Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

Giraffen skriver:

jeg tror slet ikke du skal se det som at hun er "ligeglad" med dig.
Men du er det store symbol på mange forandringer - var det måske dig der var primus motor til at få fjernet sutten? Er det måske mest dig der tager turene med hende?
og ikke at forglemme, du render altså rundt med den største forandring (lillebror) 24/7 og det kan hun jo også se

så mon ikke hun bare bedre kan overskue lige nu at far er stabilitet og du er kaos - fordi hun ikke kan rumme alle nuancerne (og nok heller ikke forstå dem endnu)

Ja det var mig, som sagde det med sutten... 
Det er også mig, som siger nej til alt og/eller bestemmer jo. Det er jo også mig, som siger nu skal vi spise, nu skal vi i bad, nu skal vi sove osv osv... Det er jo mig, som gør alt!

Jo det er mig, som har de STORE umulige kampe med hende!!  Hendes far er mere rolig på en anden måde og kan sige til hende; jeg tæller til 3... inden han når 3 så er gør hun det han siger og er ''god''... 

Ja hun siger også; lillebror er dum. jeg er sur på ham...

ayus skriver:

Hej Alle,

Jeg skriver til jer herinde - fordi jeg er ved at blive sindsyg!!
Vores datter på 3 1/2 år næsten, vil bare ikke sove om aftenen!!  Det har stået på rigtig længe nu - Efter hun startede i Børnehave i oktober kom det så småt - men i december - efter vi afl. sutten til julemanden er det drastig gået nedad bakke - den forkerte vej...

Hun sover ikke - hun vil ikke ned og lægge!! I sin egen seng! Hun er kommet i en stor seng, da vi tænkte dét måske vil hjælpe. Samt fået det som hun ønsker nærmest!! 
Det er en principsag at hun ikke skal sove i vores seng, jeg ville ikke have det og kan ikke sove med hende - jeg venter mig pt. og skal føde om 3-4 ugers tid.

Men hendes nye seng kan trækkes ud så det bliver en dobbel. Det nytter heller ikke at vi sover med hende. Intet er godt nok... 
Hun er oppe flere timer og falder først hen efter kl 04 hver nat og lever som zombie - det gør vi alle.
Samt er det kun hendes far, som er god nok! Mig vil ikke have noget med at gøre - jeg har også et temperament jeg viser - jeg har været så magtesløs, frustereret og afmagtet. Jeg har mistet al kontrollen og blevet ''tosset'' på hende, skældt ud og kommet ud af mit gode skin 
Men det er SÅÅÅÅÅ skide hårdt!!! 

Jeg aner ikke, hvad jeg/vi skal gøre??? 
Har prøvet zoneterapi, kraniosakral terapi osv osv. Intet hjælper!! (vil dog sige, hun stadig sover til middag i Bhv. 1 time, da hun ellers er total færdig kl 1530 når jeg henter hende)!!
Jeg magter hende slet ikke - vi har ikke en eneste 'god' dag... Alt er bare en krig, at spise, at tage tøj på osv osv. ALT!

HJÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!

Måske er hendes seng for "stor" til hende, har i prøvet at smide en masse bamser og puder rundt i kanterne? Min søster havde det på samme måde som barn, kunne ikke finde ro, indtil hun fik en masse bamser og puder i sengen.

Læser i godnat historie for hende om aftenen? Måske kunne det også hjælpe med at gøre hende sengeklar.

Håber i finder en løsning.

Elbæk skriver:

Måske er hendes seng for "stor" til hende, har i prøvet at smide en masse bamser og puder rundt i kanterne? Min søster havde det på samme måde som barn, kunne ikke finde ro, indtil hun fik en masse bamser og puder i sengen.

Læser i godnat historie for hende om aftenen? Måske kunne det også hjælpe med at gøre hende sengeklar.

Håber i finder en løsning.

 

Tro mig, vi har forsøgt alt. Hun har alt med op i seng og nogen gange synes hun selv at det er så meget, at det kommer ned på gulvet... 

Jeps vi læser en bog hver aften og en der hedder godnat bamse, samt synger hver eneste aften - samme sange og samme rutiner.... 
det har fungeret fint i 2 år men nu.... er det gået helt galt!

ayus skriver:

min datter sover også kun 1 time i Bhv ikke mere selvom hun ville. Herhjemme når hun sover til middag bliver hun tosset og vil ikke op når jeg vækker hende fordi hun vil gerne sove... det er ligeledes heller ikke et problem at sove i egen seng/på eget værelse om dagen - kun om natten 

Jeg har også oveervejet med hends far om vi skal droppe middagsluren også tage kampen - men det er skide hårdt synes jeg når jeg er så meget alene med hende om eftemiddagen og skal holde 'liv' i hende.. :/
Nu er hendes far hjemme imorgen og jeg har sagt vi skal holde hende hjemme - også bar holde liv i hende - tage i svømmeren osv osv... 

 jamen jeg ved sq ikke hvad hun har brug for... :/ tryghed JA!!! I vores seng JA!!! med far JA!!!
mig er hun sq ligeglad med.

Jeg er også alene med min søn hver dag indtil kl 18:30 så kender godt følelsen af at det er svært, vi gjorde det at vi planlagde mega nem aftensmad i den første uge så han ikke var alene når jeg skulle lave mad for så ville han falde i søvn, så vi fik rester fra fryseren, rugbrød, sandwich, pizzamad og lign så jeg kunne fokusere på at være sammen med ham, vi kunn ehygge og han faldt ikke i søvn. Så havde jeg som backup lidt chokolade og juice, hvis så han alligevel dejsede om mens jeg var på toilettet kl 17 kunne jeg hurtigt vække og når han så var megasur over det tilbyde lidt ekstra lækkert...

Samlet set for han meget mere søvn nu da han før sov ca 9-10 timer om natten og 1 til middag sover han nu ca 12 timer om natten...

roenlund skriver:

Jeg er også alene med min søn hver dag indtil kl 18:30 så kender godt følelsen af at det er svært, vi gjorde det at vi planlagde mega nem aftensmad i den første uge så han ikke var alene når jeg skulle lave mad for så ville han falde i søvn, så vi fik rester fra fryseren, rugbrød, sandwich, pizzamad og lign så jeg kunne fokusere på at være sammen med ham, vi kunn ehygge og han faldt ikke i søvn. Så havde jeg som backup lidt chokolade og juice, hvis så han alligevel dejsede om mens jeg var på toilettet kl 17 kunne jeg hurtigt vække og når han så var megasur over det tilbyde lidt ekstra lækkert...

Samlet set for han meget mere søvn nu da han før sov ca 9-10 timer om natten og 1 til middag sover han nu ca 12 timer om natten...

Ja, det kan være det er dét vi skal prøve nu... 
Droppe middagsluren...?... 

Vores tøs sover slet ikke så mange timer om natten - max 3-4 timer... sammenlagt!!!

Også 1 time i BHV. hun kører jo på et batteri et eller andet sted i kroppen, som holder hende oppe.. 

ayus skriver:

Ja, det kan være det er dét vi skal prøve nu... 
Droppe middagsluren...?... 

Vores tøs sover slet ikke så mange timer om natten - max 3-4 timer... sammenlagt!!!

Også 1 time i BHV. hun kører jo på et batteri et eller andet sted i kroppen, som holder hende oppe.. 

Det er nok også en af grundene til at der er så mange konflikter, hvis man ikke er rigtig frisk vil alting bare være sværere.

Og husk det også gælder dig, få sovet så du er udhvilet så er ens egen lunte også noget længere, jeg er nogen gange gået i seng med barnet kl 19 for at være frisk til de mange gange jeg skal op om natten (han vågner stadig ca 4 gange hver nat)

De første dage uden lur lagde vi Liam til at sove allerede kl 18.

Nu er jeg også gravid og selvom drengen godt ved det sørger jeg for ikke at snakke for meget om det og ikke give maven/lillesøster "skylden'' for ting jeg ikke kan håber dermed at kunne gøre at han bliver lidt mindre sur på hende, det skal tidsnok komme når hun bliver født. F.ek. siger jeg mor er ikke så stærk så jeg kan ikke bære dig, istedet for pga maven/lillesøster kan jeg ikke bære dig.

Undskyld for de lange indlæg men ved bare hvor svært det kan være og hvor mange ting der kan have indflydelse og hvor svært det kan være at vende den negative spiral...

 

mig er hun sq ligeglad med.

Jeg forstår godt hvor frustrerende situationen må være for dig, men jeg synes det virker som om du reagerer ret uhensigtsmæssigt. Det er dig der er den voksne. Bare det at du spørger din datter på 3,5 hvorfor hun opfører sig på den måde, indikerer at der er et eller andet galt med rollefordelingen. Det er hun da slet ikke i stand til at svare på, plus det er en bebrejdelse som hun ikke kan bruge til noget. Du siger at du råber af hende og taler hårdt. Igen. jeg forstår godt frustrationerne, men det gør jo bare situationen værre. Mor har stor mave på og skal lige om lidt være mor for en anden - og når hun så samtidig også taler groft, så må man godt nok føle sig uønsket.

Og et citat som ovenstående her - altså, selvfølgelig er din datter ikke ligeglad med dig. Tværtimod, det er jo netop fordi hun IKKE er ligeglad at hun reagerer som hun gør. At du taler om hende som du gør, jeg tænker lidt, hvem er egentlig barnet i den her situation? Det lyder måske lidt hårdt, men den måde du ser hende og situationen på, kombineret med den måde du taler til hende på og at du ikke er i stand til at styre dine negative følelser, skaber jo bare en ond spiral hvor hun føler sig uduelig og umulig og dermed blot forstærker sin adfærd.

roenlund skriver:

Det er nok også en af grundene til at der er så mange konflikter, hvis man ikke er rigtig frisk vil alting bare være sværere.

Og husk det også gælder dig, få sovet så du er udhvilet så er ens egen lunte også noget længere, jeg er nogen gange gået i seng med barnet kl 19 for at være frisk til de mange gange jeg skal op om natten (han vågner stadig ca 4 gange hver nat)

De første dage uden lur lagde vi Liam til at sove allerede kl 18.

Nu er jeg også gravid og selvom drengen godt ved det sørger jeg for ikke at snakke for meget om det og ikke give maven/lillesøster "skylden'' for ting jeg ikke kan håber dermed at kunne gøre at han bliver lidt mindre sur på hende, det skal tidsnok komme når hun bliver født. F.ek. siger jeg mor er ikke så stærk så jeg kan ikke bære dig, istedet for pga maven/lillesøster kan jeg ikke bære dig.

 

Undskyld for de lange indlæg men ved bare hvor svært det kan være og hvor mange ting der kan have indflydelse og hvor svært det kan være at vende den negative spiral...

Nemlig - vi har mange krige... og at vi mangler søvnen har KUN gjort det meget meget værre!!!

Sov han så igennem når han kom i seng kl. 1800?????

Oki - jeg har så sagt, jeg kan ikke løfte dig fordi mor har ondt i ryggen og har lillebror i maven osv.. .
HUn siger osse; når lillebror kommer kan du løfte mig igen igåå mor..

nemlig vi er kørt fast i denne dumme onde cirkel (

modesty skriver:

Jeg forstår godt hvor frustrerende situationen må være for dig, men jeg synes det virker som om du reagerer ret uhensigtsmæssigt. Det er dig der er den voksne. Bare det at du spørger din datter på 3,5 hvorfor hun opfører sig på den måde, indikerer at der er et eller andet galt med rollefordelingen. Det er hun da slet ikke i stand til at svare på, plus det er en bebrejdelse som hun ikke kan bruge til noget. Du siger at du råber af hende og taler hårdt. Igen. jeg forstår godt frustrationerne, men det gør jo bare situationen værre. Mor har stor mave på og skal lige om lidt være mor for en anden - og når hun så samtidig også taler groft, så må man godt nok føle sig uønsket.

Og et citat som ovenstående her - altså, selvfølgelig er din datter ikke ligeglad med dig. Tværtimod, det er jo netop fordi hun IKKE er ligeglad at hun reagerer som hun gør. At du taler om hende som du gør, jeg tænker lidt, hvem er egentlig barnet i den her situation? Det lyder måske lidt hårdt, men den måde du ser hende og situationen på, kombineret med den måde du taler til hende på og at du ikke er i stand til at styre dine negative følelser, skaber jo bare en ond spiral hvor hun føler sig uduelig og umulig og dermed blot forstærker sin adfærd.

ja det er skide hårdt!! og når det har stået på SÅÅÅ længe som det nu har - er det ikke nemt at være den voksne og tålmodige altid...!!

Når man har mistet al lyst til alt... 
vi spørger hende sq da og snakker med hende om tingene... Det kan godt være hun er 3 1/2 år gammel - men ligeledes skal vi snakke med hende om tingene... 

Jeg må sige at det nok er gengældt - at jeg føler mig også ligeledes uønsket når det kun er far, der duer, da han er den der siger ja/Ok til alt og gør som hun siger.

Hvorimod jeg er den som sætter grænserne, tager kampene og det hele... 

ayus skriver:

ja det er skide hårdt!! og når det har stået på SÅÅÅ længe som det nu har - er det ikke nemt at være den voksne og tålmodige altid...!!

Når man har mistet al lyst til alt... 
vi spørger hende sq da og snakker med hende om tingene... Det kan godt være hun er 3 1/2 år gammel - men ligeledes skal vi snakke med hende om tingene... 

Jeg må sige at det nok er gengældt - at jeg føler mig også ligeledes uønsket når det kun er far, der duer, da han er den der siger ja/Ok til alt og gør som hun siger.

Hvorimod jeg er den som sætter grænserne, tager kampene og det hele... 

 

Men det holder da heller ikke. Det må du snakke med din mand om. Når situationen er som den er, er det IKKE i orden at du skal hænge på de svære situationer.