Havre74 skriver:
Mange her i tråden, mener at noget af det, der legaliserer fri abort indtil 12. uge, er at der er det ikke et barn, men "kun" et foster. Og derfor mener man ikke at det er mord.
Ved sen abort er det jo et barn, hvorfor er det så ikke mord ?
Barnet lever inde i livmoderen og efter aborten er det dødt. Enkelte lever endda efter at være blevet født, hvorfor man nu taler om at indføre injektion med kalium i barnet, forud for aborten.
Det barn er rigtigt nok måske i stand til at trække vejret en eller to gange - nogen af dem er dog så syge så de ikke ville kunne det. Nogen af de børn ville hvis de fik lov at blive i maven i de 9 mnd kunne leve i måske 1 dag, andre en uge. Nogen af dem ville kunne leve godt i den ene dag andre vil leve med slanger og smerter hvis ikke de fik stærkt smertestillende. Nogen af de børn vil slet ikke kunne tage næring til sig og vil mærke sult og tørst hvis ikke de fik sonde.
Jo man ender deres liv og jeg sidestiller det med aktiv dødshjælp og ikke mord. Da neg sagde ja til at stoppe alle lovgivende maskiner til min datter velvidende de havde bedøvet hende så hun ikke havde en chance opfattede jeg det som jeg gav hende fred og ikke at jeg myrdede hende - men hvis man tænker senabort er mord var det jeg gjorde også mord. Jeg skulle have ventet og ladet bedøvelsen forsvinde og derefter have slukket til trods for det ville give min datter lidelse.
Da jeg sagde ja til de skruede min fars morfin vel vidende det ville slå ham ihjel, var jeg en morder. Jeg skulle have sagt nej så det var kroppen der slog ham ihjel ikke morfinen.
Ja man slår et barn ihjel når man vælger senaborten men det er et barn der oftest er for syg til livet. Jeg fik 4 dage med min datter, og jeg fortryder intet, jeg fik en kæmpe kærlighed i mit liv, jeg blev mor til en skøn pige og gav hende alt det jeg kunne. Men jeg har ikke været i tvivl om havde jeg de efterfølgende graviditeter fået at vide barnet havde samme hjertefejl så havde jeg valgt senaborten - at få et skønt barn, amme, elske, leve sammen med for derefter at begrave uden at vide endda hvor meget mit barn havde lidt det ville være for hårdt for os alle ikke min store pige - og jo jeg havde nok følt mig som morder, men ville da så håbe resten af verden ikke ville pege fingre og kalde mig det.
Og debatten om den kalium sprøjte har den skønne forening fuldstændig fået fordrejet og skrevet frem som det ter for at beskytte forældre og personale. Jeg ved ikke med personale, men jeg kender dog en del forældre der har sagt farvel til et lille menneske og de hvor barnet har levet har været så super stolte, de har prist sig lykkelige over de nåede at opleve deres barn varmt og levende, og den tid deres barn levede er noget der bliver fortalt om igen og igen. Så man beskytter ikke forældre, men barnet for lidelse.
Men at kalde de forældre mordere er at træde på folk der ligger ned og er usmageligt i mine øjne.... Det valg træffes ikke for sjov, det handler om børn der mangler størstedelen af deres hjerne, børn med hjertefejl hvor de ikke kan leve, børn med rygmarvsbrok der gør de ikke kan leve, børn med organer der er smidt tilfældigt ind i deres krop, børn uden lever Osv osv osv.
