Kan man det? (Anmelde for børnemishandling)

Patriark skriver:

Det har intet, at gøre med lovgivning. Selvfølgelig skal der handles på ALLE underretninger, men de anonyme, er oftest bare ikke nok til, at skabe en sag ud af. 

Man kan f.eks. ikke få uddybet formuleringer, vendinger og episoder beskrevet i underretninger, der er anonyme.

Og en stor del af anonyme underretninger handler i bund og grund om uvenskab og fjendskab, ikke reelle bekymringer.

Er det noget du selv konkluderer eller hvor har du det fra?

Anonym skriver:

Så er det meldt. Spm. jeg bad besvarelse på var ikke hvorvidt om jeg skulle men om jeg skulle lade som om det var mig der så det. Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis ikke jeg gjorde det. Så derfor er han nu meldt. Jeg lod som om det var mig da mine forældre aldrig ville gøre det. 

Kæmpe klap på skulderen til dig.. Flot at du har anmeldt.. Sådan noget skal ikke gå i glemmebogen.. Stakkels dreng, håber der bliver grebet ind

betski skriver:

Er det noget du selv konkluderer eller hvor har du det fra?

Jeg behøver vist ikke, stå til regnskab for hvor jeg har den viden fra. Du/I kan enten tror mig eller lade være.Men lad mig da lige sige, at det trods alt er indlysende, at man kan kontakte en navngiven underretter for, at få uddybet underretningen, hvilket ikke gør sig gældende ved anonyme underretninger, ikke sandt?

Anonym skriver:

Sagen er den, at mine forældre bor ved siden af en familie med 2 børn, en på 8 og en på 4. Den ældste er en dreng. Han er pt uden skole da han blev smidt ud af den forrige fordi han slog en pige med en knytnæve på næsen, blottede sig osv.

Forleden dag var mine forældre på stranden. Der så de faren slæbe drengen med ud på badebroen skrigende. Drengen er rædselsslagen for vandet. Faren skubbede ham så i til slut. Der er ikke særlig dybt men dybt nok til at drengen ikke kan se bunden rigtigt. Han begynder selvfølgelig at græde hjerteskærende hvorpå faren giver ham 2 lussinger og råber, at han skal lade være med at være sådan en baby. Drengen holder selvfølgelig ikke op og faren slæber ham ind igen imens han skriger ad ham. Smider ham på sandet og siger at han kan sidde der og tude som en baby. Derefter går faren igen.

Alt dette fortæller mine forældre mig og siger derefter at de ikke vil gøre noget, for det er ikke deres bord. De er af den gamle skole, at man ikke blander sig i andres opdragelse men mit hjerte græder altså. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere ked af det bliver jeg.

Kan jeg melde det? Selvom jeg ikke så det? HVis ikke, skal jeg så lyve?

Uanset hvad bliver den anonym da jeg ikke vil blande mine forældre ind i det.

Hver dag, den dreng, er hos den far bliver han jo mere og mere mishandlet, både psykisk og fysisk.

nej du kan ikke melde noget du har hørt om. Forstå mig ret, én ting er hvad dine forældre fortæller dig, men du har ikke selv set det.

Jeg synes dog det er underligt at dine forældre ikke vil blande sig, men alligevel fortæller andre om det.

Det eneste du kan gøre er at tilbyde dine forældre at i sammen klager/laver en anmeldelse, men du kan ikke gøre det alene. Der skal være vidner med, ellers kan alle jo rende rundt og melde ting de har hørt om.

Personligt, hvis jeg oplevede det på en strand havde jeg ringet til politiet, så de kunne komme og få faderen lidt ned.

Patriark skriver:

Jeg behøver vist ikke, stå til regnskab for hvor jeg har den viden fra. Du/I kan enten tror mig eller lade være.Men lad mig da lige sige, at det trods alt er indlysende, at man kan kontakte en navngiven underretter for, at få uddybet underretningen, hvilket ikke gør sig gældende ved anonyme underretninger, ikke sandt?

Jamen det er fint nok at det er den konklusion du selv kommer med, men ligefrem at fremstille det som om, det rent faktisk er sådan det foresgår er jeg nok lidt i mod. Jeg kender til sager inde fra systemet, hvor jeg ved, at de overhovdet ikke sorterer i om det er anonyme henvendelser eller ej. Derfor jeg reagerer på det du siger, for det er vist din helt egen mening og ikke fakta du kommer med.

Valle81 skriver:

Jan, det skal du, omgående. Tænk sig, dette er da kun toppen af isbjerget, hvad foregår der ikke det hjemme bag lukkede døre.

man kan da ikke melde noget man ikke selv har set!

Prøv lige at tænke på hvis en gammel dame tror naboen er pædofil, siger det videre til sit barnebarn som så melder manden. Hvis det nu var dig selv, og en eller anden havde anmeldt dig på noget personen havde fået af vide fra en andens venindes søster.... Så har vi da først et fucked up samfund

betski skriver:

Jamen det er fint nok at det er den konklusion du selv kommer med, men ligefrem at fremstille det som om, det rent faktisk er sådan det foresgår er jeg nok lidt i mod. Jeg kender til sager inde fra systemet, hvor jeg ved, at de overhovdet ikke sorterer i om det er anonyme henvendelser eller ej. Derfor jeg reagerer på det du siger, for det er vist din helt egen mening og ikke fakta du kommer med.

Læser du overhovedet hvad jeg skriver? Du misser jo den ene pointe efter den anden.

Patriark skriver:

Læser du overhovedet hvad jeg skriver? Du misser jo den ene pointe efter den anden.

Ja selvfølgelig læser jeg det du skriver, men jeg er jo ikke enig med dig.

betski skriver:

Ja selvfølgelig læser jeg det du skriver, men jeg er jo ikke enig med dig.

Men jeg siger jo ikke, at der bliver "sorteret" i underretninger. Jeg siger, at en underretning fra en navngiven person, er bedre( læs tidligere indlæg for, at se hvorfor), end en ditto fra en anonym.

F.eks. Kan der i sager, hvor der er ophør af samliv og børn involveret, komme mange underretninger- fra begge sider. De kan ofte være uden reel indhold, men være et pressionsmiddel mod eks.partneren.

 

Kan du ikke se logikken i, at hvis man reelt er bekymret, så skal man ikke være anonym( der er dog situationer hvor dette kan være nødvendigt)?

Anonym skriver:

Sagen er den, at mine forældre bor ved siden af en familie med 2 børn, en på 8 og en på 4. Den ældste er en dreng. Han er pt uden skole da han blev smidt ud af den forrige fordi han slog en pige med en knytnæve på næsen, blottede sig osv.

Forleden dag var mine forældre på stranden. Der så de faren slæbe drengen med ud på badebroen skrigende. Drengen er rædselsslagen for vandet. Faren skubbede ham så i til slut. Der er ikke særlig dybt men dybt nok til at drengen ikke kan se bunden rigtigt. Han begynder selvfølgelig at græde hjerteskærende hvorpå faren giver ham 2 lussinger og råber, at han skal lade være med at være sådan en baby. Drengen holder selvfølgelig ikke op og faren slæber ham ind igen imens han skriger ad ham. Smider ham på sandet og siger at han kan sidde der og tude som en baby. Derefter går faren igen.

Alt dette fortæller mine forældre mig og siger derefter at de ikke vil gøre noget, for det er ikke deres bord. De er af den gamle skole, at man ikke blander sig i andres opdragelse men mit hjerte græder altså. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere ked af det bliver jeg.

Kan jeg melde det? Selvom jeg ikke så det? HVis ikke, skal jeg så lyve?

Uanset hvad bliver den anonym da jeg ikke vil blande mine forældre ind i det.

Hver dag, den dreng, er hos den far bliver han jo mere og mere mishandlet, både psykisk og fysisk.

Jeg ville melde det.

Og som du her beskriver det, tror jeg at du vil blive ved med at tænke over det, hvis du ikke melder det.

Hvis du også synes det er lidt svært at blande sig, kan du se på det, som om at du er den hjælpende hånd, den stakkels dreng, har brug for.