Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

Først et kæmpe kram. At klare sig uden søvn er tortur og at føle man ikke slår til som forældre og ikke kan vende bøtten endnu mere tortur.

Når det er sagt så kommer den kedelige: alle mine børn har været igennem noget tilsvarende da de skiftede til børnehave - dog slet ikke  grelt som det du beskriver. Men de fik alle sammen en periode hvor de var sindsyg trætte og alligevel ikke kunne finde roen om aftenen når de blev lagt - jeg opfattede det som de var overstimulerede og slet ikke kunne fordøje alle de indtryk de havde fået i børnehaven. Derfor gik vi helt i hi i en periode droppede alle aktiviteter, droppede fjernsyn, droppede gæster med mindre vi havde flere fridage i ugen. Derudover sad vi meget og bare gearede ned, kunne være med en bog og et tæppe, eller lidt legetøj sammen i sofa og meget ofte høre bøffer. 

Jeg ville som en anden skriver sætte alt ind på ikke bare søvnen men på at få hende til at slappe af, man kan være segnefærdig men hvis krop og hjerne er i højeste gear falder man ikke i søvn. Finde metoden til hvordan din datter får stresset af, er det musik, fjernsyn, computer, bøger, puslespil eller....? Her hjemme var det med de to mindste meget ofte hørebøffer og prop og Bertha højt nok til verden blev lukket ude....

Og så tæl til ti hver evig eneste gang og tænk jo højere hendes stemme bliver jo lavere skal din blive. To høje stemmer vokser sammen, hvorimod en høj stemme der mødes af en lav meget ofte falder ned. Og lad være med at svare på dum mor sætninger, ignorer, tal om noget andet, hvad ved jeg. 

Sæt fokus på det positive for det lyder for mig som i er endt i negativ spiral. Fej det dårlige væk, og spørg hende ikke om hvad der gør en dårlig dag, men hvad der gør en god dag. Hvad var bare super godt i dag? Hvad er du glad for skete i dag? 

og dig op i seng hver evig eneste øjeblik du kan, så du har superwoman power overskud til din datter der skriger på omsorg og overskud. 

Kæmpe kramp og god kamp - den kan sagtens vinde hvis ikke det er en kamp mod hinanden men sammen med hinanden 

Det er godt nok os mange nye ting hun skal forholde sig til på en gange og i bund og grund handler det hele vel om den tryghed hun søger og fik ved sutten osv.

Hvad med om i tog hendes madras ind ved siden af jeres seng også lod hende sove der når i nu ikke vil ha hun sover i sengen. Tænker lidt at i os må gå på kompromis med nogle af jeres principper for at vende bøtten, hun gør det jo ikke for at pisse jer af.. Og hvad skal hun svare hun er 3½ og har endnu ikke lært at sætte ord på alle sine følelser og impulser så det er et ret naturligt svar..

Og det er jo mindst lige så hårdt for hende ikke at sove som det er for jer, hun har trods alt behov for dobbelt så meget søvn som jer og lige nu må hun jo gå med et konstant underskud og være uber overtræt..

Jeg ville virkelig sluge nogle af mine kameler også gøre det der skulle til for at i alle fik sovet for det er bare meget meget nemmere at lave en go og rolig rutine når alle er friske

Nu har jeg ikke læst alle svar, men hvor lyder det bare som min datter for et år siden!! Jeg var også klar til at sælge hende til højest bydende!
Jeg tog beslutningen om at tage et kursus der hedder de utrolige år, som er til forældre med et problembarn (så at sige) og det er bare det bedste jeg nogensinde har gjort for vores familie!!!
Kogt helt ned, så handler det om at rose så tit og så snart man kan komme til det for simpelthen alt, som man gerne vil have at barnet skal gøre. Og virkelig skamrose!! Det er ganske enkelt fordi når man som forælder springer i luften (ikke et gok i nødden til ts, for har selv været sådan) så nedgør man på et plan barnet og det får derved både mindre selvværd og mindre respekt for den voksne. Når man roser barnet, vil det tænke: hvor er hun sød ved mig, hende kan jeg godt lide, og det vil jeg da gerne have mere af.
På den måde vil i (efter lang tid, for det tager tid) få et dejligt og velfungerende forhold til jeres barn.
Der er selvfølgelig rigtig mange aspekter i det her, men det er en start
Håber at du/i kan bruge det til noget
Knus Charlotte (der har stået i nøjagtig samme situation som jer, dog var hun lidt ældre)

Sikke en møg situation i har. Kan sagtens følge dig med dit søvnunderskud, men synes helt ærligt også at du er lidt for fast i dine sutte og senge regler. Hun er kun 3,5 år og oplever en hel masse nyt og nye forbud, et ellér andet sted skal hun jo reagere. Det er så tit hos den faste og trygge base af det sker= dig. Vil være ærlig af sige af da vi fik nr 2, havde vi stadigvæk

tit den "store" i mellem os om natten. Behageligt eller ej for os forældre, så gav det i sidste ende meget mere ro

roenlund skriver:

Liam har aldrig sovet igennem, han vågner desværre stadig mange gange hver nat, men han sov fra kl ca 18 til ca 6 med x antal opvågninger.

Jeg tror også det er rigtig vigtigt at du prøver at ligge dine egne følelser på hylden selvom du er ked af det og så tage snakken med far om at nu må han være den der siger, bad, mad, seng osv. så du "kun" tager de konflikter der er når han ikke er hjemme.

vores dreng viser meget tydeligt når han er sur på en af os (en overgang smækkede han døren i hovedet på hans far hver gang han kom hjem. vi gør bare det at så tager den anden over i en periode så den der er "uønsket" (kan ik lige komme på et bedre ord) så vidt muligt kun laver de sjove ting.

Jamen da far tit er sent hjemme, så er det jo mig, som siger de ting til hende...
Og når far endelig er hjemme og 'tager' over - så er han så blid og ''god''... Han kan sige nej 9 gange fx. men 10. gang så får hun et ja også er den kamp jo taget forgæves.

Jeg kan sige; hvorfor siger du ikke bare ja med det samme så - hvis det alligevel skal ende derude... Også bliver jeg den, som kommenter alt... 

Vores tøs viser osse når hun er sur - hun siger; gå din vej mor jeg vil ikke se eller høre på dig - gå så din vej. 

Jeg er den ''uønskede'' og er kun god nok, når far ikke er hjemme. Samt er mormor og morfar, moster og onkel også guld værd - så er mor bare 'yt'... 

roenlund skriver:

og så som jeg skrev tidligere så ville jeg ikke forvente at hun skulle sove i egen seng hele natten, ikke sådan som hun har det lige nu, hun har brug for at tanke op på trygheden fra sine forældre (med uvisheden om kommende søskende) så lade hende sove i jeres seng og så finde en løsning på hvordan i andre så for mest mulig søvn...

Ok - hvad kan løsningen så være, hvis hun senere om aftenen, kommer ind i vores seng?

Hvornår skal jeg så tage denne kamp?

Når lillebror er kommet?

 

Tulle28 skriver:

Jeg læste lige i et svar til en af de andre at din datter kun sover 3-4 timer om natten og 1 time i BH - og kan ikke lade være med at tænke om der er noget helt andet i vejen? Har I fået tjekket hendes ører?
Hvis jeg sov så lidt hver nat, så ville jeg også være kropumulig

Ellers er det jo altid muligt at kontakte din SP, selvom de ikke kommer på besøg længere. Måske kan hun hjælpe, evt. Bruge marte meo (hvor de filmer jer i jeres hverdag) og få nogle nye øjne på hele jeres hverdag. Det er jo nogen gange de små ting, der betyder noget. Det lyder rigtig svært, den situation I står i og det må være hårdt for dig som er højgravid.

Ift det med at blive valgt fra, så kender jeg det alt for godt, det har min ældste datter på snart 4 år også gjort i en laaang periode og man skal virkelig tage sig sammen for ikke at tage det personligt og være den voksne.

Mht at sove sammen, har I så ikke plads til at sætte en ekstra seng (90 cm) ind i jeres soveværelse, så I har en kæmpeseng med plads til jer alle?

Håber snart I får ro.

Tulle28:

jeg aner ikke, hvad der skulle være i vejen udover vi er kommet ind i en ond cirkel, hvor vi konstant er sure og negative fordi hun ikke vil sove :///

jeps jeps - jeg har så sent som i onsdags fået tjekket hendes ører ved ørelægen - men der var intet. Så det blev også udelukket... 

Det er skide hårdt og det at være gravid har ikke gjort det nemmere - denne graviditet er også hårdere end hvad den var med min datter. 

Jeg ved det - det gør bare såå ondt på én - at man ikke er en god mor - at man hele tiden er sur/negativ/tvær og irriteret. At man ikke kan gøre det bedre... og at se hende så ulykkelig og ked gør ondt på én - især som mor... 

Vi kan sagtens være i vores seng, hvis det skal være. Det er nok mere mig, som ikke vil have det. Hendes far har ikke et problem med at sove med hende - da han sover som sted  men jeg kan ikke :// hun ligger og vender/drejer osv osv...  

Giraffen skriver:

det er heller ikke sikkert at flere nye indtryk er vejen frem for hende... det er svært for hun er sikkert selv møg-forvirret over hvorfor hun har det som hun har det....

Det tror jeg bestemt også hun er... Mega forvirret...
Jeg tænker også; hvad har jeg dog gjort galt i min opdragelse eller duer jeg bare ikke som mor... 

 

ayus skriver:

Ok - hvad kan løsningen så være, hvis hun senere om aftenen, kommer ind i vores seng?

Hvornår skal jeg så tage denne kamp?

Når lillebror er kommet?

 

Herhjemme er løsningen at enten mor eller far finder et andet sted at sove hvis de ikke kan "være der" eller synes de sover dårligt, at vores barn er tryg i situationen er vigtigere...

jeg har ikke tænkt mig at tage kampen når vi for lillesøster til April der vil han endnu mere have brug for at vide at vi stadig er der for ham og at han ikke bliver "smidt ud" af vores seng fordi hun er kommet, så må vi igen dele os så kan han forhåbentligt sove sammen med far og jeg med baby...

ayus skriver:

Ok - hvad kan løsningen så være, hvis hun senere om aftenen, kommer ind i vores seng?

Hvornår skal jeg så tage denne kamp?

Når lillebror er kommet?

 

Sover hun hvis hun bliver puttet i jeres seng? Eller er det samme problem?