Kan man bare få lov?

Lykke:) skriver:

Det hjalp ikke hos mig, at gå til yderligere fødselsforberedelse. Det gjorde faktisk bare angsten MEGET værre, fordi jeg følte jeg blev presset ud i noget jeg ikke kunne have mig selv med i.

Men derimod at få et tilbud, som jeg har fået, om at få en tid til et kejsersnit, og hvis fødslen går igang før tid har jeg mulighed for at sige til hvis jeg vil føde normalt men selvfølgelig får jeg et kejsersnit hvis det er dét jeg ønsker. Og så at tale med en professionel omkring angsten

Jeg mener heller ikke en "normal" fødselsforberedelse.
Det skulle være udelukkende til dem der er i samme båd som dig, der virkelig har angst, altså så man kunne få hjælp til selve angsten omkring fødslen af professionelle. Jeg tænker et team af f.eks. psykolog, fødselslæge og jordemoder. Og jordmødre specielt uddannet i at have med gravide med fødselsangst at gøre.

netop fordi et alm. forløb ville nok ikke få dig til at vælge fødebriksen. Men med den helt rigtige støtte kunne du måske blive så tryg ved det at tanken ikke var ulidelig.

Månsson skriver:

Nu er der jo så os ret stor forskel på at være bange og være angst.. Jeg lider af angst og da vi sku ha vores datter var der sket en masse ting som gjorde mig utrolig angst for at miste hende og for at føde så jeg ville gerne ha pks fordi jeg vidste jeg ik ku klare det.. Det måtte jeg så ik og var igennem et meget ubehageligt forløb som så endte med at jeg fødte vaginalt og nøj en lorte oplevelse. Jeg fik et angst anfald under fødslen og det stressede min datter voldsomt og ka faktisk ik huske de første mange dage med hende og var både fysisk og psykist medtaget i flere måneder efter..

Her ved nr 2 var jeg selv klar på at føde osv og det var en helt anden oplevelse

Så har du jo i den grad også en god grund. Men mange er angste for fødslen, uden at det er på dit niveua. Og selvfølgelig skulle du have haft et kejsersnit.

Sijac skriver:

Så har du jo i den grad også en god grund. Men mange er angste for fødslen, uden at det er på dit niveua. Og selvfølgelig skulle du have haft et kejsersnit.

Men igen så er angst bare angst og ik noget man selv styre.. Og det ka ik gradbøjes.
Jeg vidste jo os godt ungen sku ud tror det er der kæden falder lidt af for mig, i forhold til det du skrev..

Men ja det skulle jeg ha haft for så ku jeg ha nydt min graviditet i stedet for at frygte den dag hun sku fødes

Chevro skriver:

Angst er jo også en hel anden definition af det!! Da man jo rent faktisk frygter for liv osv.! Så bør der klart ligge andre regler for det.. Da det jo klart ville være det bedste i den situation at få ks.

Men ja, dem der er bange for at få ondt og at deres tissekone (undskyld sproget) Går i stykker ... hmmm ... Den vil sku ikkke være helt gangbar!

Når man kan dyrke sex, ja - så er der sku følger ....

Tænker bare man ska passe lidt pp med at sige alle ka og ska og bla bla bla for sådan er det jo bare ik i den virkelige verden.. Og angst behøver jo ik kun være for at dø det ka være mange ting og det er ikke os der ska bedømme om man er angst nok men læger. at der så sidderen flok inkompetente læger der ik ka se ud over deres egen næsetip ja det må jo så være sådan..

Den nemme løsning ingen graviditet. 

Ej jeg fik frit valg. Da det var tvillinger. Jeg valgte vagnial fødsel, det er jeg så glad og stolt over jeg gjorde. 

RosaSofia skriver:

Jeg fik afvist mit ønske om planlagt kejsersnit på grund af fødselsangst i Nordjylland. Siden har jeg læst meget om, at det er mere besværligt at få kejsersnit på mors ønske i Nordjylland. Men jo jeg blev da orrienteret om, at jeg var velkommen til at finde et andet hospital. Det synes jeg så bare var meget uoverskueligt to uger før termin, for så lang tid havde jeg brugt på ekstra samtaler med jordemor og fødselslæge, inden jeg fik endegyldigt nej.

Havde jeg vidst hvordan det ville være at føde naturligt, havde jeg gjort mere for at få mit kejsersnit også selvom det skulle være udenbys. 

Jeg synes, det er rædselsfuldt at det i år 2013 ikke er enhver kvindes ret at få kejsersnit.

Bliver nødt til at spørge. Hvornår bliver noget en rettighed? Er det en rettighed at få børn eller er det et privelegium og skal man så ikke selv betale for denne service det er at få udført et kejsersnit forudsat der ikke er helt særlige omstændigheder til stede?

Synes da bestemt der kan være gode grunde til et kejsersnit og folk med penge kan jo også betale sig fra en naturlig fødsel. Det er da en overvejelse man skal gøre op med sig selv og så selv tage stilling til, men det kan da ikke være samfundets byrde at kvinder godt vil have børn, men ikke længere selv vil føde dem.

Jeg ka ikke lade være med at tænke på kvinder i mindre velstillede lande som må føde på må og få under uhygiejniske forhold. Hvis de kunne få så trygge fødselsoplevelser som vi kvinder kan her i Danmark ville de helt sikkert være lykkelige. Vi er så heldige at leve i et land hvor vi bliver holdt øje med under hele graviditeten og vi bliver fulgt nøje under hele fødslen og der bliver grebet ind med det samme noget ikke er som dt skal være. Vi er nok blevel lidt forkælet og tror bare vi automatisk har ret til alt muligt pga de muligheder vi har.

Man ved at der følger en fødsel når man bliver gravid og så må man jo selv finde ud af hvordan man vil føde, men synes ikke man kan stille samfundet ansvarlig medmindre noget er tvingende nødvendigt. Det må være ens eget ansvar når det bare handler om at man ikke selv vil føde pga smerterne eller fordi man ikke vil have ødelagt noget i sin nedre region. Som udgangspunkt er kvinder skabt til at føde og har gjort det i århundreder. Et kejsersnit er ikke naturligt men en fantastisk løsning når noget går galt.

Så synes man skal skelne mllem nødvendighed og eget ansvar i en problemstilling som denne. Sådan er det jo også med så mange andre ting i vores liv som vi selv må tage ansvar for og være herre over. Der er mange ting vi ikke bare har ret til, men som vi selv må klare og det er i sidste ende også med til at gøre os til stærkere mennesker der tør se udfordringerne vi møder på livets vej i øjnene. Tror vi skal passe på ikke at forvandle os selv og fremtidige generationer til et pivet folkefærd der skal bæres på hænder og fødder og have alting som vi lige synes vi vil have det. Vores menneskelige natur har brug for at se og mærke frygten for det ukendte en gang imellem ellers ryger noget af den gnist der er med til at give livet indhold og mening.

Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men jeg synes faktisk, at det var så væmmelig og grænseoverskridende en oplevelse at føde, at jeg egentlig gerne ville have betalt for et kejsersnit, hvis jeg havde vidst, at det virkelig overgik alle mine mareridt. Det vidste jeg bare ikke, men jeg vidste heller ikke, at man kan købe et kejsersnit her i Danmark.

Men hvis man kan det, er det så ikke stadig urimeligt, at nogle kvinder kan ønske og få et, mens andre skal betale deres?

Annette A skriver:

Bliver nødt til at spørge. Hvornår bliver noget en rettighed? Er det en rettighed at få børn eller er det et privelegium og skal man så ikke selv betale for denne service det er at få udført et kejsersnit forudsat der ikke er helt særlige omstændigheder til stede?

Synes da bestemt der kan være gode grunde til et kejsersnit og folk med penge kan jo også betale sig fra en naturlig fødsel. Det er da en overvejelse man skal gøre op med sig selv og så selv tage stilling til, men det kan da ikke være samfundets byrde at kvinder godt vil have børn, men ikke længere selv vil føde dem.

Jeg ka ikke lade være med at tænke på kvinder i mindre velstillede lande som må føde på må og få under uhygiejniske forhold. Hvis de kunne få så trygge fødselsoplevelser som vi kvinder kan her i Danmark ville de helt sikkert være lykkelige. Vi er så heldige at leve i et land hvor vi bliver holdt øje med under hele graviditeten og vi bliver fulgt nøje under hele fødslen og der bliver grebet ind med det samme noget ikke er som dt skal være. Vi er nok blevel lidt forkælet og tror bare vi automatisk har ret til alt muligt pga de muligheder vi har.

Man ved at der følger en fødsel når man bliver gravid og så må man jo selv finde ud af hvordan man vil føde, men synes ikke man kan stille samfundet ansvarlig medmindre noget er tvingende nødvendigt. Det må være ens eget ansvar når det bare handler om at man ikke selv vil føde pga smerterne eller fordi man ikke vil have ødelagt noget i sin nedre region. Som udgangspunkt er kvinder skabt til at føde og har gjort det i århundreder. Et kejsersnit er ikke naturligt men en fantastisk løsning når noget går galt.

Så synes man skal skelne mllem nødvendighed og eget ansvar i en problemstilling som denne. Sådan er det jo også med så mange andre ting i vores liv som vi selv må tage ansvar for og være herre over. Der er mange ting vi ikke bare har ret til, men som vi selv må klare og det er i sidste ende også med til at gøre os til stærkere mennesker der tør se udfordringerne vi møder på livets vej i øjnene. Tror vi skal passe på ikke at forvandle os selv og fremtidige generationer til et pivet folkefærd der skal bæres på hænder og fødder og have alting som vi lige synes vi vil have det. Vores menneskelige natur har brug for at se og mærke frygten for det ukendte en gang imellem ellers ryger noget af den gnist der er med til at give livet indhold og mening.

Jeg fødte 1.gang normalt og anden gang fik jeg kejsersnit. Og ville hellere føde 10 børn normalt end at have kejsersnit hvis jeg føde igen.

har stadig gener her snart 3 måneder efter. Havde ingen gener 4 dage efter 1 fødsel.

Samtidig er der større risiko ved kejsersnit. Der skal være en børnelæge tilstede ved kejsersnit, det er der ikke ved almindelige fødsler. Så bare der ville jeg også fravælge kejsersnit.

Mor og meget mere skriver:

Hvis det udelukkende handler om den nemmeste løsning - ikke om angst eller gode, fysiske grunde - vil det så ikke være rimeligt nok, at man selv betaler de 10.000 kroner ekstra, som et KS koster i forhold til en almindelig fødsel? 

Jeg forstår ikke, at det de senere år er begyndt at forekomme SÅ mange flere gravide umuligt eller ligefrem urimeligt at føde på normal vis. 

 

Tror du mangler et 0 det koster 100.000 mere