Synes faktisk det er smukt

BellaT skriver:

Der er nogle brugere herinde, som er adoptivbørn, som ønsker de havde været aborteret istedet. Brugere med børn og familie og det hele. Så jo, nogle ville gerne have været aborteret i stedet for adopteret. Det lærte jeg i en debat engang omkring bortadoption versus abort. Tænkte også som dig, men blev (desværre) klogere. 

Vil ikke deltage i debatten. Min holdning er ikke som flertallets. Så orker det ikke lige idag. Ville bare lige informere om ovenstående.

Og MÅ alligevel indskyde: Det ER smukt. Det handler IKKE om mødrene, men om de små liv, der ikke startede. 

Jeg synes det lyder fuldstændigt vanvittigt at man i ramme alvor kan sidde og sige man hellere ville være en abort frem for et liv 

Har selv haft en hård barndom,men er stadig taknemmelig for at jeg fik livet-

Og kender selv en del adoptivbørn deriblandt min egen mor.

Og meget lort kunne hun hun finde på at sige,men alligevel har hun aldrig sagt et ord om at hun hellere ville være foruden livet.

De adoptivbørn jeg kender ,har i perioder haft det svært med at føle sig fravalgt,men har heller ikke udtrykt ønske om at de hellere ville være en abort.

Så skulle donorbørn jo også ønske det fordi de ikke har en biofar/biomor ?

Og et eller andet sted synes jeg faktisk det lyder enormt dramatisk at sidde og sige at man hellere ville være død end være adopteret bort-Og forbeholder mig retten til at undre mig over man så selv sætter børn i verden hvis man har så selvdestruktive tanker om ens eget liv...(Men det er så en anden debat )

Faith skriver:

Teorien er ok, men sådan fungerer det jo bare ikke i praksis.

 

baby012 skriver:

Kan forsikre dig om at adoption ikke er sværere for moren end en abort .. 

en af mine veninder bortadopterede hendes barn. Pga. Pres fra familien som truede med at udstøde hende, nok om det, men hun så aldrig barnet, hun fik afvide af hendes datter ville blive viderført allerede dagen efter til adoptiv forældrene, og de var der imens hun fødte på et andet værelse og ventede på deres lille datter Sofie .. 

Hvor er det lige du tror at dette barn har mærket Nogen former for svigt eller andet der vil få det til at ønske det kom i skraldespanden ?? 

har et vennepar af den samme alkoholiske mor og far.. Ingen af dem ville ønske de var blevet en abort, systemet tog sig af dem og de har aldrig manglet noget i plejefamilien.. 

Synes bare man skal tænke sig om hvis man ikke beskytter sig 100% gummi, p-piller og sæd dræbende creme, så er man sikker..

sorry min stærke holdning.. Men har set ALT for mange som tog let på at man faktisk kan blive gravid af at have sex 

Det kan du da bestemt ikke forsikre nogen om ud fra ét eneste eksempel. Prøv engang at høre på de mange, mange kvinder, som bortadopterede deres nyfødte, før aborten blev fri - der er ikke mange idylliske beretninger. Det er netop disse kvinder, som har kæmpet for, at deres døtre og døtres døtre ikke skulle gennemgå det samme. 

Ni måneder med evig påmindelse om, at man venter et barn, man ikke kan tage sig af - og resten af livet uvished om, hvordan det er gået barnet - om det overhovedet lever eller dør. En krop, der efter fødslen danner mælk, hormoner, der skriger efter det lille væsen - og fordømmende blikke fra en omverden, der ikke kender baggrunden for, at barnet ikke skulle med hjem. Det er der intet romantisk over. 

Dit vennepar er jo heldige ikke at være født med alkoholskader, og over ikke at have de tilknytningsforstyrrelser, som mange bortadopterede har. Efter at man - alt for sent - begyndte at forske i adopteredes udvikling gennem livet, viste det sig jo med al tydelighed, at det langt fra er så rosenrødt og uproblematisk, som vi gerne har villet tro. 

Verden er fuld af uønskede børn - der er menneskebørn nok at give omsorg. Danmark har sine Tønder-, Brønderslev- og diverse andre sager, som tydeligt vidner om, at ikke alle magter det ansvar, det er at få et barn. Hvorfor ikke begynde med at sørge godt for de levende børn, der mistrives, i stedet for at ønske tusindvis af uønskede børn bragt til verden? 

Tvebakken skriver:

Det ville da helt sikkert kunne være frygteligt - men det kunne jo også tænkes, at det var frygteligt for manden at blive frataget sit barn? Eller måske var det frygteligt for HAM at blive far, selvom kvinden ønsker barnet?

Jeg siger ikke, at manden har retten, jeg siger, at man bør tage et hensyn til ham også. kvinden kan vælge barnet til uden mandens ønske, hvis han ikke vil være far, i nogen situationer kan det måske være, at han skal have lov at opfostre barnet og være far, selvom moren ikke ønsker, at være mor?

ES90 skriver:

Kvinden skal stadig lægge krop til! Det vil aldrig i praksis kunne lade sig gøre.
Så må manden finde en kvinde der frivilligt vil lægge krop til som rugemor..

Men en mand har INGEN rettigheder hvad angår abort. Ingen.
Man kan være lydhør for hans ønsker, ja, men i bund og grund er det kvindens beslutning, og det vil gudskelov ikke ændre sig.

Tvebakken skriver:

Du har ret til din mening, så forbeholder jeg mig retten til at være uenig - i hvert fald til et vist punkt.

Tvebakken skriver:

Det fungerer vel ikke sådan i praksis, fordi vi kvinder altid mener, vi ved bedst og har 100 % rettigheder! hvad enten det så er for eller imod?!

Hvad ville der ske, hvis man overvejede at tage mandens ord med i overvejelserne? Og måske endda også give dem en vægtning, der minder en smule om, hvad vi selv synes, vi har ret til?

Det er du nødt til at præcisere - hvad vil "en vægtning, der minder en smule om..." helt konkret sige? For vi er vel enige om, at tvungne aborter eller tvungne graviditeter og fødsler ALDRIG må pålægges en kvinde? 

Jeg synes, det ville være helt hen i vejret at foregive mænd, at de havde nogen konkret indflydelse på udfaldet, så længe det altid i den sidste ende bliver kvindens beslutning. Det er pseudodemokrati og ville kun være til for et syns skyld - med mindre altså, du alvorligt tænker i tvangsbaner vedrørende kvindens krop. 

Iøvrigt tror jeg, at manden ganske ofte er med på råd i praksis - men her er altså tale om en situation, hvor man ikke KAN mødes på midten og lave et kompromis. 

Carina:-) skriver:

u

Jeg synes det lyder fuldstændigt vanvittigt at man i ramme alvor kan sidde og sige man hellere ville være en abort frem for et liv 

Har selv haft en hård barndom,men er stadig taknemmelig for at jeg fik livet-

Og kender selv en del adoptivbørn deriblandt min egen mor.

Og meget lort kunne hun hun finde på at sige,men alligevel har hun aldrig sagt et ord om at hun hellere ville være foruden livet.

De adoptivbørn jeg kender ,har i perioder haft det svært med at føle sig fravalgt,men har heller ikke udtrykt ønske om at de hellere ville være en abort.

Så skulle donorbørn jo også ønske det fordi de ikke har en biofar/biomor ?

Og et eller andet sted synes jeg faktisk det lyder enormt dramatisk at sidde og sige at man hellere ville være død end være adopteret bort-Og forbeholder mig retten til at undre mig over man så selv sætter børn i verden hvis man har så selvdestruktive tanker om ens eget liv...(Men det er så en anden debat )

Er fuldstændig enig. Måtte også bakke ud af debatten, da jeg simpelthen ikke kunne forstå det. Snæversynet og naiv var jeg, fordi jeg ikke fattede det. Det skræmte mig.

Men nogle føler åbenbart sådan og det er rigtigt trist.

Tvebakken skriver:

Det fungerer vel ikke sådan i praksis, fordi vi kvinder altid mener, vi ved bedst og har 100 % rettigheder! hvad enten det så er for eller imod?!

Hvad ville der ske, hvis man overvejede at tage mandens ord med i overvejelserne? Og måske endda også give dem en vægtning, der minder en smule om, hvad vi selv synes, vi har ret til?

Men uanset hvad mandens holdning er, er det jo i sidste ende kvindens beslutning om hun vil beholde barnet eller ej. Det er hende der skal beslutte om hun dybt inde i sit hjerte ønsker barnet og om hun magter at være mor på det givne tidspunkt. Det kan en mands hodning, ønske og overbevisning ikke ændre på.

jydeinden skriver:

hvem har retten til at dømme hvornår det er den rette løsning?.. jeg ville dælme nødig se den dommer som bestemte at alle skulle afhøres på kryds og tværs om deres bevæg grund for IKKE at ville have et barn.. ingen prævention er 100% sikker.

Nej men det er stadig meget nemt og gør at nogen kvinder tager større chancer med præventionen.