Er det et faresignal?

Først: jeg synes at det er FANTASTISK at du siger noget til børnene, som driller din søn, det er der sgu ikke mange mødre som gør! Respekt!

Tag den op på mandag i BH, og fortæl dem det som du fortæller os. De ved jo hvad der sker i løbet af dagen, så kan muligvis fortælle  dighvordan det hele forløber sig, når forældrene er væk, og legene er i gang i BH. 

Du skal endelige sige noget, du vil også have dårlig samvittighed hvis du ikke siger noget, og han så faktisk bliver mobbet. 

Held og lykke på mandag:-)

Min son blev forresten kaldt Nicklas-Piklas-

Og selv om det lyder uskyldigt,så bliver man som lille barn påvirket og han kan i dag slet ikke ha det hvis nogen bare nærmer sig det ogenavn,

 

Åh hvor må det gøre ondt i ens moderhjerte, at få at vide, at ens barn bliver drillet og slået! Det er bare på ingen måde ok, og det skal bh have at vide! Og jeg ville faktisk overveje om de skulle have det at vide før mødet, hvis der var en mulighed for det, og jeg synes helt sikkert du skal tage det op til mødet. Er det et fællesmøde eller kun jer?

Selv små børn kan mobbe og det skal bremses allerede i bh, ellers bliver det jo bare værre i skolen.

Min lille skat blev bidt i vuggestuen forleden, og hun er kun godt et år, og det synes jeg bestemt ikke var rart at tænke på. Tanken om at der er et andet barn der gør mit barn ondt er slet ikke til at bære, og jeg kan forestille mig, at det er endnu værre, når det foregår i børnehaven og børnene er store nok til at forstå, at det ikke er rart!

Kæmpe stort kram til dig og lille Silas

Sagen er den at, jeg tror, nej ved at, Silas bliver mobbet i børnehaven... Hvor slemt det er kan jeg ikke helt regne ud, men det er sådan at jeg efterhånden, tre-fire gange når jeg har afleveret ham, er blevet mødt af unger der straks siger "Silas-Pilas" når de ser ham. Da jeg ikke kan holde min mund når sådan noget sker, beder jeg dem om bare at kalde ham ved hans navn, nemlig Silas.

Silas har altid været enormt sød af sig og har ladet de andre børn tage de ting han legede med for at undgå en konfrontation. Dette har jeg altid set som et godt tegn for så har jeg vidst at han ikke ville blive en mobber, men det har også altid siddet i mig at han jo så nok ville blive et offer i stedet.

Nå, men sagen er så at, i går da Anders spurgte om Silas ikke skulle navngive hans dinosaur så sagde Silas straks "Pilas" da Anders så spørger om han ikke skal hedde noget andet, så holder Silas på at hans sovedyr skal hedde Pilas.

Nu er det jo så at jeg begynder at undre mig... Er det en projektion væk fra mobningen? Er det hans måde at skabe den her bamse til at være den der bliver mobbet istedet for ham?

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det... Vi skal til forældremøde på mandag i børnehaven, skal jeg nævne det der, eller er jeg bare helt skør og straks tænker det værste?

Herhjemme er der nul tolerance overfor mobning og det siger de også at der er i børnehaven, men jeg har mange gange lagt mærke til at der bliver mobbet rigtig meget dernede når jeg aflevere Silas og igen, da jeg ikke kan holde mund, stopper jeg det når jeg ser det. Men ofte står der pædagoger omkring stedet og når de hører at jeg stopper det, så sender de mig forfærdede blikke som "Hvordan kan du tillade dig at sige noget til et barn der ikke er dit?" - agtigt....

Nogle er sikkert uenige i måden, men jeg vil ikke se på det, fordi jeg netop ved mit barn måske kan være meget udsat for at blive mobbet.....

 

Hvad synes I jeg skal gøre?

Jamen er din dreng ked af at være i børnehave? Giver han udtryk for at han føler de andre børn mobber/ikke kan lide ham etc. ? 

Og så tænker jeg at børn i denne alder siger en masse ting som for nogen kan virke som mobning, men i virkeligheden er helt harmløst. Kan det være at det er årsagen til at pædagogerne ikke reagerer? De så måske ikke de situationer son du blandede dig i som mobning? 

Men uanset er det altid godt at få talt med pædagogerne hvis du hat en bekymring. 

Det er noget du skal tage op med børnehave, men at reagere når man oplever det det er også vigtigt uanset om det er ens eget barn eller ej, det er alle's opgave at opdrage på dagens børn hvis de ikke har lært det ikke er i orden at mobbe for det kan virkelig være nedbrydende for selveværet uanset alder.. De lære det kun på en måde og det er ved at der kommer en reaktion på deres opførsel.. Og især hvis pædagogerne ikke går ind og stopper det på stedet.. (Du sagde de nogle gange bare kiggede på dig når du reagerede)

Hvis vi skal have sat en pløk i det her mobbe halløjsa så skal hver mulighed for at forebygge det sættes ind, og så må man lige slappe lidt af med at blive vred over at andre opdrager på børn der ikke er deres egen, når det kommer til en ting som mobning, for hvis andre er nød til at gøre det så er det jo fordi det ikke er gjort godt nok hjemmefra. (sagt i måske lidt hårde ord)

 

Og tænker som du evt at bamsen kan være hans måde at glemme problemerne og skyde dem over på bamsen så i stedet for at hans skal trøstes så trøster han bare bamsen?

 

Er selv blevet udsat for mobning helt ned fra børnehave alderen og stoppede først da jeg gik ud af 10 klasse.. Fordi jeg blev sårbar og nærtagende så det udnyttede folk.. 

Christine skriver:

Lige det med at lave navnet om på den måde, det tror jeg er meget normalt...? Hvis der ikke er andre ting, så synes jeg faktisk ikke det lyder som mobning. 

I mine børns bh er det i hvert fald noget de alle siger om egne og andres navne, hele tiden. Jeg tror bare de er i en alder hvor "rim" eller lyde er sjove i deres ører og det allerhøjest er kærligt "drilleri".

Men ved selvfølgelig som sagt ikke om der er andre ting der gør at du opfatter det sådan 

Jo jeg vil helt sikkert også sige at det er normalt at der nok skal være nogen der finder på at kalde nogen noget, problemet er når det ikke bare er i leg, men at det er måden han bliver hilst på.. Altså at det første han hører når han kommer i børnehave er et øgenavn til ham, så er det efter min mening bare slet ikke i orden mere for så er det ikke uskyldigt, det er hetz og ja jeg ved godt børn ikke tænker sådan, men de tænker jo nemlig slet ikke over hvordan det andet barn får det og derfor bliver det oftes bare værre og værre hvis det ikke bliver stoppet prompte.

Han fortæller at han også bliver slået... Det har han flere gange fortalt, men vi har tænkt at det har været i legens hede hvor det har taget lidt overhånd, men nu hvor han er begyndt at vise tegn på at han virkelig bliver såret, så tror jeg desværre det er mere end bare leg...

Carina:-) skriver:

Du skal helt klart tage det alvorligt.

Min dreng på nu 16 blev mobbet voldsomt i bh og det gik så slemt til sidst at vi snakker regulær vold. 

Han kan stadig huske det 12 år efter og det har sat dybe ar.

Det at han fortæller om det og især det han siger at han bliver slået får mig helt op i det rode felt.

Det er ikke ok! Og du som dit barns advokat skal reagere .

Hvad du jo også gor-men helt seriost skal du virkelig overveje om Silas skal  i bh for du er helt sikker på at alt er ok dernede- 

Puha altså 

Problemet er at jeg ikke ved om det er mig der overreagerer...? Men jeg har gennem hans dagplejeperiode også fået ham hjem hvor han er blevet bidt og trynet af en dreng der var meget større end ham, vores dp-mor har dog altid været god til at stoppe det, men man kan jo heller ikke altid være der...

Men nu hvor de samme tegn også viser sig i børnehaven så ved jeg jo at der slet ikke er det samme opsyn med ungerne som i dagplejen, så bliver jeg virkelig bekymret, jeg ville simpelthen hade at skulle være hende der "moren-der-aldrig-holder-kæft" på de fælles forældremøder i skolen, men hvis det er det der skal til så holder jeg mig ikke tilbage for mit barn skal ikke udsættes for de ting min mand eller jeg selv har været udsat for da vi gik i skole. Jeg har dog altid været god til at ryste det af mig, men det bliver jo kun værre og værre jo ældre de bliver.

mit1barn skriver:

Først: jeg synes at det er FANTASTISK at du siger noget til børnene, som driller din søn, det er der sgu ikke mange mødre som gør! Respekt!

Tag den op på mandag i BH, og fortæl dem det som du fortæller os. De ved jo hvad der sker i løbet af dagen, så kan muligvis fortælle  dighvordan det hele forløber sig, når forældrene er væk, og legene er i gang i BH. 

Du skal endelige sige noget, du vil også have dårlig samvittighed hvis du ikke siger noget, og han så faktisk bliver mobbet. 

Held og lykke på mandag:-)

Det vil jeg også gøre... Men det er super rart at høre jeres mening om det så jeg evt. ikke overreagerer og tager tingene for hårdt fordi det er mit barn.

Carina:-) skriver:

Min son blev forresten kaldt Nicklas-Piklas-

Og selv om det lyder uskyldigt,så bliver man som lille barn påvirket og han kan i dag slet ikke ha det hvis nogen bare nærmer sig det ogenavn,

 

Det er også forfærdeligt hvad de kan finde på at kalde hinanden!

Vi har virkelig ledt efter et navn der ikke rimer på noget og da vi fandt "Silas" så syntes vi både det var smukt, men som jeg sagde til Anders "Det værste han kan blive kaldt er Silas-Pilas" og ja, den fandt de jo åbenbart hurtigt ud af

mor:) skriver:

Jamen er din dreng ked af at være i børnehave? Giver han udtryk for at han føler de andre børn mobber/ikke kan lide ham etc. ? 

Og så tænker jeg at børn i denne alder siger en masse ting som for nogen kan virke som mobning, men i virkeligheden er helt harmløst. Kan det være at det er årsagen til at pædagogerne ikke reagerer? De så måske ikke de situationer son du blandede dig i som mobning? 

Men uanset er det altid godt at få talt med pædagogerne hvis du hat en bekymring. 

Lad os bare tage i går som eksempel

Jeg kommer ned i børnehaven med Silas, det første der bliver sagt i gadaroben er "Silas-Pilas" mens der bliver peget, hvor jeg så siger til drengen der siger det at, du behøver ikke kalde ham andet end hans navn og det er Silas. Drengen tier stille, men jeg tror han forstår det.

Da vi så sætter os ind fordi Silas skal have morgenmad så er der en dreng der højlydt griner og peger på mit hår og ja det er anderledes lige for tiden men stadig ikke noget man skal mobbe med. Nå men, han peger og griner højlydt mens han råber "Uuuurh du har en hestehaaaale! Fniiiiiiiiiiiz" jeg siger "Ja det har jeg, synes du den er pæn?" og han svarer, mens han stadig peger og griner "Nej den er grim!" Jeg siger så stille til ham "Du må altså ikke drille når nogen er anderledes, det bliver de kede af" Han skrupgriner og ham og hans ven løber væk mens de er flade af grin. (De er 3 år) Der sidder to pædagoger omkring bordet og de reagerer overhovedet ikke...

 

Silas har i en periode den sidste måned været ekstremt ked af at blive afleveret dernede. Ved ikke om det blot er en periode han går igennem eller om det er fordi han mistrives.