Synes faktisk det er smukt

Tvebakken skriver:

Hej,

Indrømmer lige med det samme, at jeg ikke har læst hele tråden, men jeg kan forestille mig, at debatten kan blive ret overophedet.

Jeg savner dog et synspunkt (beklager hvis nogen allerede har nævnt det) - men hvor pokker er den kommende (ikke) far i denne debat?

Han er jo lige så meget en del af det lille liv, selvom han godt nok ikke skal børe barnet - jeg forstår ikke, hvorfor abort debat altid kun handler om moren ( og ind imellem om fosteret), men aldrig om manden har noget at skulle have sagt?

Jeg ved godt, debatten handlede om de hvide kors, men af det, jeg nåede at læse, gik den hurtigt over til at dreje sig lidt om abort i sig selv, og savner altså et lidt mere nuanceret billede i forhold til alle parter.

Beklager, hvis jeg er helt udenfor emnet her, men det var dén tanke jeg sad med, da jeg havde læst mig igennem de første 3-4 sider.

Kvindens krop - kvindens valg?

Hvis det var mig der stod i situationen tror jeg det ville komme meget an på hvad mit forhold til manden var. Var han et engangsknald en lørdag aften, ville jeg ikke give ham nogen indflydelse overhovedet. Men hvis jeg var kæreste eller gift med manden, ville han få stor indflydelse på beslutningen.

Kan med 100% sikkerhed sige, at blev jeg gravid i dag, måtte det fjernes. Det ville rive og flå i mit hjerte, men det ville være den rigtige beslutning for mig, min mand og ikke mindst vores 3 drenge. Det er min mand og jeg fuldstændig enige om. Vi sørger så også for at vi med 99,9% sikkerhed ikke kommer i den situation.

Tvebakken skriver:

Hej,

Indrømmer lige med det samme, at jeg ikke har læst hele tråden, men jeg kan forestille mig, at debatten kan blive ret overophedet.

Jeg savner dog et synspunkt (beklager hvis nogen allerede har nævnt det) - men hvor pokker er den kommende (ikke) far i denne debat?

Han er jo lige så meget en del af det lille liv, selvom han godt nok ikke skal børe barnet - jeg forstår ikke, hvorfor abort debat altid kun handler om moren ( og ind imellem om fosteret), men aldrig om manden har noget at skulle have sagt?

Jeg ved godt, debatten handlede om de hvide kors, men af det, jeg nåede at læse, gik den hurtigt over til at dreje sig lidt om abort i sig selv, og savner altså et lidt mere nuanceret billede i forhold til alle parter.

Beklager, hvis jeg er helt udenfor emnet her, men det var dén tanke jeg sad med, da jeg havde læst mig igennem de første 3-4 sider.

Det vil aldrig være ham der skal lægge krop til graviditeten,
eller hans hjerne og hjerte der skal tage beslutningen. Derfor må han komme som den tredje vigtigste i sådan en situationen.
Kvinden, barnet og herefter manden.

Tvebakken skriver:

Hej,

Indrømmer lige med det samme, at jeg ikke har læst hele tråden, men jeg kan forestille mig, at debatten kan blive ret overophedet.

Jeg savner dog et synspunkt (beklager hvis nogen allerede har nævnt det) - men hvor pokker er den kommende (ikke) far i denne debat?

Han er jo lige så meget en del af det lille liv, selvom han godt nok ikke skal børe barnet - jeg forstår ikke, hvorfor abort debat altid kun handler om moren ( og ind imellem om fosteret), men aldrig om manden har noget at skulle have sagt?

Jeg ved godt, debatten handlede om de hvide kors, men af det, jeg nåede at læse, gik den hurtigt over til at dreje sig lidt om abort i sig selv, og savner altså et lidt mere nuanceret billede i forhold til alle parter.

Beklager, hvis jeg er helt udenfor emnet her, men det var dén tanke jeg sad med, da jeg havde læst mig igennem de første 3-4 sider.

uden at vide det vil jeg da formode at manden mange gange er enig med kvinden om hvad end der er nu er livets omstændigheder.. om det så er abort eller ej og er han ikke så er det jo "desværre" kvinden der har det længste strå

Faith skriver:

Kvindens krop - kvindens valg?

Hvis det var mig der stod i situationen tror jeg det ville komme meget an på hvad mit forhold til manden var. Var han et engangsknald en lørdag aften, ville jeg ikke give ham nogen indflydelse overhovedet. Men hvis jeg var kæreste eller gift med manden, ville han få stor indflydelse på beslutningen.

Kan med 100% sikkerhed sige, at blev jeg gravid i dag, måtte det fjernes. Det ville rive og flå i mit hjerte, men det ville være den rigtige beslutning for mig, min mand og ikke mindst vores 3 drenge. Det er min mand og jeg fuldstændig enige om. Vi sørger så også for at vi med 99,9% sikkerhed ikke kommer i den situation.

Ja, det ved jeg godt, mange siger, men i min verden er den lidt fortærsket.

Og ja,der er selvfølgelig situationer, hvor man ikke kender manden, og det er jo unægteligt anderledes, men det kunne være, man skulle overveje at give manden muligheden for barnet? Jeg ved godt, det er kvinden, der er gravid og føder, men derefter kan manden vel være lige så god, hvis ikke kvinden ønsker barnet?

Jeg siger ikke, at han har ubetinget ret, men jeg mener bare, man glemmer hans rettigheder her - mænd har vel også følelser, og kan blive påvirket meget af en abort de enten ikke ønsker, eller måske først senere finder ud af. Måske man skulle høre ham også?!

ES90 skriver:

Det vil aldrig være ham der skal lægge krop til graviditeten,
eller hans hjerne og hjerte der skal tage beslutningen. Derfor må han komme som den tredje vigtigste i sådan en situationen.
Kvinden, barnet og herefter manden.

Så selvom manden leverer halvdelen af arvemassens, og dermed halvdelen af barnet, om man så må sige, så er han uden betydning i denne sammenhæng, fordi biologien er indrettet således, at han ikke kan få børn uden hjælp?
Og så blæse være med hans hjerne og hjerte, som også er indblandet?

Carina:-) skriver:

Seriøst??

Jeg kender ingen som på noget tidspunkt ville ønske de var endt som en abort frem for at få et liv.

Jeg er også ret sikker på at de adoptivbørn vi har her i landet er ret glade for at de fik et liv frem for at ende i en "skraldespand"

Jeg synes det er voldsomt at konkludere at kun "perfekte" liv med "perfekte" forældre dur og at ellers så ville man hellere være foruden .

Der er nogle brugere herinde, som er adoptivbørn, som ønsker de havde været aborteret istedet. Brugere med børn og familie og det hele. Så jo, nogle ville gerne have været aborteret i stedet for adopteret. Det lærte jeg i en debat engang omkring bortadoption versus abort. Tænkte også som dig, men blev (desværre) klogere. 

Vil ikke deltage i debatten. Min holdning er ikke som flertallets. Så orker det ikke lige idag. Ville bare lige informere om ovenstående.

Og MÅ alligevel indskyde: Det ER smukt. Det handler IKKE om mødrene, men om de små liv, der ikke startede. 

jydeinden skriver:

uden at vide det vil jeg da formode at manden mange gange er enig med kvinden om hvad end der er nu er livets omstændigheder.. om det så er abort eller ej og er han ikke så er det jo "desværre" kvinden der har det længste strå

Jeg håber da, du har ret, at manden også høres, men det lyder bare altid på sådanne debatsider soldene, din krop, kvinde - dit valg - og så kan han sg* bare ryge og rejse.

Og det er egentlig bare det synspunkt, jeg synes lidt bliver glemt i sådanne debatter, at der altså er 2 til at skabe en baby, selvom det er kvinden, der skal bære på den i 9 mdr.

Tvebakken skriver:

Så selvom manden leverer halvdelen af arvemassens, og dermed halvdelen af barnet, om man så må sige, så er han uden betydning i denne sammenhæng, fordi biologien er indrettet således, at han ikke kan få børn uden hjælp?
Og så blæse være med hans hjerne og hjerte, som også er indblandet?

Ja. Så enkelt kan det siges.
Det er kvindens beslutning, da det er hende der lægger krop til.
Kan du forestille dig, at man skulle tvinge kvinder til et gennemføre en (uønsket for hende) graviditet, fordi manden ville have barnet!?
Hun mærker sparkene, livet og skal bringe barnet til verden. Alt imod hendes vilje. Det ville være frygteligt.

Tvebakken skriver:

Ja, det ved jeg godt, mange siger, men i min verden er den lidt fortærsket.

Og ja,der er selvfølgelig situationer, hvor man ikke kender manden, og det er jo unægteligt anderledes, men det kunne være, man skulle overveje at give manden muligheden for barnet? Jeg ved godt, det er kvinden, der er gravid og føder, men derefter kan manden vel være lige så god, hvis ikke kvinden ønsker barnet?

Jeg siger ikke, at han har ubetinget ret, men jeg mener bare, man glemmer hans rettigheder her - mænd har vel også følelser, og kan blive påvirket meget af en abort de enten ikke ønsker, eller måske først senere finder ud af. Måske man skulle høre ham også?!

Teorien er ok, men sådan fungerer det jo bare ikke i praksis.

 

ES90 skriver:

Ja. Så enkelt kan det siges.
Det er kvindens beslutning, da det er hende der lægger krop til.
Kan du forestille dig, at man skulle tvinge kvinder til et gennemføre en (uønsket for hende) graviditet, fordi manden ville have barnet!?
Hun mærker sparkene, livet og skal bringe barnet til verden. Alt imod hendes vilje. Det ville være frygteligt.

Det ville da helt sikkert kunne være frygteligt - men det kunne jo også tænkes, at det var frygteligt for manden at blive frataget sit barn? Eller måske var det frygteligt for HAM at blive far, selvom kvinden ønsker barnet?

Jeg siger ikke, at manden har retten, jeg siger, at man bør tage et hensyn til ham også. kvinden kan vælge barnet til uden mandens ønske, hvis han ikke vil være far, i nogen situationer kan det måske være, at han skal have lov at opfostre barnet og være far, selvom moren ikke ønsker, at være mor?