Det er DERES skyld, ikke min ...

Frk. Himmelblå skriver:

Jamen, jeg kender da INTET til din "klagesang". Tror aldrig, jeg har hørt den??  Jeg taler ikke om dig personligt. Eller nogen for den sags skyld.

Og jo, jeg VED faktisk, at uforholdsmæssigt mange (det var de ord, jeg brugte) af fp'ere er mindre egnede som forældre. Masser af svært psykisk syge og udviklingshæmmede er på fp. Bland andet mange med min datters diagnose...

Jeg har en holdning, og den argumenterer jeg gerne for, - ligesom jeg har gjort her og tidligere. Jeg er ikke personligt ude efter nogen, men synes om debatter, ikke mindst fordi man bliver klogere på omverdenen af dem.. Men det er svært at blive klogere, når det ender i defensivitet og personangreb.

 

Synes du bliver personlig når du skriver, og jeg citerer:

"Eksempelvis er der masser på denne side der ikke "vil" arbejde - det kan man i hvert fald nemt komme til at konkludere når man læser om hvor syge og elendige de er, men samtidig kan følge med i deres familieforøgelser, carportbyggerier, kagebagning osv. Det er bare ikke hvad jeg forbinder med en person der BEHØVER fuldtidsfinansiering"

Kan virkelig godt forstå hvis der sidder nogen bag skærmene og bliver stødt over en kommentar som denne.

l.kjoeller skriver:

er jo lidt svært at vide mange fp'ere er mindre egnet som forældre medmindre man kender alle dem man snakker om ordentligt ?

Nej, det vil jeg nu ikke mene. Rigtig, rigtig mange danskere på fp er udviklingshæmmede eller svært psykisk syge, og heraf er en meget stor andel ikke egnede som forældre.. Blandt andet derfor, vil der, som jeg egentlig bare skrev, være uforholdsmæssigt mange fp'ere, som er mindre egnede som forældre. Det var såmænd bare det, jeg mente...

 

Faith skriver:

Synes du bliver personlig når du skriver, og jeg citerer:

"Eksempelvis er der masser på denne side der ikke "vil" arbejde - det kan man i hvert fald nemt komme til at konkludere når man læser om hvor syge og elendige de er, men samtidig kan følge med i deres familieforøgelser, carportbyggerier, kagebagning osv. Det er bare ikke hvad jeg forbinder med en person der BEHØVER fuldtidsfinansiering"

Kan virkelig godt forstå hvis der sidder nogen bag skærmene og bliver stødt over en kommentar som denne.

Ja, det har du nok ret i, at det var dumt formuleret. Men jeg mente det nu ikke så hårdt endda. Jeg skriver (og mener), at man nemt "kan komme til at konkludere", at man ikke "vil" arbejde, når...  Altså mener mjeg ikke, at det er den skinbarlige sandhed. Det er bare en kobling, der ligger mange lige for. Og indimellem er eksemplerne bare noget grælle.. Det var det, der var min pointe. Og så synes jeg, det er ærgerligt, at man bliver kategoriseret /lader sig kategorisere som 100% uarbejdsdygtig, hvis man rent faktisk har ressourcer til at bidrage (ikke mindst til ens eget selvværd!).

Her er det bare eksempelvis brandærgerligt, at "systemet" netop er et system og derfor opererer med kasser, der ofte umuliggør et meningsfuldt arbejde samtidig med, at personen i arbejde modtager en fuldtidsydelse.. Det er mit gæt, at mange faktisk godt kan arbejde lidt, men de tør ikke åbne op for det over for sagsbehandler, da de er bange for at få skudt i skoene, at så er de ikke længere kvalificerede til deres ydelse.. Det er jo dumt - for alle. Fleksibilitet må være vejen frem.

Frk. Himmelblå skriver:

Nej, det kommer da virkelig an på, hvad grunden til din fp er!

Er det fordi, du er dybt retarderet/voldsomt psykotisk eller lignende, vil jeg da ikke være et øjeblik i tvivl om, hvad min holdning til familieforøgelse hos dig ville være. Men nu er der jo intet, der tyder på, at du ikke er ganske velfungerende. 

Der kan være mange årsager til fp, men efterhånden er det så svært at få tilkendt (med mindre man har en HÅRD diagnose), at jeg vil mene, at en uforholdsmæssig stor andel personer på fp vil være uegnede som forældre.

Jeg skriver ikke med nogen bestemt person i tankerne, men tænker, at hvis man fx er meget, meget psykisk syg eller traumatiseret, så er forældreskab måske ikke en ubetinget god idé. 

Det undrer mig i grunden mest, at mange har masser energi til familie og hobby, men end ikke kan engageres til at arbejde meget få timer om ugen.. - Det undrer vel også dig?

Jeg synes lidt du modsiger dig selv, men måske mig der ikke forstår.

Jeg ville ikke kunne få en pension, sådan som jeg har det den dag idag, og dog..

Jeg synes lidt, i mine øjne at din holdning bære præ af uvidenhed, da man ikke kan sætte sig ind i hvordan det er før man har stået der.

Jeg fik i sin tid min pension fordi jeg var ved at knække helt sammen grundet, min psyke, systemet og det hård Press der lå på mig og selvfølgelig fordi de ikke mente jeg havde mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet. Det var ikke mig der søgte den, det var min sagsbehandler der indstillede mig til det. Jeg havde det skidt!

Via af min fp har jeg fået muligheden og roen til at arbejde med mig selv og jeg havde ikke været her den dag idag hvis ikke jeg havde fået den.
Mit mål i livet er at blive så stærk at jeg kan få et flexjob måske eller arbejde som frivillig eller blot finde et sted hvor jeg kan tjene de der max 50000kr om året man må på fp.
Jeg har knoklet min r** i laser for at nå hertil jeg har kæmpet en stor kamp for at bevise at jeg påtrods af min situation er egnet som mor og det er jeg!
Jeg er velfungerende og klare mig selv, jeg "Naser" ikke på systemet mere end højst nødvendigt. Min hverdag er indrettet efter mig og min søn og derfor fungere jeg. Det har virkelig ikke været let at nå hertil og jeg er stolt af mig selv!

Måske jeg i vise øjne ikke længere er berettiget til den fær nok, men jeg ved at den er grunden til jeg har det godt. Jeg kæmpe hverdag med mine dæmoner og når jeg selv skal sige det, så klare jeg det godt

Både og, hvor skal det arbejde findes. Og er det ikke bedre at man er i stand til at værre der for den familie man nu engang har fået end man Gud nåde og trøste det skal ud og arbejde i 3timer fx og ugen og så bliver en mindre rumlig forældre?
Og hvad med dem der blev syg/skadet arbejdsløse efter de fik børn, skal de så have dem fjernet?

Det blev godt nok nået rodet.
Jeger klar over at ikke alle på fp er egnede forældre, men det er der også en masse arbejdende forældre der heller ikke er.

Det er så let for os at dømme folk når vi ikke selv står i situationen og intet er sort/ Hvidt.

Frk. Himmelblå skriver:

Nej, det vil jeg nu ikke mene. Rigtig, rigtig mange danskere på fp er udviklingshæmmede eller svært psykisk syge, og heraf er en meget stor andel ikke egnede som forældre.. Blandt andet derfor, vil der, som jeg egentlig bare skrev, være uforholdsmæssigt mange fp'ere, som er mindre egnede som forældre. Det var såmænd bare det, jeg mente...

 

Arbejder du inden for det sociale siden du kender disse tal? Og kan man definere svær psykisk sygdom ? For hver situation er forskellig og mange kan under rette forhold agere lige så gode forældre som almindelige i gåseøjn mennesker kan. Det handler bare om om man synes det offentlige skal være med til at skabe disse forhold. OgDet er så et spørgsmål om holdning. Og hvad udviklings hæmmede angår er de umyndiggjorte ikke dem der diskuteres om her tror jeg

2721 skriver:

Jeg synes lidt du modsiger dig selv, men måske mig der ikke forstår.

Jeg ville ikke kunne få en pension, sådan som jeg har det den dag idag, og dog..

Jeg synes lidt, i mine øjne at din holdning bære præ af uvidenhed, da man ikke kan sætte sig ind i hvordan det er før man har stået der.

Jeg fik i sin tid min pension fordi jeg var ved at knække helt sammen grundet, min psyke, systemet og det hård Press der lå på mig og selvfølgelig fordi de ikke mente jeg havde mulighed for at fungere på arbejdsmarkedet. Det var ikke mig der søgte den, det var min sagsbehandler der indstillede mig til det. Jeg havde det skidt!

Via af min fp har jeg fået muligheden og roen til at arbejde med mig selv og jeg havde ikke været her den dag idag hvis ikke jeg havde fået den.
Mit mål i livet er at blive så stærk at jeg kan få et flexjob måske eller arbejde som frivillig eller blot finde et sted hvor jeg kan tjene de der max 50000kr om året man må på fp.
Jeg har knoklet min r** i laser for at nå hertil jeg har kæmpet en stor kamp for at bevise at jeg påtrods af min situation er egnet som mor og det er jeg!
Jeg er velfungerende og klare mig selv, jeg "Naser" ikke på systemet mere end højst nødvendigt. Min hverdag er indrettet efter mig og min søn og derfor fungere jeg. Det har virkelig ikke været let at nå hertil og jeg er stolt af mig selv!

Måske jeg i vise øjne ikke længere er berettiget til den fær nok, men jeg ved at den er grunden til jeg har det godt. Jeg kæmpe hverdag med mine dæmoner og når jeg selv skal sige det, så klare jeg det godt

Både og, hvor skal det arbejde findes. Og er det ikke bedre at man er i stand til at værre der for den familie man nu engang har fået end man Gud nåde og trøste det skal ud og arbejde i 3timer fx og ugen og så bliver en mindre rumlig forældre?
Og hvad med dem der blev syg/skadet arbejdsløse efter de fik børn, skal de så have dem fjernet?

Det blev godt nok nået rodet.
Jeger klar over at ikke alle på fp er egnede forældre, men det er der også en masse arbejdende forældre der heller ikke er.

Det er så let for os at dømme folk når vi ikke selv står i situationen og intet er sort/ Hvidt.

Jamen søde dog 

Jeg dømmer ingen, og jeg har dyb respekt for din historie! Jeg undrer mig bare over noget af det jeg læser og har læst. Blandt andet her på siden. Men jeg er bestemt ikke fortaler for afskaffelse af fp. 

Jeg synes, det er sejt, at du stræber efter konstant udviklingi dit eget tempo. Og ligesom jeg synes, du er sej , så synes jeg, det er ærgerligt, hver gang jeg hører et ungt menneske udtale, at han/hun bare aldrig kommer til at kunne arbejde. - For hvordan kan man dog bare afskrive den mulighed? Det er da trist..

Og som jeg har skrevet flere gange før, findes der naturligvis masser gode forældre - også inden for fp-systemet. Naturligvis.

Jeg ser altså verden i farver, men jeg har samtidig mine holdninger.

 

Arbejder du inden for det sociale siden du kender disse tal? Og kan man definere svær psykisk sygdom ? For hver situation er forskellig og mange kan under rette forhold agere lige så gode forældre som almindelige i gåseøjn mennesker kan. Det handler bare om om man synes det offentlige skal være med til at skabe disse forhold. OgDet er så et spørgsmål om holdning. Og hvad udviklings hæmmede angår er de umyndiggjorte ikke dem der diskuteres om her tror jeg

Jamen, jeg er enig, og jeg vil ikke forsøge at definere, hvem der er egnet som forælder, og hvem der ikke er. Jeg vil nøjes med at sige, at rigtig mange på fp er meget hårdt ramte..

Svær psykisk sygdom er svær at kategorisere,- det har du bestemt ret i, men ikke desto mindre, er det hvad, der hele tiden stræbes efter i et system, hvor diagnoser og pengeposer ofte må følges ad. Det er ikke uproblematisk i min optik, men dermed bestemt ikke sagt, at jeg har en bedre løsning klar!

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, det har du nok ret i, at det var dumt formuleret. Men jeg mente det nu ikke så hårdt endda. Jeg skriver (og mener), at man nemt "kan komme til at konkludere", at man ikke "vil" arbejde, når...  Altså mener mjeg ikke, at det er den skinbarlige sandhed. Det er bare en kobling, der ligger mange lige for. Og indimellem er eksemplerne bare noget grælle.. Det var det, der var min pointe. Og så synes jeg, det er ærgerligt, at man bliver kategoriseret /lader sig kategorisere som 100% uarbejdsdygtig, hvis man rent faktisk har ressourcer til at bidrage (ikke mindst til ens eget selvværd!).

Her er det bare eksempelvis brandærgerligt, at "systemet" netop er et system og derfor opererer med kasser, der ofte umuliggør et meningsfuldt arbejde samtidig med, at personen i arbejde modtager en fuldtidsydelse.. Det er mit gæt, at mange faktisk godt kan arbejde lidt, men de tør ikke åbne op for det over for sagsbehandler, da de er bange for at få skudt i skoene, at så er de ikke længere kvalificerede til deres ydelse.. Det er jo dumt - for alle. Fleksibilitet må være vejen frem.

Når man er sygemeldt og får sygedagpenge, får man ikke lov til bare at gå og fise den af. Man indkaldes hver 14. dag til statusmøde hvor det vurderes hvor man er i sin sygdom på nuværende tidspunkt.

Der indsamles oplysninger fra egen læge og eventuelle speciallæger.

Der laves (i mange tilfælde) vurdering af lægekonsulent (læge ansat i kommunen til at vurdere om borgeren er fuldt - eller delvist uarbejdsdygtig).

Vurderes det at man kunne være klar til en arbejdsprøvning, iværksættes dette.

Vurderes det at man måske kan være egnet til flexjob, skal man først igennem arbejdsprøvning for at se hvor mange timer borgeren reelt kan klare på arbejdsmarkedet.

Man får altså ikke bare lov til at gå og krydre røv og indkassere sine dagpenge. Det kræver hårdt arbejde og en masse uvished, utryghed og sorg over at man er havnet der hvor man er.

Dette er udelukkende skrevet udfra hvordan det kan være at være langtidssygemeldt pga. kronisk sygdom (det er desværre der hvor jeg befinder mig).

Frk. Himmelblå skriver:

OK.

Men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan sige, at mange på fp er uegnede som forældre? For det er jo et faktum.. Mange der ikke er på fp er også uegnede, men forholdsvist ikke nær så mange. Det er da logik. Og det siger da intet om, at man ikke sagtens kan være en udmærket forælder på fp.. Det ene udelukker bestemt ikke det andet.

Glad for, du gider svare og spørge , så vi kan blive klogere..

Det var også lige den udmelding jeg et sted savnede, for det er jo en noget mere farverig verden end den første

Faith skriver:

Når man er sygemeldt og får sygedagpenge, får man ikke lov til bare at gå og fise den af. Man indkaldes hver 14. dag til statusmøde hvor det vurderes hvor man er i sin sygdom på nuværende tidspunkt.

Der indsamles oplysninger fra egen læge og eventuelle speciallæger.

Der laves (i mange tilfælde) vurdering af lægekonsulent (læge ansat i kommunen til at vurdere om borgeren er fuldt - eller delvist uarbejdsdygtig).

Vurderes det at man kunne være klar til en arbejdsprøvning, iværksættes dette.

Vurderes det at man måske kan være egnet til flexjob, skal man først igennem arbejdsprøvning for at se hvor mange timer borgeren reelt kan klare på arbejdsmarkedet.

Man får altså ikke bare lov til at gå og krydre røv og indkassere sine dagpenge. Det kræver hårdt arbejde og en masse uvished, utryghed og sorg over at man er havnet der hvor man er.

Dette er udelukkende skrevet udfra hvordan det kan være at være langtidssygemeldt pga. kronisk sygdom (det er desværre der hvor jeg befinder mig).

Ok. Jeg kender udmærket det system. Det er ret gakket.