Skal barnet virkelig bestemme det??

Nu er min dreng kun 2 år.
Men hvis jeg ved at mit barn ikke ville bryde sig om farven så ville jeg da ikke købe flyverdragten. Jeg vil ikke tage ham på shoppingtur i den alder, men kunne ikke finde på at klæde ham i en farve han simpelthen synes er grim om det så er fordi han synes den er piget, kedelig, grim eller noget helt andet. Jeg ville finde en flyverdragt der er af samme kvalitet og pris i en farve han godt kan lide. Det er trods alt beklædning han skal have på hver dag i flere måneder.

Nu er min dreng kun lige knap 2,5 år så det er ikke lige de kampe vi har så meget herhjemme, men har dog en meget klar mening om tingene :-)

Jeg går ikke ind for at børnene skal stilles en masse valg omkring tøj og mad osv. Jeg har set hvor galt det kan gå når man lader børn bestemme og styre for meget.

Selvfølgelig vil jeg høre på min søn, men jeg bestemmer altså. Han ville altså i sidste ende. Men her i sommers skulle han have en ny t-shirt og der var tre jeg ikke lige kunne bestemme mig imellem (h&m) så jeg holdte dem op og spurgte til sidst "hvilken en vil du helst have" og han pegede så på den ene med skipper skræk men vi kommer aldrig derud hvor han suverænt får lov at bestemme (her taler jeg ikke teenagealderen - her må han selv styre inden for de økonomiske rammer jeg ligger).

For det er bare ikke sundt for børn, at skulle træffe sådanne store valg. Men går da ind for at høre på børnene.

Nej de skal ikk bestemme.. men ligefrem at sige "mine penge, mit valg"?? Det har jo slet ikk noget om sine penge at gøre?

Faith skriver:

Tror ikke der er ret mange der siger til sit 4 årige barn "Nu skal vi ud og købe vinterjakke og du må vælge lige den du gerne vil have. Om det er fra H&M, Sportsmaster, Kvickley, Bilka, Name it osv. Dit valg!"

Det er et 4 årigt barn slet ikke gammelt nok til at administrere.

Men synes godt man kan vælge to forskellige jakker og så spørge barnet "Hvilken en kan du bedst lide?". Det er det jeg gør med mine 3 årige og det fungerer altså fint. Hvis de så senere fortryder valget må man jo tage snakken om at det var barnet selv der valgte i sin tid.

Skaber det så unødvendige tårer, vrede og frustration fra barnets side, må jeg som forælder jo bare erkende at jeg gav barnet for stort et ansvar. Og jeg ser altså intet galt i at bytte jakken til den anden, men selvfølgelig forklare barnet at sådan kommer det ikke til at fungere næste gang. Vi har alle lov til at træffe forkerte valg. Kunsten er så bare at lære af det.

At jeg enkelte gange har måttet bytte et stykke tøj fordi mit barn fortrød, har ikke gjort mine drenge til forkælede og utaknemmelige. Tværtimod tror jeg de føler at de bliver hørt, hvilket jeg tror er ekstremt vigtigt!

Tror ikke der er ret mange der er enige med mig i denne sag, men det er et frit land vi lever i og vi behøver heldigvis ikke være enige

jeg synes det er et alt for stort ansvar til så lille er barn. Og har faktisk kun oplevet det slå fejl på længere sigt, hos noget familie. 

isabellasmor skriver:

jeg synes det er et alt for stort ansvar til så lille er barn. Og har faktisk kun oplevet det slå fejl på længere sigt, hos noget familie. 

Hvordan slå fejl ?

Hvordan slå fejl ?

At det bliver til unødvendige kampe når barnet så vil have ballet skørt på sammen med gummistøvler midt om vinteren. Osv. Og det værste af det hele er, at det ender faktisk med at børnene får deres vilje... Og her er tale om flere familier, ikke den samme. Så det er ikke et enkeltstående tilfælde. 

Det ene af børnene bor nærmest i et par "højhælede" fra fætter br, hun er 5 år!!!!! Og sådan har det altså  ikke altid været. det kom stille og roligt da barnet begyndte at være "medbestemmende" 

Anonym skriver:

Ja jeg er anonym fordi jeg frygter nogle hårde reaktioner.

Jeg så lige i en anden tråd om farven på en flyverdragt og at nogle folks svar var baseret på om barnet ville bruge farven.

Min datter er 4 år og ellers MEGET bestemmende og temperamentsfuld, men hun får ikke lov til at bestemme hvad hun skal gå i! Mine penge, mit valg. Er jeg den eneste der tænker sådan?

Bevares hun må gerne være medbestemmende og fortælle hvad hun godt kan lide og så kan vi tage den derfra, men jeg køber faktisk kun tøj til hende når hun ikke er med. Hun brokker sig aldrig for hun har aldrig fået valget.

Ved godt hun ikke er så gammel og at hun får sin egen mening i en større grad, men børn op til ca. 5 års alderen, skal de virkelig bestemme farve, mønster osv på deres tøj

herhjemme er de også kun medbestemmende, mange gange finder jeg det som jeg kan lide, og ud fra det får de lov at vælge.....

Altså min søn er ikke så gammel, men han har givet udtryk for han vil ikke have lyserødt på sit tøj (og det synes jeg heldigvis heller ikke han skal), men ellers så bestemmer vi.
Han er for det første ligeglad hvad han får på, men han ville alligevel ikke få lov at bestemme 100%, han kan komme med ønsker men iKke bestemme.

Her er det i det store hele mig der køber ungernes tøj. Men nu har thea nået en alder af 5 år, og vil gerne selv være mere medbestemmende ang det tøj hun får på hver dag. 

Så her får hun lov til at vælge melle 2-3 par bukser og trøjer hver morgen. På den måde har jeg bestemt hva hun ka vælge imellem, men hun har selv bestemt hva hun gerne vil have på.

I fødselsdagsgave ønskede hun sig molo rainbow flyverdragt, for det var bare den smukkeste hun havde set. Syntes det var vildt mange penge, men det blev den hun fik, også fordi det er den første nye flyverdragt hun har fået! Vh stine

Min dreng er kun to, så det er slet ikke en problemstilling vi er nået til herhjemme endnu. Men jeg går helt klart ind for medbestemmelse, det bruger vi allerede på andre områder, og han har ingen problemer med at lytte når vi siger nej og respektere vores grænser. Når han bliver stor nok til at have en holdning, er jeg ret sikker på at jeg vil lave metoden med at finde en 3 forskellige ting han kan vælge imellem, og så lade ham vælge. Eller i det mindste vise ham den ene ting jeg har tænkt mig at købe og høre med ham om det er okay først.