Er det et faresignal?

Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.

Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.

Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.

Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?

Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....

Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....

Hvad synes I jeg skal gøre?

Jeg synes helt klart at du skal tage det op til den samtale!

Når du oplever, at det sker, og at det ikke er ok for din søn, så er det noget, du skal tage op med børnehaven.

Da min datter gik i børnehave, var der en periode, hvor hun begyndte at komme hjem og fortælle, at de andre børn kaldte hende ting, som gjorde hende ked af det. Det skete en gang - og jeg tænkte, at nu skulle jeg ikke overreagere, så vi snakkede lidt om det, og så lod jeg der gå lidt tid. Det begyndte så at ske oftere og oftere, og mine alarmer kimede til den store guldmedalje. Så næste morgen tog jeg pædagogen i garderoben til side og bad om et par ord. Jeg forklarede sagen, og jeg fik til svar, at de var glade for, at jeg kom og fortalte det, og de ville sætte fokus på dette med ungerne i dagens samling. Det gjorde de også (uden at næven navne selvfølgelig. De snakkede generelt om dette med at kalde andre ved grimme navn) - og fortsatte med det i de næste par uger. Der skete så vidt jeg ved ikke mere efter det, så det er fuldt muligt at komme den slags til livs/begrænse det - men så skal børnehaven gøres opmærksom på problemet, og de er nødt til at være villige til at arbejde med det.

Lykke til med det. Det er en vigtig kamp at tage op.

Mobning er aldrig ok. Jeg havde nok bragt til op til samtale 

Muhmi skriver:

Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.

Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.

Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.

Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?

Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....

Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....

 

Hvad synes I jeg skal gøre?

Ciss skriver:

Jeg synes helt klart at du skal tage det op til den samtale!

Når du oplever, at det sker, og at det ikke er ok for din søn, så er det noget, du skal tage op med børnehaven.

Da min datter gik i børnehave, var der en periode, hvor hun begyndte at komme hjem og fortælle, at de andre børn kaldte hende ting, som gjorde hende ked af det. Det skete en gang - og jeg tænkte, at nu skulle jeg ikke overreagere, så vi snakkede lidt om det, og så lod jeg der gå lidt tid. Det begyndte så at ske oftere og oftere, og mine alarmer kimede til den store guldmedalje. Så næste morgen tog jeg pædagogen i garderoben til side og bad om et par ord. Jeg forklarede sagen, og jeg fik til svar, at de var glade for, at jeg kom og fortalte det, og de ville sætte fokus på dette med ungerne i dagens samling. Det gjorde de også (uden at næven navne selvfølgelig. De snakkede generelt om dette med at kalde andre ved grimme navn) - og fortsatte med det i de næste par uger. Der skete så vidt jeg ved ikke mere efter det, så det er fuldt muligt at komme den slags til livs/begrænse det - men så skal børnehaven gøres opmærksom på problemet, og de er nødt til at være villige til at arbejde med det.

Lykke til med det. Det er en vigtig kamp at tage op.

Det vil jeg også gøre! Vi har lige spurgt ind til det (IKKE ledende spørgsmål) og han sagde straks at han blev drillet rigtig meget og da vi spurgte hvordan han fik det når han blev drillet sagde han: "Jeg bliver ked af det, børnene driller og bonger (slår) mig, de siger Silas-Pilas"

Mit hjerte går bare i stykker over sådan noget   Jeg vil ikke have et barn der bliver mobbet, de skal være neutrale på det område.

Norit skriver:

Mobning er aldrig ok. Jeg havde nok bragt til op til samtale 

De bliver jeg også nødt til... Men hvordan gør man det så på en måse så det bliver taget seriøst?

M_V skriver:

Tag det op til forældremødet i børnehaven. Det er bare ikke i orden og der skal sættes ind med det samme.

Mine alarmklokker ringer lidt.

Og jeg ville heller ikke kunne vende kinden til, hvis jeg overhørte mobning og slet ikke hvis det involveret mit eget barn.




Håber det bliver stoppet og at børnehaven tager det seriøst.

Det håber jeg bestemt også, han fortalte nu her at han bliver drillet og slået i børnehaven og at det gør ham rigtig ked af det... (Spurgt med ikke-ledende spørgsmål)

Muhmi skriver:

Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.

Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.

Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.

Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?

Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....

Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....

 

Hvad synes I jeg skal gøre?

Lige det med at lave navnet om på den måde, det tror jeg er meget normalt...? Hvis der ikke er andre ting, så synes jeg faktisk ikke det lyder som mobning. 

I mine børns bh er det i hvert fald noget de alle siger om egne og andres navne, hele tiden. Jeg tror bare de er i en alder hvor "rim" eller lyde er sjove i deres ører og det allerhøjest er kærligt "drilleri".

Men ved selvfølgelig som sagt ikke om der er andre ting der gør at du opfatter det sådan 

Det med bamsen der skal hedde pilas, kan godt være hans måde at løse de indre konflikter han har. Det gør børn gennem leg. Med det sagt, vil jeg også være bekymret for hans trivsel, når nu han bliver ked af det. Pædagogerne må lige komme mere på banen og få styr på den mobning.

Du skal helt klart tage det alvorligt.

Min dreng på nu 16 blev mobbet voldsomt i bh og det gik så slemt til sidst at vi snakker regulær vold. 

Han kan stadig huske det 12 år efter og det har sat dybe ar.

Det at han fortæller om det og især det han siger at han bliver slået får mig helt op i det rode felt.

Det er ikke ok! Og du som dit barns advokat skal reagere .

Hvad du jo også gor-men helt seriost skal du virkelig overveje om Silas skal  i bh for du er helt sikker på at alt er ok dernede- 

Puha altså