Skal barnet virkelig bestemme det??

Både og vil jeg sige. Min knægt og datter har altid fået lov at vælge selv når de har haft en alder hvor lilla er bedre en gul og grøn bedre end blå, og om hvorvidt de ville ha Disney eller hunde på deres badetøj feks. Men jeg sætter grænserne i forhold til at jeg ikke bryder mig om mini bikini til børn, stramme jeans, upraktiske sko osv. Og min datter ville juble over en pink flyverdragt og være ret så ked af en blå. Og derfor ville jeg ikke give hende en blå, med mindre der ikke var andre valg, feks manglede hun gummi støvler og de havde kun nogle kedelige sorte i hendes str som hun går med uden brok- men, hun har skrevet pink gummi støvler på sin ønskeliste. Hun er 5 år. Og farver betyder meget for hende, og det synes jeg som forældre at man også skal ta gensyn til, måske ikke altid, men for så vidt det er muligt. Min dreng elsker biler, så jeg køber meget med biler, men jeg køber jo også uden hvis du forstår.

Anonym skriver:

Er hun ikke også ældre end 5 år? Det var der jeg skrev at min grænse ligesom går, under 5 år skal de ikke bestemme. I min mening

Hun er 7, men det er sådan det altid har været

Så længe hun har kunnet ytre sine meninger, så længe er hun blevet hørt

Mit barn fik sørme heller ikke valget, men efter flere mdr hysteri og skrigeri om ikke at ville have bukser på opgav ci, efter utallige kampe hvor hun ikke ville have hendes jakke på, som i daglige morgenskænderier og hyleri, så opgav jeg sgu, solgte jakke og købte en lyserød. Nu køber jeg sjældent andet end lyserødt og lilla tøj, leggings og ingen bukser. Gider ikke de mega frustrerende kampe. Mn søn har aldrig været et problem, han har ytre sig i ny og næ, men dælme ikke på samme måde som den mellemste. Hn har pænt klare meninger om hvad tøj der er pænt og hvad der er grimt..i hendes vérden og så må jeg tage den derfra. Så er hun bare medbestemmende og får nogle valgmuligheder. S kan hun F.eks se billeder på trendsales af bluser og sige hvilke hun synes er pæne og så køber jeg dem, det samme gælder jakker osv. Et eller andet sted er det ikke underligt et menneske vil være selvbestemmende hvad tøj angår, eet er mere at det kommer i en alder af fire for nogle, og for andre 18 og når de flytter hjemmefra og bliver tvunget til at købe selv

Nu køber jeg som regel Lokes tøj alene. (Han er knap 4 år)

Men jeg køber altid hvad jeg tror han også kan lide. Andet giver for mig ikke nogen mening.

Jeg finder tøjet til ham om morgenen, men han kan godt finde på at protestere og får så selv lov til at hente den t-shirt eller de bukser han ønsker.

Jeg kan ikke se hvorfor han ikke skal høres omkring noget der er meget personligt.

Han er et barn, men det betyder ikke at han ikke er et individ med sine egne meninger. Af samme årsag er han også flere gange taget i børnehave i nattøj fordi han var så glad for det.

Det generer mig ikke.

RGN skriver:

Nu køber jeg som regel Lokes tøj alene. (Han er knap 4 år)

Men jeg køber altid hvad jeg tror han også kan lide. Andet giver for mig ikke nogen mening.

Jeg finder tøjet til ham om morgenen, men han kan godt finde på at protestere og får så selv lov til at hente den t-shirt eller de bukser han ønsker.

Jeg kan ikke se hvorfor han ikke skal høres omkring noget der er meget personligt.

Han er et barn, men det betyder ikke at han ikke er et individ med sine egne meninger. Af samme årsag er han også flere gange taget i børnehave i nattøj fordi han var så glad for det.

Det generer mig ikke.

Wow afsted i nattøj, det kan jeg slet ikke sætte mig ind i

Den "magt" skal barnet slet ikke have i min verden

Anonym skriver:

Wow afsted i nattøj, det kan jeg slet ikke sætte mig ind i

Den "magt" skal barnet slet ikke have i min verden

Jeg gik selv i børnehave i klæd-ud tøj og faktisk læste jeg engang i en artikel, at det var med til at styrke børnenes selvværd, at de blev mødt i den verden de var i.

Desværre er det et par år siden og jeg har selvfølgelig ikke linket til det længere, men jeg forstår heller ikke hvorfor man skal skabe problemer ud af sådan en lille ting som er komplet ubetydelig.
Jeg har ikke behov for at demonstrere min magt medmindre det giver mening. Magt skal ikke demonstreres for magtens skyld, men for barnets og jeg kan ikke se det er for barnet her.

Siden min søvn selv kunne tage tøj har han selv valgt hvad han skal have på HVER DAG (undtagen specielle lejligheder ) 

Han har siden 3-4 års alderen også været med ud og vælge noget tøj. Bevares det meste køber jeg eller manden hen ad vejen og der er da ikke brok medmindre det ikke er rart at have på. Men vi gør da også noget ud af at købe noget vi og han synes om. 

Det er hyggeligt at han er med ude at shoppe en gang i mellem og på den måde lære noget om sig selv. Men nu har vi hellere ikke set ham vælge noget urealistisk, tudegrimt eller lign. 

Min datter er medbestemmende ang tøj og sko. Hun er oftest med ude at købe det, og så finder jeg f.eks. tre trøjer, hvor hun kan vælge et par stykker. Ligesåvel får hun lov til at bestemme, om hun vil have bukser eller kjole, men naturligvis inden for rimelighedens grænser - i det mærke og prisleje jeg ønsker.
Om morgenen finder hun selv tøj at tage på, og jeg beder hende kun om at skifte, hvis det ikke passer til årstiden.
Det meste af hendes tøj er lilla, lyserødt og rødt, så det passer sammen på kryds og tværs.
Vi har gjort sådan de sidste to år ca.

Ang aftensmaden er hun også medbestemmende. Om vi skal have ris, pasta, couscous eller bulgur som tilbehør er som regel ligegyldigt for mig, så det vælger hun.

Jeg ser ikke et problem i, at hun også har en stemme her i huset, når det kommer til sådanne ting. Hun er et individ, jeg støtter i at være selvstændigt og ansvarlig, og i mine øjne er dette en del af det

Drenge og pigefarver er der ABSOLUT ikke noget, der hedder her i huset. At hendes tøj er de farver, de er, er fordi hun bedst kan lide dem, og trods jeg ville ønske, det hele var knapt så lyserødt altid, så går det nok også

RGN skriver:

Jeg gik selv i børnehave i klæd-ud tøj og faktisk læste jeg engang i en artikel, at det var med til at styrke børnenes selvværd, at de blev mødt i den verden de var i.

Desværre er det et par år siden og jeg har selvfølgelig ikke linket til det længere, men jeg forstår heller ikke hvorfor man skal skabe problemer ud af sådan en lille ting som er komplet ubetydelig.
Jeg har ikke behov for at demonstrere min magt medmindre det giver mening. Magt skal ikke demonstreres for magtens skyld, men for barnets og jeg kan ikke se det er for barnet her.

Nu er du den anden der nævner "klæd ud" og det er jo slet ikke det det handler om.

Min datter er vild, må gøre tøjet beskidt, der kommer huller, osv osv. MEN jeg er den voksne og bestemmer at man selvfølgelig kun har nattøj på når man sover, lige som at man ikke går i sandaler om vinteren. Synes slet ikke små børn skal have det valg.

Fair nok andre gøår det anderledes, siger bare at jeg ikke rigtig forstår det. Men synes det er ærgeligt at det modsat så skal anklages for at man klæder sit barn ud

serinasmor skriver:

Jeg er så én af dem der lader barnet være med til at bestemme farven

Det gør jeg mest af alt fordi jeg ikke gider tage kampen hver morgen hele vinteren

Mit barn er ikke en dukke jeg kan pynte, men et individ med holdninger

Derfor kan hun godt få lov at bestemme farven på flyverdragten eller regntøjet. Hvis jeg bare har set at kviliteten og prisen er ok, så er jeg ligeglad med om hun vælger den grønne, lyserøde, gule eller blå. I dont care men hun får at vide at hun ikke kan vælge om, og når vi først har købt det, er det sådan det er Netop derfor er jeg MEGET irriteret på børn i børnehaven, der mener at der findes pige og drengefarver. Senest er hun blevet ked af at hendes regntøj er sort, men igen har hun selv valgt det... og så tager jeg gerne forklaringerne med overfor børnene i børnehaven og hende selv senere