Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

MorDk skriver:

Jeg synes du skal lade være at tage kampen. Og samsove med begge unger. Læg hendes madras på gulvet og lad hende sove sammen med jer. Det tilbød vi vores knægt og efter få dage gad han ikke det mere. (nogle bliver liggende længere)

Prøv at forestil dig hvor "ensom" hun vil føle sig når lillebror kommer. HAN får lov at sove med mor og far men HUN skal ligge for sig selv i et værelse. 

 

 

Jamen det har du fuldstændig ret i...
Så kan det være jeg skal prøve det - andet er der ikke for... 

roenlund skriver:

Jeg har ikke selv brugt nogen bøger men manden og jeg har snakket om og er blevet enige om hvordan vi gør og har begge måtte gøre det lidt anderledes end vi ellers ville men det er vigtigt for os at vi har været enige, tror hurtigt børn opfatter hvis man er usikker eller uenige...

 

De opfatter nemlig meget hurtigt... 
Hun kan da høre og se, hvis far og jeg ikke er enige... Også er det jo far - som er den aller bedste... 

 

Du får altså lige en KÆMPE krammer 

Det trænger du i dén grad til! Jeg har siddet med nøjagtig samme følelser som du beskriver. Man føler sig som en fiasko og det er så frygteligt en følelse - ikke at slå til som mor!

Din datter ELSKER dig! Og kan og vil ikke undværre dig! HUSK DET! Hun er i selvstændighedsfasen og lige pt. sker der rigtig, rigtig mange ting i hendes liv. Det er en rigtig svær periode. Det er bare SÅ vigtigt at du/I rummer hende og hendes følelser. Jeg VED det er nemmere sagt end gjort, men "mand dig op" og støt din datter i denne svære tid! Det bliver IKKE nemmere når lillebror kommer - Trust me! 

Imorgen er en NY dag! Vær' positiv. Du/I er kommet ind i en ond cirkel hvor I begge konstant forudantager en masse følelser, tanker, situationer osv. 

Se på din datter. Hun er ikke et vanskeligt barn. Hun er et barn i vanskeligheder. 

Prøv at find alle de positive ting frem. Vælg dine/jeres kampe med omhu. 

Jeg bed mærke i noget du skrev. Noget med at du ikke kunne bære hende fordi LILLEBROR var i maven eller sådan. Prøv at lade være at bland ham i det du IKKE kan med hende. (for så er det jo lillebrors skyld og hun får negativt forhold til ham) Kan du følge mig? Og når han kommer til verden så undgå sætninger som: Jeg kan ikke nu fordi jeg skal give lillebror mad. Vi skal være stille for lillebror skal sove. Det er negativt i hendes øre og lillebror bliver en belastning for hende og hun vil føle hun er en belastning for jer. Kan du følge mig?

 

ayus skriver:

Hun har førhen sovet igennem i vores seng - men det er længe siden vi har prøvet det så vi ved det faktisk ikke - om det vil være det samme??

Prøv en gang... Måske er det slet ikke løsningen. Kan faktisk godt have mistanke om det slet ikke er løsningen, men tænk om det var og i kunne få vendt bøtten ved hun fik en god nattesøvn en uges tid og blev udhvilet så du ikke var dumme mor og du kunne se lyst på det igen. 

og handler det om en løsning med en madras på gulvet så fred være med det for du skal se at du er verdens bedste mor og helst inden den kroniske samvittighed sætter ind når du har to af slagsen ;-) 

Og så handler det om et selvtillidsboost til dig for tror du er den der kan hjælpe din lille pige igennem denne periode, for det er en periode (der måske bare er super lang og sej), og hun har behov for at se hun er elsker selvom hun er rædselsfuld. 

En omgang styrke din vej

ayus skriver:

De opfatter nemlig meget hurtigt... 
Hun kan da høre og se, hvis far og jeg ikke er enige... Også er det jo far - som er den aller bedste... 

 

Det ER bare så vigtigt at I står sammen og arbejder som et team! Hvis I ikke har fælles retningslinier vil jeres datter bliver forvirret og netop lave "splitting". I må som forældre være de voksne og tage diskussioner/snak når jeres datter sover.

ayus skriver:

Ja der sker meget i hendes verden/hoved. 
Børnehaven, sutten væk, en kommende lillebror, mor kan intet pga maven osv... (

Jamen efter alle jeres råd - er jeg nok endt med at det ender med at hun sover inde ved os når hun kommer i nat...
Hun kan starte med at sove i egen seng også må vi tage den derfra... Jeg er så meget på bar bund... 

Det er da mere synd og hårdt for hende at hun ikke får hendes søvn - at hun ikke er frisk om morgenen men som ud siger konstant i underskud pga den søvn.
At sove for hende er bare blevet sådan et STORT problem!! 

Det har virket så godt for os.. Vi har haft problemer med at putte vores datter stort set altid der var en meget kort periode uden problemer men ellers har det været sådan i omkring 2år give or take. Ikke lige så slemt som jeres men det tog timer om aftenen og havde så en rigtig go snak med vores sundhedsplejerske da vi os bare syntes vi havde prøvet alt og hun sagde det så fint i har en lille baby (lillebror) og i har en stor baby og de har ca de samme behov og storesøster føler sig vildt udsat lige nu hvor der kommer en lille ny og vil "ta" hendes plads så for at hun ikke skulle føle sig uden for eller glemt rykkede vi hendes madras ind ved siden af min og sagde her er din seng og her sover du og det gjorde hun så... Vores sp pointerede os at det var meget vigtigt der ikke var en tids begrænsning på men at hun selv skulle ha lov til at sige fra. Nu har hun snart sovet der i 6 måneder og hun vågner stort set ikke og hvis hun gør ska jeg bare ligge hånden ned til hende også sover hun igen. Så her har det bare været guld værd

Min søn var også storslem i forbindelse med soverutinerne og var vågen 30 gange om natten.. prøvede så når han vågnede (var altid Ca kl 00.30 i starten) at sige "kom ind til mor skat" så kom han med dyne og bamse og faldt i søvn straks.. nu et halvt år efter er det bare fast rutine at han siger "må jeg komme ind til dig i nat" eller jeg siger "kommer du ind til mor i nat, for det er så hyggeligt" han kommer måske ind 4 gange om ugen - og det er så hyggeligt Før i kan få brudt de vaner med hendes og dit temperament så er hun nødt til at blive udhvilet - Ingen børn, såvel som voksne er særlige medgørlig hvis man kun får 5 timer søvn i døgnet.. og prøv evt at få droppet den lur i børnehaven. . Jeg er også gravid med stor mave allerede (uge 24) og sønnike har også kknyttet sig meget til farmand og det nyder far utrolig meget - og de hygger sig bravt. . Hun skal have noget søvn først og fremmest - nus hende, forkæl hende, og fortæl hende hvor heldig lillebror er at han får en søster som hende - snak om alle de ting hun kan lærer ham (herhjemme glæder sønnike sig til at de skal stå på løbehjul sammen og lege med biler) - Undskyld det måske blev lidt rodet men er på fra mobilen. .

MorDk skriver:

Du får altså lige en KÆMPE krammer 

Det trænger du i dén grad til! Jeg har siddet med nøjagtig samme følelser som du beskriver. Man føler sig som en fiasko og det er så frygteligt en følelse - ikke at slå til som mor!

Din datter ELSKER dig! Og kan og vil ikke undværre dig! HUSK DET! Hun er i selvstændighedsfasen og lige pt. sker der rigtig, rigtig mange ting i hendes liv. Det er en rigtig svær periode. Det er bare SÅ vigtigt at du/I rummer hende og hendes følelser. Jeg VED det er nemmere sagt end gjort, men "mand dig op" og støt din datter i denne svære tid! Det bliver IKKE nemmere når lillebror kommer - Trust me! 

Imorgen er en NY dag! Vær' positiv. Du/I er kommet ind i en ond cirkel hvor I begge konstant forudantager en masse følelser, tanker, situationer osv. 

Se på din datter. Hun er ikke et vanskeligt barn. Hun er et barn i vanskeligheder. 

Prøv at find alle de positive ting frem. Vælg dine/jeres kampe med omhu. 

Jeg bed mærke i noget du skrev. Noget med at du ikke kunne bære hende fordi LILLEBROR var i maven eller sådan. Prøv at lade være at bland ham i det du IKKE kan med hende. (for så er det jo lillebrors skyld og hun får negativt forhold til ham) Kan du følge mig? Og når han kommer til verden så undgå sætninger som: Jeg kan ikke nu fordi jeg skal give lillebror mad. Vi skal være stille for lillebror skal sove. Det er negativt i hendes øre og lillebror bliver en belastning for hende og hun vil føle hun er en belastning for jer. Kan du følge mig?

 

Hvor er du bare SØD!!! Smiler 

Lige præcis - hvis du bare vidste hvilke følelser jeg har i mig!

hun er såå meget i 'jeg-kan-selv'-fasen...
Og ja, der sker rigtig meget jo - siden hun startede i BHV. er der sket meget. 

En meget dum/ond cirkel, som har bidt sig fast i os... Både farmand og jeg er simpelthen så meget på gulvet til sidst jo... 

Ja jeg kan sagtens følge dig - det vil jeg tage til mig - du har ret... 
Hun har også sagt til lillebror kom nu snart ud så mor kan løbe efter mig igen eller så jeg kan løfte hende igen... 

 

lineog4 skriver:

Prøv en gang... Måske er det slet ikke løsningen. Kan faktisk godt have mistanke om det slet ikke er løsningen, men tænk om det var og i kunne få vendt bøtten ved hun fik en god nattesøvn en uges tid og blev udhvilet så du ikke var dumme mor og du kunne se lyst på det igen. 

og handler det om en løsning med en madras på gulvet så fred være med det for du skal se at du er verdens bedste mor og helst inden den kroniske samvittighed sætter ind når du har to af slagsen ;-) 

Og så handler det om et selvtillidsboost til dig for tror du er den der kan hjælpe din lille pige igennem denne periode, for det er en periode (der måske bare er super lang og sej), og hun har behov for at se hun er elsker selvom hun er rædselsfuld. 

En omgang styrke din vej

Hendes far og jeg snakkede om dét imorges også. 
At vi tror slet ikke det vil hjælpe mere at sove i vores seng. fordi hun er kommet ind i den der onde cirkel - det er vi alle. 
Men det kan være et forsøg værd... 

1000 tak... 

Jeg håber du vil komme med en opdatering en af dagene... synes allerede at du lyder lidt mere positiv end i  starten, håber at du kan bevare det så i kan få det bedre