Flodkilling skriver:
Jeg har et super godt eksempel.
Min nabo har to børn. (vi har selv ét), og her hvor vi flyttede ud har der længe været en krig mellem nogle af "de gamle" og så de lidt yngre og de "fornuftige gamle" der ikke sidder og brokker sig over alt og alle.
Der er f.eks. en gammel mand og kone der brokker sig over ALT, og jeg mener ALT, lige fra at plejehjemmets sosu hjælpere ikke må stå og ryge UDENFOR, fordi de glor på denne mand på hans altan... osv osv.
Men børn larmer nu engang imellem, og naboens barn havde fået øreproblemer og vågnede ked af det om natten, der gik én nat, så kom den gamle der altid brokker sig, ned til mig for at skabe en stemning og ville have at JEG klagede - på trods af at jeg intet havde hørt.
Pludselig står social forvantningen på begrundelse af en anonym klage, hos min nabo for at få en samtale, plus de har henvendt sig i vuggestuen og jeg ved ikke hvad! Så begyndte folk jo og snakke og pludselig gik det hele fra at der aldrig var problemer, til at NU måtte de jo være forfærdelige forældre, da en have meldt dem!
Idag tør de ikke åbne deres vinduer på trods af det er sommer, hvis nu en af børnene græder....
Det er sgu da for sygt! og ærligt tør jeg heller ikke åbne mine vinduer, hvis min datter græder bliver alt lukket med det samme, for jeg vil sgu da ikke ha en fra kommunen der skal troppe op, fordi en eller anden gammel nar til brokkehoved sidder og er ensom!
Og så har jeg et andet eksempel.
En lille dreng på 3 græder flere gange om dagen ,og altid om aften .
Naboerne gjorde intet ,for man skulle jo ikke blande sig .
En dag holdt der en ambulance og politiet for Kasper der boede i Horsens blev tæsket ihjel ved daglig mishandling af sin mors kæreste,.
Bagefter kunne folk så godt blive enige om at det var ganske forfærdeligt at ingen gjorde noget ved alt den gråd man jo havde hørt ud af åben vinduer-Men INGEN havde jo set noget ...så man kunne jo ikke bare.....
DET er sygt at vi har så stor berøringsangst ,og er SÅ bange for at blive sat i bås som emsig nabo at vi ignorerer vores indberetningspligt.
Det er ikke fedt at blive anmeldt ,men er der intet at komme efter sker der jo intet.
Og når man så samtidig får opfattelsen af at hvis man er anonym ,så er det nærmest ligegyldigt-Så vil endnu flere bare lukke vindue og ører næste gang naoens barn græder hjerterskærende for 7 gang den uge....
Der er en stigende andel børn og unge der bliver udsat for vold-tandlæger anmelder flere og flere der har tandskader og blå mærker i ansigtet.
Så vi svigter ved at være berøringsangste.