Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.
Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.
Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.
Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?
Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....
Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....
Hvad synes I jeg skal gøre?