Hjælp... Vi er så meget på bar bund/zombier.

VIPpigen skriver:

Lilje blev 3 i november. Og hun falder ikke i søvn i egen seng. Hun vil helst sove i vores seng, og det har jeg intet problem med, Så længe at vi kan smide hende i egen seng når vi går i seng. Hun sover fint videre når hun bliver puttet i egen seng.

Vi har selv været igennem et fandens til putte ritual, hvorfor aner jeg ikke. For der skete ikke noget specielt da det begyndte. Hun afleverede sutter i august, søvn problemer startede i oktober, og november startede hun i børnehave.

Så herhjemme har vi ingen forbindelse, eller noget vi kan ændre. Vi har bare valgt at får hun en vis trykhed ved at falde i søvn i vores seng, så fred være med det. Bare vi kan sove i den senere

Jeg håber i finder ud af hvad i skal gøre...

Vi kan ikke lade hende falde i søvn hos os også flytte hende, hun sover slet ikke særlig tungt og vågner med dét samme!! Så vil krigen starte så snart vi vil flytte hende... jeg kenderm min unge - al al for godt!! 

GIIIID jeg også bare kunne lade hende falde i søvn hos os og dernæst flytte hende - men dét kan vi bare ikke - da hun er såå umulig ( 

ayus skriver:

jeg har været hjemme på ferie/barsel siden d. 20 december - og der er intet som har ændret sig i hendes verden eller noget... tværtimod...

jeg magter slet ikke at holde hende hjemme, fordi hun er som hun er... mor er dum... du er dum mor siger hun.

efter hun er startet dernede i bhv. har verden bare kolapset for os alle. 

Når jeg har haft hende hjemme, og vi har lavet noget sammen - så har hun 'brokket' sig eller vi har ikke kunne gøre det fordi HUN vil bestemme og det skal være som HUN synes!!! 

Hendes adfærd pga de ting forandringer - jeg ved sq ikke... 
jeg er spændt på at se, hvordan det bliver når lillebror kommer!! (((((((( 

Jeg vil bare gerne være den glade mor igen og have en datter, som er glad og glad for sin mor igen... 

det ka jeg godt forstå og jeg kan sagtens se, at det er super hårdt for dig! og puha hvis man bare lige kunne trykke på en knap

jeg ved ikke lige præcis hvad du kan gøre - hvad med far? kan han hjælpe på nogen måde? jeg tænker hvis hun har kastet sin kærlighed på ham og ser dig som "den onde" ift alle forandringerne, så kan far måske spille en stor rolle ift "mor er stadig din mor - også selvom der snart kommer en lillebror" osv...

og hvordan er hendes hverdag i børnehaven? er der også problemer deroppe?

Har du prøvet at gribe det an på en anden måde, fx snakke om at der snart kommer en lillebror og hvad det betyder for hende og at I stadig skal hygge en masse og sådan? altså "ignorere" lidt at der er problemer og snakke om de forandringer der sker?

Vores var ikke så slemt som det du beskriver, men før vi droppede luren i BH (han sov kun knap en time) tog det timer at putte. Efter vi har taget den fra ham sover han indenfor 15 min. han falder i søvn i sin egen seng og kommer så ind og sover hos mig når han vågner, nogen gange første gang andre gange først senere. Det var nogen rigtig hårde eftermiddage den første uge efter at han ikke sov til middag men derefter har det bare været rigtig godt.

Jeg ville lade mit barn sove i min seng hvis det viser at det har det brug for, hvis der så ikke er plads til min mand eller jeg går vi et andet sted hen og sover i løbet af natten. Jeg synes dette især er vigtigt hvis der er en lillesøster/bror på vej da det ellers vil vise en stor forskel på de to børn, den ene må gerne sove hos mor og far den anden må ikke...

 

ayus skriver:

Ja, der sker rigtig meget i hendes verden/hoved... For meget til at hun måske kan kapere det... men alt har bare taget overhånd herhjemme!!

Jeg har læst bogen 'godnat og sov godt' - selv dén har ikke virket på os...

ALT er en krig..

Jeg er ved at opgive - sagde til min mand idag hvad skal vi dog gøre... vi sover ikke - jeg græder konstant og er hele tiden en sur mor.
Spørger hende, hvorfor hun gør sådan og opfører sig sådan - hendes svar - det gør jeg bare... (( 

Så skal vi sove i vores seng alle sammen? Plus en nyfødt lige om lidt????
Jeg bliver sq sindsyg!!!

har I en bedsteforældre eller andet? jeg tænker at aflastning og søvn til dig måske også er vigtig, så du kan få lidt overskud tilbage

vi har nogle gange oplevet at problemer herhjemme ikke gælder oppe ved hendes farmor fx så hun kan ha urolige nætter en hel uge og så en overnatning ved farmor uden problemer overhovedet... lidt skørt men sådan er det

Giraffen skriver:

det ka jeg godt forstå og jeg kan sagtens se, at det er super hårdt for dig! og puha hvis man bare lige kunne trykke på en knap

jeg ved ikke lige præcis hvad du kan gøre - hvad med far? kan han hjælpe på nogen måde? jeg tænker hvis hun har kastet sin kærlighed på ham og ser dig som "den onde" ift alle forandringerne, så kan far måske spille en stor rolle ift "mor er stadig din mor - også selvom der snart kommer en lillebror" osv...

og hvordan er hendes hverdag i børnehaven? er der også problemer deroppe?

Har du prøvet at gribe det an på en anden måde, fx snakke om at der snart kommer en lillebror og hvad det betyder for hende og at I stadig skal hygge en masse og sådan? altså "ignorere" lidt at der er problemer og snakke om de forandringer der sker?

Så havde jeg trykket på dén knap - for længst!! 

Jamen far hjælper så godt han kan - men han kommer sent hjem de fleste aftener da han står i butik i et center.
Og når han endelig er hjemme - duer han kun - jeg er der bare... Jamen det siger vi/han også men hun lukker simpelthen ad... for alt! 

men til sidst er man bare såå langt ude som forælder også at man også kan sige 'dumme' ting til hende  

overhovedet ingen problemer med hende i Bhv. 
Hun har et super godt sprog- motorik osv osv... Det er kun herhjemme ( 

ja jeg har fortalt hende, at vi skal tage af os af lillebror sammen og hun kan give ham mælk når han skal have flaske og pusle med ham sammen med mig osv... Hun siger jaa osv. men de ting, som er i hendes hoved ødelægger alt det gode for mig og hende (

roenlund skriver:

Vores var ikke så slemt som det du beskriver, men før vi droppede luren i BH (han sov kun knap en time) tog det timer at putte. Efter vi har taget den fra ham sover han indenfor 15 min. han falder i søvn i sin egen seng og kommer så ind og sover hos mig når han vågner, nogen gange første gang andre gange først senere. Det var nogen rigtig hårde eftermiddage den første uge efter at han ikke sov til middag men derefter har det bare været rigtig godt.

Jeg ville lade mit barn sove i min seng hvis det viser at det har det brug for, hvis der så ikke er plads til min mand eller jeg går vi et andet sted hen og sover i løbet af natten. Jeg synes dette især er vigtigt hvis der er en lillesøster/bror på vej da det ellers vil vise en stor forskel på de to børn, den ene må gerne sove hos mor og far den anden må ikke...

 

min datter sover også kun 1 time i Bhv ikke mere selvom hun ville. Herhjemme når hun sover til middag bliver hun tosset og vil ikke op når jeg vækker hende fordi hun vil gerne sove... det er ligeledes heller ikke et problem at sove i egen seng/på eget værelse om dagen - kun om natten 

Jeg har også oveervejet med hends far om vi skal droppe middagsluren også tage kampen - men det er skide hårdt synes jeg når jeg er så meget alene med hende om eftemiddagen og skal holde 'liv' i hende.. :/
Nu er hendes far hjemme imorgen og jeg har sagt vi skal holde hende hjemme - også bar holde liv i hende - tage i svømmeren osv osv... 

 jamen jeg ved sq ikke hvad hun har brug for... :/ tryghed JA!!! I vores seng JA!!! med far JA!!!
mig er hun sq ligeglad med.

Giraffen skriver:

har I en bedsteforældre eller andet? jeg tænker at aflastning og søvn til dig måske også er vigtig, så du kan få lidt overskud tilbage

vi har nogle gange oplevet at problemer herhjemme ikke gælder oppe ved hendes farmor fx så hun kan ha urolige nætter en hel uge og så en overnatning ved farmor uden problemer overhovedet... lidt skørt men sådan er det

ja min forældre har været rigtig gode til at tage hende så vi kan få sovet igennem nogle nætter - men det er det samme så snart hun er hjemme igen... ://

 

ayus skriver:

Så havde jeg trykket på dén knap - for længst!! 

Jamen far hjælper så godt han kan - men han kommer sent hjem de fleste aftener da han står i butik i et center.
Og når han endelig er hjemme - duer han kun - jeg er der bare... Jamen det siger vi/han også men hun lukker simpelthen ad... for alt! 

men til sidst er man bare såå langt ude som forælder også at man også kan sige 'dumme' ting til hende  

overhovedet ingen problemer med hende i Bhv. 
Hun har et super godt sprog- motorik osv osv... Det er kun herhjemme ( 

ja jeg har fortalt hende, at vi skal tage af os af lillebror sammen og hun kan give ham mælk når han skal have flaske og pusle med ham sammen med mig osv... Hun siger jaa osv. men de ting, som er i hendes hoved ødelægger alt det gode for mig og hende (

måske skal i prøve noget, hvor hun kan få det UD som er indeni
Jeg ved ikke om hun kan li at tegne eller noget - eller om man kan bruge en "dukke" som hun må snakke til når hun er ked af det/sur

Så man får nogle værktøjer ind, som I sammen kan bruge til at I sammen kan få bugt med hendes kaos...

Eller måske kan I lave noget, som DU bestemmer - fx "i dag vil jeg bare så gerne have DIG med en tur i skoven" så I kan være sammen udenfor hjemmet, men på en måde hvor du sætter rammerne så hun ikke har indflydelse og ansvar

ayus skriver:

min datter sover også kun 1 time i Bhv ikke mere selvom hun ville. Herhjemme når hun sover til middag bliver hun tosset og vil ikke op når jeg vækker hende fordi hun vil gerne sove... det er ligeledes heller ikke et problem at sove i egen seng/på eget værelse om dagen - kun om natten 

Jeg har også oveervejet med hends far om vi skal droppe middagsluren også tage kampen - men det er skide hårdt synes jeg når jeg er så meget alene med hende om eftemiddagen og skal holde 'liv' i hende.. :/
Nu er hendes far hjemme imorgen og jeg har sagt vi skal holde hende hjemme - også bar holde liv i hende - tage i svømmeren osv osv... 

 jamen jeg ved sq ikke hvad hun har brug for... :/ tryghed JA!!! I vores seng JA!!! med far JA!!!
mig er hun sq ligeglad med.

jeg tror slet ikke du skal se det som at hun er "ligeglad" med dig.
Men du er det store symbol på mange forandringer - var det måske dig der var primus motor til at få fjernet sutten? Er det måske mest dig der tager turene med hende?
og ikke at forglemme, du render altså rundt med den største forandring (lillebror) 24/7 og det kan hun jo også se

så mon ikke hun bare bedre kan overskue lige nu at far er stabilitet og du er kaos - fordi hun ikke kan rumme alle nuancerne (og nok heller ikke forstå dem endnu)

Giraffen skriver:

måske skal i prøve noget, hvor hun kan få det UD som er indeni
Jeg ved ikke om hun kan li at tegne eller noget - eller om man kan bruge en "dukke" som hun må snakke til når hun er ked af det/sur

Så man får nogle værktøjer ind, som I sammen kan bruge til at I sammen kan få bugt med hendes kaos...

Eller måske kan I lave noget, som DU bestemmer - fx "i dag vil jeg bare så gerne have DIG med en tur i skoven" så I kan være sammen udenfor hjemmet, men på en måde hvor du sætter rammerne så hun ikke har indflydelse og ansvar

Hun elsker at tegne og lave perler... 
de laver jo nærmest ikke andet i Bhv.  :///
Man kan bare se på hende at hun ikke er glad og lykkelig - det gør så ondt indeni mig... at det er min skyld fordi jeg ikke kan magte hende og bliver såå hurtigt sur!!

Ja dét kan være jeg skal prøve det.

Jeg tog hende med mig på job den anden dag og derefter i legelandet i et center her i århus. 
-men nej, der er jeg stadig ikke god nok... (