Kan man det? (Anmelde for børnemishandling)

Anonym skriver:

DDiDinDineffoforæSagen er den, at mine forældre bor ved siden af en familie med 2 børn, en på 8 og en på 4. Den ældste er en dreng. Han er pt uden skole da han blev smidt ud af den forrige fordi han slog en pige med en knytnæve på næsen, blottede sig osv.

Forleden dag var mine forældre på stranden. Der så de faren slæbe drengen med ud på badebroen skrigende. Drengen er rædselsslagen for vandet. Faren skubbede ham så i til slut. Der er ikke særlig dybt men dybt nok til at drengen ikke kan se bunden rigtigt. Han begynder selvfølgelig at græde hjerteskærende hvorpå faren giver ham 2 lussinger og råber, at han skal lade være med at være sådan en baby. Drengen holder selvfølgelig ikke op og faren slæber ham ind igen imens han skriger ad ham. Smider ham på sandet og siger at han kan sidde der og tude som en baby. Derefter går faren igen.

Alt dette fortæller mine forældre mig og siger derefter at de ikke vil gøre noget, for det er ikke deres bord. De er af den gamle skole, at man ikke blander sig i andres opdragelse men mit hjerte græder altså. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere ked af det bliver jeg.

Kan jeg melde det? Selvom jeg ikke så det? HVis ikke, skal jeg så lyve?

Uanset hvad bliver den anonym da jeg ikke vil blande mine forældre ind i det.

Hver dag, den dreng, er hos den far bliver han jo mere og mere mishandlet, både psykisk og fysisk.

Dine forældre skal melde det, det er et krav - ifølge loven, LOVEN, skal du melde det ellers 'godkender' du det. Og ser man sådanne og vælger ikke at melde det, kan man blive straffet med fængselsstraffe!!

Du får inter ud af at melde det da du har det fra andre, men jeg kan da love dig for at jeg ville tale meget KLART og TYDELIGT hvis det var mine forældre der havde set dette, men ikke ønskede at melde det!!

Alternativt skal du melde det og give dem oplysningerne på dine forældre..

Carina:-) skriver:

Og så har jeg et andet eksempel.

En lille dreng på 3 græder flere gange om dagen ,og altid om aften .

Naboerne gjorde intet ,for man skulle jo ikke blande sig .

En dag holdt der en ambulance og politiet for Kasper der boede i Horsens blev tæsket ihjel ved daglig mishandling af sin mors kæreste,.

Bagefter kunne folk så godt blive enige om at det var ganske forfærdeligt at ingen gjorde noget ved alt den gråd man jo havde hørt ud af åben vinduer-Men INGEN havde jo set noget ...så man kunne jo ikke bare.....

DET er sygt at vi har så stor berøringsangst ,og er SÅ bange for at blive sat i bås som emsig nabo at vi ignorerer vores indberetningspligt.

Det er ikke fedt at blive anmeldt ,men er der intet at komme efter sker der jo intet.

Og når man så samtidig får opfattelsen af at hvis man er anonym ,så er det nærmest ligegyldigt-Så vil endnu flere bare lukke vindue og ører næste gang naoens barn græder hjerterskærende for 7 gang den uge....

Der er en stigende andel børn og unge der bliver udsat for vold-tandlæger anmelder flere og flere der har tandskader og blå mærker i ansigtet.

Så vi svigter ved at være berøringsangste.

Hold nu kæft hvor skulle vores naboer have meldt os mange gange så!!
Vores datter på 5 SKRIGER som var det hendes sidste skrig og det kan hun da sagtens gøre 3-4 gange på en uge, hvis hun har en dårlig uge..
Hun er i trodsalder x 10, så alt der ik lige passer frøkenen, bliver man da bare pisse sur over!
Selv min søns sp oplevede det på et tidspunkt og hun stod med tåre i øjnene, fordi hun slet ik kunne kapere det og synes det var så synd for os andre..
Men hun har VIRKELIG også veludviklet lunger!

Jeg ville da blive ked af at blive meldt hver 14. Dag, bare fordi hun skriger
Nu bor vi heldigvis også i et fedt kvarter, hvor vi kommer hinanden ved, så de kender os jo

Lusi skriver:

Hold nu kæft hvor skulle vores naboer have meldt os mange gange så!!
Vores datter på 5 SKRIGER som var det hendes sidste skrig og det kan hun da sagtens gøre 3-4 gange på en uge, hvis hun har en dårlig uge..
Hun er i trodsalder x 10, så alt der ik lige passer frøkenen, bliver man da bare pisse sur over!
Selv min søns sp oplevede det på et tidspunkt og hun stod med tåre i øjnene, fordi hun slet ik kunne kapere det og synes det var så synd for os andre..
Men hun har VIRKELIG også veludviklet lunger!

Jeg ville da blive ked af at blive meldt hver 14. Dag, bare fordi hun skriger
Nu bor vi heldigvis også i et fedt kvarter, hvor vi kommer hinanden ved, så de kender os jo

Men er alternativet ikke værre?

Altså hvis alle ikke gør noget,så vil vi høre om flere sager hvor børn bliver invalide eller dør af vold?

Det er jo dejligt at dine naboer kender dig og ved du ikke tæver dit barn,men vil du selv lade som ingenting hvis du flere gange ugtl hørte skrig og gråd fra den samme familie?

SKAL man se det før man reagerer? Det er jo de færreste forældre der går ud i forhaven og tæver ungerne....

 

Carina:-) skriver:

Men er alternativet ikke værre?

Altså hvis alle ikke gør noget,så vil vi høre om flere sager hvor børn bliver invalide eller dør af vold?

Det er jo dejligt at dine naboer kender dig og ved du ikke tæver dit barn,men vil du selv lade som ingenting hvis du flere gange ugtl hørte skrig og gråd fra den samme familie?

SKAL man se det før man reagerer? Det er jo de færreste forældre der går ud i forhaven og tæver ungerne....

 

Jeg er 100% enig med dig 

Selvfølgelig skal man reagere, for det er ALT FOR MANGE sager her hjemme, hvor ingen har gjort noget. Hvis ikke vi voksne reagerer, hvem pokker skal så hjælpe de børn, som rent faktisk bliver udsat for noget. Hellere anmelde en gang for meget, hvis man reelt mistænker, at der sker noget, end en gang for lidt 

Jeg har selv prøvet at blive anmeldt, fordi min søn skreg og skreg. Der var jo ikke noget i det, så mere skade er det altså ikke, at anmelde hvis man er i tvivl.

Sagen er den, at mine forældre bor ved siden af en familie med 2 børn, en på 8 og en på 4. Den ældste er en dreng. Han er pt uden skole da han blev smidt ud af den forrige fordi han slog en pige med en knytnæve på næsen, blottede sig osv.

Forleden dag var mine forældre på stranden. Der så de faren slæbe drengen med ud på badebroen skrigende. Drengen er rædselsslagen for vandet. Faren skubbede ham så i til slut. Der er ikke særlig dybt men dybt nok til at drengen ikke kan se bunden rigtigt. Han begynder selvfølgelig at græde hjerteskærende hvorpå faren giver ham 2 lussinger og råber, at han skal lade være med at være sådan en baby. Drengen holder selvfølgelig ikke op og faren slæber ham ind igen imens han skriger ad ham. Smider ham på sandet og siger at han kan sidde der og tude som en baby. Derefter går faren igen.

Alt dette fortæller mine forældre mig og siger derefter at de ikke vil gøre noget, for det er ikke deres bord. De er af den gamle skole, at man ikke blander sig i andres opdragelse men mit hjerte græder altså. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere ked af det bliver jeg.

Kan jeg melde det? Selvom jeg ikke så det? HVis ikke, skal jeg så lyve?

Uanset hvad bliver den anonym da jeg ikke vil blande mine forældre ind i det.

Hver dag, den dreng, er hos den far bliver han jo mere og mere mishandlet, både psykisk og fysisk.

Jeg havde ikke været et sekund i tvivl, forudsat at dine forælde ikke omgåes sandheden med letsindighed. Jeg havde lavet dn anmeldelse på stedet! Stakkels dreng dog, får helt ondt i maven ved tanke om hvad de sikkert gennemgår på daglig basis. 

Kh Malene 

l.kjoeller skriver:

Til det du skriver- selvfølgelig bliver alle henvendelser taget lige alvorlige men du har da 100% ret i at en sag med øjenvidner/ folk med viden man kan forhøre sig ved altid har et større grundlag for videre behandling. giver da god mening ligesom med alle andre forbrydelser eller mistanke herom . her må jeg godt nok give dig ret

Lige præcis.

Det er åbenbart svært, for nogle, at forstå.

Carina:-) skriver:

Og det her 

Er du fatsvag?

Jeg har flere gange skrevet, at "seriøst" var et uheldigt ordvalg.

Kan du ikke forstå hvorfor navngivne underretninger er bedre, eller vil du ikke?

Carina:-) skriver:

Pointen er at det er ikke sandt det du skriver.

Kommunerne SKAL tage alle henvendelser seriøst,og det gør de heldigvis også.

Som du så kan læse hvis du googler ,så kom der netop ingen henvendelser i Kaspersagen fordi folk er pisse bange for at blive stemplet som stikker og ikke blive taget seriøst hvis de gør det ano.

Og du er jo så et slående eksempel på at der sidder enkelte sagsbehandlere rundt omkring og mener at en ano åbenbart ikke er lige så seriøs som en der melder med navn-

Og DET er dælme bekymreden 

Jeg kan kun konkludere, udfra dine indlæg, at du ikke læser hvad jeg skriver i mine indlæg. Om det handler om vilje, eller manglende kundskaber skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men en opsummering af mine pointer, så der ikke er nogen tvivl:

- Der bliver selvfølgelig handlet på enhver underretning.

- Anonyme underretninger har sine begrænsninger.

- Navngivne underretninger gør det nemmere for sagsbehandlere, at få uddybet eventuelle tvivlspørgsmål i underretningerne, qua muligheden for, at kontakte underretter.

Måske har jeg været for vag i min formulering, men nu håber jeg du forstår( selvom jeg tvivler).

Patriark skriver:

Er du fatsvag?

Jeg har flere gange skrevet, at "seriøst" var et uheldigt ordvalg.

Kan du ikke forstå hvorfor navngivne underretninger er bedre, eller vil du ikke?

Jeg har fuld forståelse for din frustration, når du ikke føler dine pointer/svar bliver forstået ud fra din hensigt. Jeg tror jeg har forstået dit budskab, og er enig ud fra, at der selvfølgelig er mere kød på en underretning, hvor der er navn på.

Dog vil jeg sige, at din måde her at skrive til andre på, på ingen måde gavner dig, og ej heller fremmer en forståelse 

wamse skriver:

Jeg har fuld forståelse for din frustration, når du ikke føler dine pointer/svar bliver forstået ud fra din hensigt. Jeg tror jeg har forstået dit budskab, og er enig ud fra, at der selvfølgelig er mere kød på en underretning, hvor der er navn på.

Dog vil jeg sige, at din måde her at skrive til andre på, på ingen måde gavner dig, og ej heller fremmer en forståelse 

Frustration er det helt rette ord. Specielt fordi jeg tror det handler om modvilje. Modvilje mod at forstå hvad jeg skriver, tror som sådan ikke, at det handler om fatsvaghed.