Frk. Himmelblå skriver:
Jeg ved da ikke, hvor grænsen går, men det er da klart, at man har ressourcer til arbejdsmarkedet, hvis man har ressourcer til børn/hobby/kæledyr/hus mv..
Men der er jo kæmpe variation i sygdom, og er man fx uhelbredeligt syg med kræft eller lignende, finder jeg det tåbeligt, at man skal sendes ud i den ene arb.prøvning efter den anden. Det samme, hvis man har en kronisk sygdom, som man ved ikke bliver bedre, men som svinger meget op og ned, - så vil man naturligvis fra tid til anden virke ovenpå, men med al sandsynlighed få nedtur igen kort efter.
Vi er allesammen forskellige, men vi har også alle noget, vi er gode til, og som vi kan magte. - Ville være skønt, hvis vi alle kunne bruges til/bidrage med noget i vores fællesskab.
Hm jeg studser lidt, at hvis man ikke kan magte et job må der ikke være energi til at have børn/ hobby/ hus/fritid ? Jeg vil bare forstå det rigtigt?
Som du her skriver i et andet indlæg
Der kan være mange årsager til fp, men efterhånden er det så svært at få tilkendt (med mindre man har en HÅRD diagnose), at jeg vil mene, at en uforholdsmæssig stor andel personer på fp vil være uegnede som forældre.
Og igen her
Men hvis man i det ene åndedrag hævder, at man ikke er i stand til at rejse sig fra sengen pga. evindelige smerter og i næste åndedrag sukker, at det da også er for hårdt, at graviditeten lader vente på sig, ja, så undrer jeg mig altså...
Så bliver jeg en smule hm ved ikke engang hvilket ord jeg skal bruge. Der er ved alle gode og dårlige dage, og årsager til at man kan magre de ting man kan. Jeg ville aldrig kunne få den fleksibilitet i et arbejde som jeg har derhjemme, jeg gør bestemt hvad jeg kan, og har gjort alt for at yde, og ville ønske jeg stadig kunne.
Jeg synes faktisk du er meget hård og firkantet, kan kun håbe du aldrig finder ud af på egen krop hvordan det er, og for at forstå, er der jo langt mere bag, end at stå og have FP og samtidig ønske et barn, der er jo mange nuancer, og måder at håndtere tingene på.
Det er jo heller ikke alle som er syge, som er så dårlige hver dag at de nærmest er døden nær, jeg har det faktisk ok, hvis jeg passer på, hvis jeg tager mine hvil og min tid, og gør de ting jeg gør for at holde mig frisk, kunne jeg arbejde uden, netop at få det så dårligt som jeg gør, gjorde jeg det. Vi ved at skal vi større ting, så kræver det visse ting, for at få det til at fungere.
Men jeg synes nærmere det lyder som om, at har man lidt energi til faktisk at prioritere lidt af de ting man ønsker, burde det ha været på et arbejde, sjovt nok var min arbejdsevne ikke bedre før jeg fik børn
Jeg håber du forstår hvad jeg mener, og jeg synes netop det er synd det skal være sådan, jeg kan forstå de som har fået pension i sin tid som sagtens kan varetage et arbejde og derfor arbejder sort, og ja dem er der flere af end man tror.
