raca skriver:
du læsser lige præsis hvad du vil..
jeg skiver at hvis ens ægteskab/forhold kun kan bevares hvis man har alene aftner så skulle man ikke havde børn
en forhold ændre sig når man får børn, men børn er en del af familien ikke et vedhæng man kan hæfte af og på som man ønsker
børn har ikke brug for at sove ude, det er forældrenes behov, pånær når de bliver 3-5 år for så begynder de gerne at ville sove ude ved nogle.
men nej at man får passet en 2-3 årig en enkelt eller 2 nætter en sjælden gang går nok. og er sikkert også fint for alle parter men ens parforholds beståen skal ikke basersset på at barnet kan blive passet ude min en gang om mdr.. der er meget stor forskel der.
Det er jo heller ikke altid forældre der beder om pasning, men bedsterne eller andre der spørg. Skal man så sige nej fordi at barnet ikke har sagt det ville? At man har lyst til at gå ud og spise en aften, tage til fedt uden børn, har ikke noget med at pleje forholdet, men at man er er menneske og måske nogen gange har lyst.til noget man ikke kan med små børn. Men man laver jo også masser af ting sammen med sine børn..
Ja de er en del af familien, det er manden også men du er da heller ikke sammen med ham hele tiden. I laver vel også ting hver for sig..
Og hvad så hvis det er forældrenes behov?? Hvis det kan gøre at mor og far er glade, synes jeg det er fint. Ikke alle børn er englebørn og nogen gange har man måske brug for en friaften.
Og bare fordi børn ikke kan snakke og direkte spørg om overnatning, skal de vel også have lov til at være sammen med bedsterne..
Jeg håber ikke min mand ikke har samme mening, for mine børn skal ikke vente til de er over 3år før de får lov til at overnatte hvis nogen spørg eller hvis jeg har brug for en dag/aften selv. Og det gør mig ikke egoistisk.
Anmeld