Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

Hej Alle,

Jeg skriver til jer herinde - fordi jeg er ved at blive sindsyg!!
Vores datter på 3 1/2 år næsten, vil bare ikke sove om aftenen!!  Det har stået på rigtig længe nu - Efter hun startede i Børnehave i oktober kom det så småt - men i december - efter vi afl. sutten til julemanden er det drastig gået nedad bakke - den forkerte vej...

Hun sover ikke - hun vil ikke ned og lægge!! I sin egen seng! Hun er kommet i en stor seng, da vi tænkte dét måske vil hjælpe. Samt fået det som hun ønsker nærmest!! 
Det er en principsag at hun ikke skal sove i vores seng, jeg ville ikke have det og kan ikke sove med hende - jeg venter mig pt. og skal føde om 3-4 ugers tid.

Men hendes nye seng kan trækkes ud så det bliver en dobbel. Det nytter heller ikke at vi sover med hende. Intet er godt nok... 
Hun er oppe flere timer og falder først hen efter kl 04 hver nat og lever som zombie - det gør vi alle.
Samt er det kun hendes far, som er god nok! Mig vil ikke have noget med at gøre - jeg har også et temperament jeg viser - jeg har været så magtesløs, frustereret og afmagtet. Jeg har mistet al kontrollen og blevet ''tosset'' på hende, skældt ud og kommet ud af mit gode skin 
Men det er SÅÅÅÅÅ skide hårdt!!! 

Jeg aner ikke, hvad jeg/vi skal gøre??? 
Har prøvet zoneterapi, kraniosakral terapi osv osv. Intet hjælper!! (vil dog sige, hun stadig sover til middag i Bhv. 1 time, da hun ellers er total færdig kl 1530 når jeg henter hende)!!
Jeg magter hende slet ikke - vi har ikke en eneste 'god' dag... Alt er bare en krig, at spise, at tage tøj på osv osv. ALT!

HJÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!

ayus skriver:

Hej Alle,

Jeg skriver til jer herinde - fordi jeg er ved at blive sindsyg!!
Vores datter på 3 1/2 år næsten, vil bare ikke sove om aftenen!!  Det har stået på rigtig længe nu - Efter hun startede i Børnehave i oktober kom det så småt - men i december - efter vi afl. sutten til julemanden er det drastig gået nedad bakke - den forkerte vej...

Hun sover ikke - hun vil ikke ned og lægge!! I sin egen seng! Hun er kommet i en stor seng, da vi tænkte dét måske vil hjælpe. Samt fået det som hun ønsker nærmest!! 
Det er en principsag at hun ikke skal sove i vores seng, jeg ville ikke have det og kan ikke sove med hende - jeg venter mig pt. og skal føde om 3-4 ugers tid.

Men hendes nye seng kan trækkes ud så det bliver en dobbel. Det nytter heller ikke at vi sover med hende. Intet er godt nok... 
Hun er oppe flere timer og falder først hen efter kl 04 hver nat og lever som zombie - det gør vi alle.
Samt er det kun hendes far, som er god nok! Mig vil ikke have noget med at gøre - jeg har også et temperament jeg viser - jeg har været så magtesløs, frustereret og afmagtet. Jeg har mistet al kontrollen og blevet ''tosset'' på hende, skældt ud og kommet ud af mit gode skin 
Men det er SÅÅÅÅÅ skide hårdt!!! 

Jeg aner ikke, hvad jeg/vi skal gøre??? 
Har prøvet zoneterapi, kraniosakral terapi osv osv. Intet hjælper!! (vil dog sige, hun stadig sover til middag i Bhv. 1 time, da hun ellers er total færdig kl 1530 når jeg henter hende)!!
Jeg magter hende slet ikke - vi har ikke en eneste 'god' dag... Alt er bare en krig, at spise, at tage tøj på osv osv. ALT!

HJÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg har desværre ikke nogle gode råd, men vil blot sige at det virker meget normalt at hun på dette tidspunkt reagerer. Der er voldsomt mange forandringer i hendes liv - børnehavestart, slut med sutten - men jeg tænker at det nok er graviditeten og den fremtidige søskende der fylder mest? Det er en uvis fremtid hun går i møde og der kan jo være masser af nervøsitet forbundet med det.

Måske det ændrer sig når den lille kommer, og det bliver hverdag at være storesøster?

Hvorfor ikke give hende sutten tilbage?

modesty skriver:

Jeg har desværre ikke nogle gode råd, men vil blot sige at det virker meget normalt at hun på dette tidspunkt reagerer. Der er voldsomt mange forandringer i hendes liv - børnehavestart, slut med sutten - men jeg tænker at det nok er graviditeten og den fremtidige søskende der fylder mest? Det er en uvis fremtid hun går i møde og der kan jo være masser af nervøsitet forbundet med det.

Måske det ændrer sig når den lille kommer, og det bliver hverdag at være storesøster?

Hvorfor ikke give hende sutten tilbage?

Ja, der sker rigtig meget i hendes verden/hoved....

Jamen jeg ved ikke - vi vil ikke give hende sutten tilbage - det vil vær at skyde os selv i foden når hun har ''holdt'' ud sp længe - vi skulle jo tage kampen om den sut før eller senere... Hun var ved at få skæve fortænder og alt var bare sut når hun kedede sig, blev sur eller skulle sove/putte.

 

ayus skriver:

Ja, der sker rigtig meget i hendes verden/hoved....

Jamen jeg ved ikke - vi vil ikke give hende sutten tilbage - det vil vær at skyde os selv i foden når hun har ''holdt'' ud sp længe - vi skulle jo tage kampen om den sut før eller senere... Hun var ved at få skæve fortænder og alt var bare sut når hun kedede sig, blev sur eller skulle sove/putte.

 

Ja, jeg kan godt se at det er svært når nu hun er stoppet med den, men hvis det rent faktisk ville give hende noget ro og tryghed. Jeg ved ikke, det kan godt være at det er et mega upædagogisk forslag. Specielt hvis hun er ved at få skæve fortænder... Herhjemme får min søn kun sutten når han skal sove (han er så også kun 2,4).

ayus skriver:

Hej Alle,

Jeg skriver til jer herinde - fordi jeg er ved at blive sindsyg!!
Vores datter på 3 1/2 år næsten, vil bare ikke sove om aftenen!!  Det har stået på rigtig længe nu - Efter hun startede i Børnehave i oktober kom det så småt - men i december - efter vi afl. sutten til julemanden er det drastig gået nedad bakke - den forkerte vej...

Hun sover ikke - hun vil ikke ned og lægge!! I sin egen seng! Hun er kommet i en stor seng, da vi tænkte dét måske vil hjælpe. Samt fået det som hun ønsker nærmest!! 
Det er en principsag at hun ikke skal sove i vores seng, jeg ville ikke have det og kan ikke sove med hende - jeg venter mig pt. og skal føde om 3-4 ugers tid.

Men hendes nye seng kan trækkes ud så det bliver en dobbel. Det nytter heller ikke at vi sover med hende. Intet er godt nok... 
Hun er oppe flere timer og falder først hen efter kl 04 hver nat og lever som zombie - det gør vi alle.
Samt er det kun hendes far, som er god nok! Mig vil ikke have noget med at gøre - jeg har også et temperament jeg viser - jeg har været så magtesløs, frustereret og afmagtet. Jeg har mistet al kontrollen og blevet ''tosset'' på hende, skældt ud og kommet ud af mit gode skin 
Men det er SÅÅÅÅÅ skide hårdt!!! 

Jeg aner ikke, hvad jeg/vi skal gøre??? 
Har prøvet zoneterapi, kraniosakral terapi osv osv. Intet hjælper!! (vil dog sige, hun stadig sover til middag i Bhv. 1 time, da hun ellers er total færdig kl 1530 når jeg henter hende)!!
Jeg magter hende slet ikke - vi har ikke en eneste 'god' dag... Alt er bare en krig, at spise, at tage tøj på osv osv. ALT!

HJÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!

jeg tænker også at det er vanvittigt så mange ting der sker i hendes liv lige nu
børnahave, væk med sut, ny seng og kommende lillesøster,
Det påvirker både hendes hverdagsliv, hjemmesituation, sovesituation og tryghedssituation

jeg har ikke lige nogle gode råd til hvordan man kan gøre det lettere for hende, men hvis det var mig så ville jeg fløjte højt og flot på "principper" og gøre hvad der skulle til for at få denne periode godt overstået (fx udvide sengen og lade hende komme derind og sove )

modesty skriver:

Ja, jeg kan godt se at det er svært når nu hun er stoppet med den, men hvis det rent faktisk ville give hende noget ro og tryghed. Jeg ved ikke, det kan godt være at det er et mega upædagogisk forslag. Specielt hvis hun er ved at få skæve fortænder... Herhjemme får min søn kun sutten når han skal sove (han er så også kun 2,4).

Ja, så sutten får hun ikke igen!! det er sikkert, da vi ikke vil være troværdige heller - først tage den også give den igen - det er ikke i orden, men vil bare forvirre hende mere og mere... (

Giraffen skriver:

jeg tænker også at det er vanvittigt så mange ting der sker i hendes liv lige nu
børnahave, væk med sut, ny seng og kommende lillesøster,
Det påvirker både hendes hverdagsliv, hjemmesituation, sovesituation og tryghedssituation

jeg har ikke lige nogle gode råd til hvordan man kan gøre det lettere for hende, men hvis det var mig så ville jeg fløjte højt og flot på "principper" og gøre hvad der skulle til for at få denne periode godt overstået (fx udvide sengen og lade hende komme derind og sove )

Ja, der sker rigtig meget i hendes verden/hoved... For meget til at hun måske kan kapere det... men alt har bare taget overhånd herhjemme!!

Jeg har læst bogen 'godnat og sov godt' - selv dén har ikke virket på os...

ALT er en krig..

Jeg er ved at opgive - sagde til min mand idag hvad skal vi dog gøre... vi sover ikke - jeg græder konstant og er hele tiden en sur mor.
Spørger hende, hvorfor hun gør sådan og opfører sig sådan - hendes svar - det gør jeg bare... (( 

Så skal vi sove i vores seng alle sammen? Plus en nyfødt lige om lidt????
Jeg bliver sq sindsyg!!!

ayus skriver:

Ja, der sker rigtig meget i hendes verden/hoved... For meget til at hun måske kan kapere det... men alt har bare taget overhånd herhjemme!!

Jeg har læst bogen 'godnat og sov godt' - selv dén har ikke virket på os...

ALT er en krig..

Jeg er ved at opgive - sagde til min mand idag hvad skal vi dog gøre... vi sover ikke - jeg græder konstant og er hele tiden en sur mor.
Spørger hende, hvorfor hun gør sådan og opfører sig sådan - hendes svar - det gør jeg bare... (( 

Så skal vi sove i vores seng alle sammen? Plus en nyfødt lige om lidt????
Jeg bliver sq sindsyg!!!

Det er ikke barnets ansvar at kunne omsætte hendes kaos indeni til et fornuftigt svar til jer, efter min mening.

Jeg ville ændre alle de faktorer, der kunne ændres, fx hive hende ind i sengen i en periode, tage feriedage/afspadsering/whatever for at holde hende hjemme og få en ro opbygget i hende, gå på barsel før tid og beholde hende hjemme

alt hvad der kan ændres, gør det. Prøv at minimere alle pligter derhjemme så der er mere tid til bare "at være"

jeg ved godt det er MONSTER hårdt, men det er i sidste ende JER der skal forme rammerne så I allesammen kan holde det ud

Jeg ser mere jeres datters adfærd som et symptom på de forandringer der sker lige nu

Lilje blev 3 i november. Og hun falder ikke i søvn i egen seng. Hun vil helst sove i vores seng, og det har jeg intet problem med, Så længe at vi kan smide hende i egen seng når vi går i seng. Hun sover fint videre når hun bliver puttet i egen seng.

Vi har selv været igennem et fandens til putte ritual, hvorfor aner jeg ikke. For der skete ikke noget specielt da det begyndte. Hun afleverede sutter i august, søvn problemer startede i oktober, og november startede hun i børnehave.

Så herhjemme har vi ingen forbindelse, eller noget vi kan ændre. Vi har bare valgt at får hun en vis trykhed ved at falde i søvn i vores seng, så fred være med det. Bare vi kan sove i den senere

Jeg håber i finder ud af hvad i skal gøre...

Giraffen skriver:

Det er ikke barnets ansvar at kunne omsætte hendes kaos indeni til et fornuftigt svar til jer, efter min mening.

Jeg ville ændre alle de faktorer, der kunne ændres, fx hive hende ind i sengen i en periode, tage feriedage/afspadsering/whatever for at holde hende hjemme og få en ro opbygget i hende, gå på barsel før tid og beholde hende hjemme

alt hvad der kan ændres, gør det. Prøv at minimere alle pligter derhjemme så der er mere tid til bare "at være"

jeg ved godt det er MONSTER hårdt, men det er i sidste ende JER der skal forme rammerne så I allesammen kan holde det ud

Jeg ser mere jeres datters adfærd som et symptom på de forandringer der sker lige nu

jeg har været hjemme på ferie/barsel siden d. 20 december - og der er intet som har ændret sig i hendes verden eller noget... tværtimod...

jeg magter slet ikke at holde hende hjemme, fordi hun er som hun er... mor er dum... du er dum mor siger hun.

efter hun er startet dernede i bhv. har verden bare kolapset for os alle. 

Når jeg har haft hende hjemme, og vi har lavet noget sammen - så har hun 'brokket' sig eller vi har ikke kunne gøre det fordi HUN vil bestemme og det skal være som HUN synes!!! 

Hendes adfærd pga de ting forandringer - jeg ved sq ikke... 
jeg er spændt på at se, hvordan det bliver når lillebror kommer!! (((((((( 

Jeg vil bare gerne være den glade mor igen og have en datter, som er glad og glad for sin mor igen...