Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

Lad hende evt. hjælpe med at lave hendes seng inde ved siden af jeres seng, læg evt. noget under den så den kommer lidt op i højden, 

Den min kæreste datter har er hævet pga. sofahynderne så hun ikke ligger på gulvet men nærmere i en seng som jo også er hævet fra gulvet. 

Lad hende være med i at i laver den og lad det være en leg at sove der. 

Jeg var en mega svag forældre - men min fin faktisk sin sut igen efter en uge. Det var så synd for hende! Jeg var nemlig også så "klog" at komme hende i en stor seng samtidig total dårlig kombi!!
Så det blev sutten der vandt - og hun smed den selv igen efter 10 mdr.
Jeg vil dog sige at da hun var 3,5 - 5,5 havde jeg indimellem lyst til at bortadoptere hende jeg synes det var en hæslig alder! Ville alt selv, og kunne alligevel ikke rigtig noget....
Held og lykke til jer

Og - jeg har heller aldrig været super god til det der sammensovning....

ayus skriver:

Hejsa..

igår aftes, kom hun indtil os efter kl 2300 (som hun altid gør) - og jeg magtede ikke flere kampe og havde vist min mand jeres forslag og ideer. så hun endte i vores seng og sov...  Idag var vi alle mere eller mindre friske og holdte hende hjemme fra BHV. - vi havde en dejlig laaang dag sammen da vi vil tage hendes middagslur fra hende - det gik OK - hun tog sig nogle powernaps i bilen på 10-15 min. og ellers kommet i seng kl 20.00 da vi var i svømmehallen sidst på eftermiddagen for at køre hende mega træt. 

meen klokken er nu 21.55 og hun er 'vågnet' 2 gange allerede nu... og græder.... 

Af og til er hun allerede sur når jeg kommer og henter hende og så er det bare en krig at få hende med hjem. For det meste er vi hjemme efter BHV. også ser vi enten tegnefilm, leger på gulvet, tegner eller laver perler... 

 

Hvis hun ligefrem sov og ikke vågnede da hun var i jeres seng, så har hun jo vist jer vejen.

måske ikke den vej I håbede, men hun har åbenbart et behov for nærhed og tryghed i sovesituationen lige nu, og nu er det så op til jer at finde måden. Det kan være en madras/seng ved siden af jeres, det kan være sammen med dig og far et andet sted eller omvendt, eller der kan "bare" være i sengen. 

Hvis der var en så åbenlys forskel ville jeg slet ikke betænke mig. 

Jeg ville hellere ikke tage middagsluren lige nu, først nattesøvnen god og så overveje middagsluren. Jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for at samle gode historier. Dvs. Jeg ville få gennem ild og vand for hun var forholdsvis frisk så hun ikke var træt:

- ind i jeres seng med det samme

- middagslur - og hvis det betyder senere i seng, så lad det være sådan og hyg om aftenen

- holde hende fri fra børnehaven til mandag så hu. Fik et langt stræk hjemme med ro

I forhold til det med at hun vågner mange gange og er ked af det så tænker jeg stadig at det er fordi hun har brug for den tryghed det giver at i er der, min søn vågner som sagt mange mange gange i løbet af aftenen/natten og har brug for os. Jeg ville hvis det var muligt gå i seng med tablet/computer/tv samtidig med barnet og så blive liggende ved siden hende for at se om det at en af jer er der øger hendes tryghed og hun så sover bedre...

et-ønske skriver:

Jeg var en mega svag forældre - men min fin faktisk sin sut igen efter en uge. Det var så synd for hende! Jeg var nemlig også så "klog" at komme hende i en stor seng samtidig total dårlig kombi!!
Så det blev sutten der vandt - og hun smed den selv igen efter 10 mdr.
Jeg vil dog sige at da hun var 3,5 - 5,5 havde jeg indimellem lyst til at bortadoptere hende jeg synes det var en hæslig alder! Ville alt selv, og kunne alligevel ikke rigtig noget....
Held og lykke til jer

Og - jeg har heller aldrig været super god til det der sammensovning....

Jamen vi gir ikke hende sutten igen - hun har holdt ud og klaret det flot siden d. 30 december.
Så der er ingen vej tilbage der.

Sådan har jeg det også af og til - bare give hende væk 

Takker

lineog4 skriver:

Hvis hun ligefrem sov og ikke vågnede da hun var i jeres seng, så har hun jo vist jer vejen.

måske ikke den vej I håbede, men hun har åbenbart et behov for nærhed og tryghed i sovesituationen lige nu, og nu er det så op til jer at finde måden. Det kan være en madras/seng ved siden af jeres, det kan være sammen med dig og far et andet sted eller omvendt, eller der kan "bare" være i sengen. 

Hvis der var en så åbenlys forskel ville jeg slet ikke betænke mig. 

Jeg ville hellere ikke tage middagsluren lige nu, først nattesøvnen god og så overveje middagsluren. Jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for at samle gode historier. Dvs. Jeg ville få gennem ild og vand for hun var forholdsvis frisk så hun ikke var træt:

- ind i jeres seng med det samme

- middagslur - og hvis det betyder senere i seng, så lad det være sådan og hyg om aftenen

- holde hende fri fra børnehaven til mandag så hu. Fik et langt stræk hjemme med ro

Hun har åbenbart brug for meget nærhed og tryghed.
Jamen hun har de sidste 2 nætter sovet i vores seng imellem os... hun har nogenlunde sovet igennem men hun sover slet slet ikke tungt - hører det mindste...  bare jeg eller hendes far rejser sig op eller siger noget er hun der med det samme... 

Vi forsøger så lige i denne uge at prøve uden middagslur - da hun nu sover jo i vores seng om natten... Vi må se om det evt. hjælper og hjælper det ikke - så sover hun igen om middagen. gir det lige 1 uges tid. 

 

roenlund skriver:

I forhold til det med at hun vågner mange gange og er ked af det så tænker jeg stadig at det er fordi hun har brug for den tryghed det giver at i er der, min søn vågner som sagt mange mange gange i løbet af aftenen/natten og har brug for os. Jeg ville hvis det var muligt gå i seng med tablet/computer/tv samtidig med barnet og så blive liggende ved siden hende for at se om det at en af jer er der øger hendes tryghed og hun så sover bedre...

Gå i seng med hende, i hendes seng? eller vores???

Jamen hun vil jo ikke have vi går fra hende overhovedet 

hun vågnede flere gange igår inden hun kom ind til os - men det er kun far, som duer - jeg gør ikke.

nu må vi se, hvad tiden bringer os.

ayus skriver:

Gå i seng med hende, i hendes seng? eller vores???

Jamen hun vil jo ikke have vi går fra hende overhovedet 

hun vågnede flere gange igår inden hun kom ind til os - men det er kun far, som duer - jeg gør ikke.

nu må vi se, hvad tiden bringer os.

jeg har tit puttet drengen i vores seng og så taget en god film eller en tablet med i seng og så bare ligget sammen med ham til jeg selv skulle sove for at give ham trygheden og for at slippe for at blive afbrudt i det jeg laver og rende frem og tilbage hele tiden.

Herhjemme er løsningen at enten mor eller far finder et andet sted at sove hvis de ikke kan "være der" eller synes de sover dårligt, at vores barn er tryg i situationen er vigtigere...

jeg har ikke tænkt mig at tage kampen når vi for lillesøster til April der vil han endnu mere have brug for at vide at vi stadig er der for ham og at han ikke bliver "smidt ud" af vores seng fordi hun er kommet, så må vi igen dele os så kan han forhåbentligt sove sammen med far og jeg med baby...

Præcis

Min datter havde sovet alene i sin seng i 1,5 år, da lillebror kom.
Hun sov sammen med os i min seng de første to-tre måneder netop for ikke at føle, at hun blev smidt ud, da der kom en ny baby.

Til TS: Jeg synes, du skal tage din datter med ind i din seng og give hende den tryghed, hun higer efter, og så må du tage en ekstra lur om formiddagen, når hun er kommet i børnehave

ayus skriver:

Hej Alle,

Jeg skriver til jer herinde - fordi jeg er ved at blive sindsyg!!
Vores datter på 3 1/2 år næsten, vil bare ikke sove om aftenen!!  Det har stået på rigtig længe nu - Efter hun startede i Børnehave i oktober kom det så småt - men i december - efter vi afl. sutten til julemanden er det drastig gået nedad bakke - den forkerte vej...

Hun sover ikke - hun vil ikke ned og lægge!! I sin egen seng! Hun er kommet i en stor seng, da vi tænkte dét måske vil hjælpe. Samt fået det som hun ønsker nærmest!! 
Det er en principsag at hun ikke skal sove i vores seng, jeg ville ikke have det og kan ikke sove med hende - jeg venter mig pt. og skal føde om 3-4 ugers tid.

Men hendes nye seng kan trækkes ud så det bliver en dobbel. Det nytter heller ikke at vi sover med hende. Intet er godt nok... 
Hun er oppe flere timer og falder først hen efter kl 04 hver nat og lever som zombie - det gør vi alle.
Samt er det kun hendes far, som er god nok! Mig vil ikke have noget med at gøre - jeg har også et temperament jeg viser - jeg har været så magtesløs, frustereret og afmagtet. Jeg har mistet al kontrollen og blevet ''tosset'' på hende, skældt ud og kommet ud af mit gode skin 
Men det er SÅÅÅÅÅ skide hårdt!!! 

Jeg aner ikke, hvad jeg/vi skal gøre??? 
Har prøvet zoneterapi, kraniosakral terapi osv osv. Intet hjælper!! (vil dog sige, hun stadig sover til middag i Bhv. 1 time, da hun ellers er total færdig kl 1530 når jeg henter hende)!!
Jeg magter hende slet ikke - vi har ikke en eneste 'god' dag... Alt er bare en krig, at spise, at tage tøj på osv osv. ALT!

HJÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg ville sige - væk med luren og hold hende igang ! Vi går den lyse tid i møde, så ud og gå en tur, leg i haven, lav et bål og spis udenfor, arranger gode legeaftaler - what ever, bare hold hende igang - så kan i formegentlig putte hende kl. 19.30, hvor hun vil sove som en mis :-)

Det koster noget energi fra jeres side, men det betaler sig !

//Mette