min oplevelse alle børn har et ønske at opføre sig godt, være gode mennesker. Men det er os voksne der skal guide dem til hvordan for det er ikke bare givet apriori og derfor synes jeg alle os voksne bør sige fra (på en god måde selvsagt) hvis man er vidne til "dårlig" opførsel. Og børnehaven kan mange gange også bruge en guiding for det er ikke alt de ser eller tænker over. Vi havde det med vores søn for nogen år siden, der havde de lært dem stop tegnet med hånden og man havde ret til at være en nej trold. Hver morgen min søn kom i børnehave kom hans bedste veninde og hun skulle prøve de nye sjove ting af, så det første han mødte var en hånd helt op i ansigtet hvor veninden sagde: stop du skal ikke komme til mig, for jeg vil ikke lege med dig for jeg er en nej trold i dag. Jeg fortalte det et par gange, men det var først da min mand på lederen afprøvede hånden og sagde det samme som veninden (vi havde kommet helt derud hvor vi var indkaldt til møde og hvor jeg var ved at melde ham ud, for jeg kunne ikke den pædagogik synes den gav bagslag), at hun mærkede det selv. Dagen efter var hånden taget ned og man tog det op i samling mange gange at nej trold ikke var så man skulle fortælle man var en nejtrold osv. Det var jo ikke mobning, men det var en forkert lært handling og den stakkels pige prøvede det jo bare af

Da jeg snakkede med pædagogen om det i morges så hun meget skræmt ud da jeg fortalte det med bamsen og hun havde de samme tanker som jeg har omkring det. Og også omkring det med at han bliver kaldt "Silas-Pilas" det syntes hun bestemt ikke var i orden.

Jeg fortalte hende jo ikke hvor bekymret jeg var, men jeg spurgte ind til hvordan de oplevede Silas' trivsel dernede.

Og mange af de eksempler jeg kom med var hun enig med mig i.

Så selvom det måske virker på jer andre som om jeg bare er en bitchy mor der ikke kan kende forskel på drillerier og mobning, så tror jeg ikke det er sagen.

For selvom det måske virker som om man kender mig udfra det jeg skriver, så er der ingen ud over jeg selv og Silas' far der kender til hvordan Silas er og hvordan han reagerer på de forskellige indtryk og vi kan mærke en tydelig forskel på vores dreng, efter han er begyndt i børnehave.