Christina A skriver:
Men man kan jo blive steriliseret hvis man ikke ønsker at blive gravid nogensinde eller hvis man har fået de børn man skal. Eller ens mand kan.
Jeg synes det er svært for det sidste man skal er at dømme andre for vi bagår alle fejltrin og det er ikke menneskers opgave overhovedet. Det som jeg synes det handler om er at ligesom vi ikke har ret til at dømme andre ka vi heller ikke beslutte om et andet menneske skal leve eller dø.
Hvis man har det fint med at man kan tage en abort så er den jo ikke længere men så må man jo leve med at det er den handling det er og at man afslutter et liv og det kan jeg egentlig ikke forstå at man så ikke bare forliger sig med. Tråden her handler om det smukke i at mindes de mange små liv der ikke kom til verden og det er jo den barske sandhed der er i det. Hvorfor skal det pakkes ind specielt når kvinderne der vælger det synes det er fint at de har den mulighed?
Det er jo et valg man selv træffer og må leve med og hvis man kan det bør man jo ikke se skævt til det man selv har gjort. At man så konfronteres med det via denne symbolske handling er jo så hvad det er. Hvis man bliver så stødt over det er det måske fordi man inderst inde ikke er så afklaret med aborter men tråden her handler jo om de ufødte børn og ikke om kvinderne og det er vel trods alt også i orden.
Kvinderne har jo deres abortrettighed, så det er jo en helt legitim handling i vores samfund men derfor må der vel godt være nogen der også tænker på de ufødte børn og taler på deres vegne. 
Og selvfølgelig skal alle ikke skæres over i en kam. Tror bestemt at langt de fleste kvinder vælger en abort med omhu. 
det er muligt jeg kommer til at lyde hård og kynisk nu men please forgive me then. MEN jeg kan ved gud ikke forstå hvorfor man pådutter andre at de skal føle en eller anden sorg med det valg de har taget, hvis de ikke føler det sådan.
Jeg kan sørge over at en person pludseligt uden grund er død, jeg kan sørge af savn, men jeg kan ved gud ikke sidde og hyle over et valg JEG har taget og haft det godt med i situationen. Jeg tager, måske ikke gladeligt, men gerne et liv hvis jeg tror at den tilværelse som barnet bliver en del af ikke er værdigt for dette.
Hvis jeg feks ved at der er STOR risiko for at barnet kun vil leve minutter efter fødslen grundet alverdens gener, eller i det hele taget måske ikke vil klare hele graviditeten, så er det altså ikke sådan at jeg sætter mig ned og tuder og siger "jeg VIL bare give det barn en chance" dét ville gøre mig til en større dommer end ved at vælge en abort hvis du spørg mig.
For handler det ikke om en ret, ej heller om mangel på det samme, det handler om forståelse og respekt for at det for nogen er forbundet med stor smerte at tage et valg, og at disse kvinder føler sig stødte over at blive konfronteret gang på gang med et valg de tog for barnets skyld.
Det er fint nok at man ønsker at sende et signal til dem som sløser med livet om man vil, men det er i mine øjne IKKE kun dem man rammer. der sidder nogen kvinder derude som af forskellige årsager har fået en abort og det mindste man gøre er at vise dem den respekt de fortjener. Man hylder i mine øjne ikke fostrene, man provokerer blot, og river op i nogen ting som ikke alle har lige meget behov eller lyst til at få revet op i.