Hvornår skal barnet passes?

Mumto3 skriver:

Jeg ville ikke tage afsted. Når vi har skullet noget har vi altid haft baby med. En gang hvor vi skulle til bryllup, havde vi en babysitter med, som så var i et andet lokale. Når baby (4 mdr gammel) skulle ammes eller var ked af det, fik jeg en sms fra babysitter (min kusine)og så kunne jeg lige gå ind ved siden af. Der var jo rigtig mange timer hvor baby sov, men det var at kunne være der hver gang hun var ked af det og ikke lige var til at trøste i løbet af et stykke tid. Da min datter var 8 mdr gammel tog vi i byen til kæreste-aften, og vi havde en super god aften lige indtil vi kom hjem. Vores datter havde skreget sig fuldtstændig blå i hovedet og var gennemblødt af sved fordi hun havde været bund ulykkelig i alle de timer vi havde været væk! (det var min mands søster der havde passet). Fra da af, gik der laaaang tid før hun blev passet igen. I dag er hun 5 år gammel, og trives storartet med at blive passet. Faktisk har jeg stort set ikke været sammen med hende denne sommer. Først lå jeg syg i 14 dage, hvor jeg ikke engang spiste mad sammen med familien, derefter tog far på ferie med børnene i 16 dage, så have vi 6 timer sammen(bare en eftermiddag!) og så var jeg væk i en uge. hun har kun været super super glad al den tid hun har været væk fra mig. Så selvom hun ikke er blevet 'trænet' i at blive passet af andre og være alene uden mor og far, så synes jeg hun klare det rigtig godt nu, og er faktisk længere fremme end hendes to brødre.

Så argumentet med at børn skal vænnes til at være alene og blive passet ude giver jeg ikke noget for. Derimod tror jeg på at trygge børn, stoler på verden og derfor også er trygge når de er ude. -og den basale følelse af tryghed tror jeg at det er forældrens opgave at give dem.

Men der er selvføleglig meget delte meninger om den ting!!!!

tilslut vil jeg sige, at jeg stadig fortryder den aften vi var ude, og hvor min datter var så bund ulykkelig!!! Det er jo fuldstændig ligegyldigt om vi kom ud den aften eller ej, men jeg synes ikke det er ligegyldig at tænke tilbage på at at skulle være så bange en hel aften. (Hun gik helt amok hvergang de prøvede at lægge hende i seng. Hun ville kun være der hvor hun kunne se hoveddøren, som om hun ventede på at vi kom hjem igen. Selvom hun jo ikke kunne sige noget, eller kommunikere, var min svigerinde chokeret over hvor tydeligt det var at hun ventede på at far og mor kom hjem igen. Ihhh hvor ville jeg gerne gøre den aften om igen)

LuLy skriver:

Lige i den alder (8 mdr) rammes de jo også af seperations angst. Så det at få passet et barn i den alder er noget helt andet end når de er 2-3 mdr. De bliver jo bevidste om at mor og far ikke er der

Jada!!!! Det har jeg aldrig tænkt på før du nævner det nu!!! Jamen, det tror jeg du har fuldstændig ret i. Det har bare aldrig strejfe mig at det var derfor hun panikkede SÅ meget over vi væk. Men det lyder meget rigtigt! Vi tænkte bare at nu var hun blevet "stor".

Har svaret, lad manden tage afsted og selv blive hjemme. 

Anonym skriver:

Sagen er den, at vores rigtig gode vennepar, pga store familier, har valgt at holde to dåbsfester. Den ene som en traditionel dåbsfest på dagen, som kun bliver for familie og så en anden fest weekenden efter, om lørdagen, som kun er for venner og altså en decideret fest med druk og ballade.

Nu er det så sådan at vi også lige er blevet forældre og vores barn vil være 11 uger, når festen skal finde sted! Arrangementet er uden børn og vores barn skal derfor passes. Men er det ikke for tidligt at lade sit barn passe? Hvad ville du gøre?

Til information er vores barn flaskebarn og meget mild med et godt sovehjerte! Hvis vi tager afsted skal mormor passe!

FrkZier skriver:

synes også der er forskel på om det er fordi man skal opereres eller fordi man skal til fest..

jeg ville aldrig frivilligt lade mit barn på 11 uger bliver passet, men hvis jeg skulle opereres var jeg jo lidt "tvunget" til det, dertil så at få det passet for at tage til fest, det ville jeg slet slet ikke - HVIS jeg skulle have baby passet ville det udelukkende være for at 'pleje' forholdet og have noget kæreste tid..

men jeg er måske også lidt hys på det punkt

Det er der, ja, men har bliver også passet udelukkende så vi kan komme lidt ud.

Jeg ville personligt heller ikke tage ud for at drikke mig i hegnet med nu er jeg altså heller ikke sport interesseret i alkohol og savner på ingen måde tømmermænd. Og man når jo det der punkt hvor man - uanset hvor meget man elsker sit barn - bare har brug for et par timer for sig selv.

Jeg er i hvert fald en gladere mor hvis jeg får det, uanset om det er mormor der passer i et par timer eller far tager ungen med på tur så jeg kan sidde og se dårlige TV serier

Mumto3 skriver:

 

Så argumentet med at børn skal vænnes til at være alene og blive passet ude giver jeg ikke noget for. Derimod tror jeg på at trygge børn, stoler på verden og derfor også er trygge når de er ude. -og den basale følelse af tryghed tror jeg at det er forældrens opgave at give dem.

 

Jeg er helt enig i ovenstående udsagn. Børn der ved at mor og far kommer når man kalder, bliver trygge og tillidsfulde børn. Jeg ved godt at man skal passe på med at generalisere, men i min mødregruppe er der en pige som er blevet passet meget af bedsterne, og fra en ung alder (dog ikke så lille som der bliver nævnt her i tråden men cirka 6 mdr. - det synes jeg så også er for lille) og den pige er bare så utryg. Min søn og hun går i vuggestue sammen, og hun græd nærmest non stop den første måned og bliver stadig enormt utryg når der kommer nye vikarer (de har gået der et år nu). Jeg tror helt klart at det hænger sammen med at hun ikke har fået nok tryghed af sine forældre.

Der vil selvfølgelig være nogle børn der er bedre til at undvære deres forældre end andre, men man kan bare aldrig vide hvad reaktionen vil blive før det er "for sent". Barnet reagerer ikke nødvendigvis i situationen hvor det bliver passet, men i en anden sammenhæng. Man må se det større perspektiv (hvilket moren i min mødregruppe slet ikke er i stand til).

l.b. skriver:

Afsted med Jer, nyd hinanden og jeres gode venner og nyd, at I har en mormor I er trygge ved og Jeres barn får stor fornøjelse af ikke underligt mange småbørnsforældre bliver skilt, når man ikke under sig selv bare en enkelt friaften i ny og næ. God fest 

et ægteskab kan ikke reddes af at mormor passer en gang i mellem, så man kan gå i byen og lege kærster..

et ægtesakb og et forhold bygger på langt andre værdier..

hvis man for at bevare ægteskabet skal havde alene after, skulle man nok ikke havde haft børn sammen.

hermed ikke sagt at børn ikke skal passes, men de skal passes for for deres egen skyld og når de selv efterspøger det.

spædbørn har ikke dette behov, de har behov for 1-2 primær voksne, og det er det.

så nej selv skal det ikke dikteres fra en fest at barnet skal passes, og man må lære at sidde barnets behov højre end ens egne, særligt når det handler om fester, barnet er lille stadig 11 uger er imo alt for småt.

LuLy skriver:

Lige i den alder (8 mdr) rammes de jo også af seperations angst. Så det at få passet et barn i den alder er noget helt andet end når de er 2-3 mdr. De bliver jo bevidste om at mor og far ikke er der

det har mine nu været fra spæde.. som i de har skreget som pisket når de blev holdt af andre en forældrene. og hvis folk nægtede at respektere det, skreg de bare hele natten også..

Når han endnu er så lille ville jeg tage ham med, evt lave en plan med mormor om at hun kunne hente hvis han føler sig utryg ved mange mennesker og larm. Ellers bare være med så længe det kunne lade sig gøre med sådan en bette en.  Hvis jeg havde sådan en lille en og var inviteret til fest så ville jeg forvente at værtsparet nok tænkte at jeg ville tage miT lille barn med.

Vi var invitereT til rund fødselsdag da vores datter var 2 md så hende havde vi med i liften også blev det på hendes præmisser, men det tog hun i stiv arm sov fra det meste