Jeg ville ikke tage afsted. Når vi har skullet noget har vi altid haft baby med. En gang hvor vi skulle til bryllup, havde vi en babysitter med, som så var i et andet lokale. Når baby (4 mdr gammel) skulle ammes eller var ked af det, fik jeg en sms fra babysitter (min kusine)og så kunne jeg lige gå ind ved siden af. Der var jo rigtig mange timer hvor baby sov, men det var at kunne være der hver gang hun var ked af det og ikke lige var til at trøste i løbet af et stykke tid. Da min datter var 8 mdr gammel tog vi i byen til kæreste-aften, og vi havde en super god aften lige indtil vi kom hjem. Vores datter havde skreget sig fuldtstændig blå i hovedet og var gennemblødt af sved fordi hun havde været bund ulykkelig i alle de timer vi havde været væk! (det var min mands søster der havde passet). Fra da af, gik der laaaang tid før hun blev passet igen. I dag er hun 5 år gammel, og trives storartet med at blive passet. Faktisk har jeg stort set ikke været sammen med hende denne sommer. Først lå jeg syg i 14 dage, hvor jeg ikke engang spiste mad sammen med familien, derefter tog far på ferie med børnene i 16 dage, så have vi 6 timer sammen(bare en eftermiddag!) og så var jeg væk i en uge. hun har kun været super super glad al den tid hun har været væk fra mig. Så selvom hun ikke er blevet 'trænet' i at blive passet af andre og være alene uden mor og far, så synes jeg hun klare det rigtig godt nu, og er faktisk længere fremme end hendes to brødre.
Så argumentet med at børn skal vænnes til at være alene og blive passet ude giver jeg ikke noget for. Derimod tror jeg på at trygge børn, stoler på verden og derfor også er trygge når de er ude. -og den basale følelse af tryghed tror jeg at det er forældrens opgave at give dem.
Men der er selvføleglig meget delte meninger om den ting!!!!
tilslut vil jeg sige, at jeg stadig fortryder den aften vi var ude, og hvor min datter var så bund ulykkelig!!! Det er jo fuldstændig ligegyldigt om vi kom ud den aften eller ej, men jeg synes ikke det er ligegyldig at tænke tilbage på at at skulle være så bange en hel aften. (Hun gik helt amok hvergang de prøvede at lægge hende i seng. Hun ville kun være der hvor hun kunne se hoveddøren, som om hun ventede på at vi kom hjem igen. Selvom hun jo ikke kunne sige noget, eller kommunikere, var min svigerinde chokeret over hvor tydeligt det var at hun ventede på at far og mor kom hjem igen. Ihhh hvor ville jeg gerne gøre den aften om igen
)
Anmeld