Det er DERES skyld, ikke min ...

Maja84 skriver:

Var også min tanke, jeg kan langt fra klare et normalt arbejde, men har to dejlige børn, og har aldrig hørt noget negativt fra hverken sp, læge, sygehus eller lignende, tværtimod. Vi har da ønsker om et 3 barn, og netop pga fleksibiliteten herhjemme, kan det sagtens lade sig gøre, hvor rammerne, i et arbejde, som er mere faste, gør det sværere med sygdom. Jeg er selv ked af jeg ikke kan arbejde, og ville så utrolig gerne, men de med den holdning, om at fordi man er ramt af sygdom, så Intet liv må have, synes jeg er rigtig lavt. Man må håbe at de ikke selv bliver ramt, og føler hvordan det er at kæmpe hver dag, yde og gøre en stor indsats, og hvor der så kommer sådan noget ind. Ja ja spark endelig til dem der ligger ned

Jeg kæmper selv hårdt, og betaler også prisen, men andre ser ikke de bøder man betaler. Forklarer man hvorfor, ynker man, holder man mund bliver man mødt med mistro, og uanset hvad man vælger, bør man ikke have meget liv, for så er livet jo bare en fest for andres penge. Fy føj man får lavet lidt i haven, en ny carport hvis der trænger eller tænke på at stifte familie.

Uh fik vist luftet lidt meget af gylletanken, men øv hvor skal der ikke meget til før det rammer

Vi har den ofte oppe at vende herhjemme. Manden og jeg. Jeg går jo hjemme på fp , men tillader mig i mine små stunder at gøre det der minder om et alm liv. 

Så i andres øjne fremstår jeg jo som værende frisk og rørig . Tja ja det er jeg også indimellem men desværre langt fra hele tiden. Og folk ser så også kun mig når jeg er aktiv og ser ikke at det så koster mig en dag på sofaen . Eller som i dag og går hvor jeg har bruge begge dage på sofaen. Ikke fordi jeg er doven men har bare ingen kræfter.

jeg ville give HVAD SOM HELST for at bytte min situation væk. Og blive arbejdsdygtig igen. Jeg har og gør fortsat , kæmper en kamp for at acceptere og forstå min situation . 

Men sådan er det nu engang, jeg er hvor jeg er . Og må få det bedste ud af den situation jeg nu engang står i ( vores familie ) jeg nyder det øjeblikke jeg har i hverdagen , der gør jeg kan gøre ting som for alle andre mennesker er en selvfølge og ikke ting de først skal overveje pga af følgerne. Som at bage en kage , eller gå i haven.

kan kun sige jeg BYTTER gerne. For jeg VIL gerne. Men kan IKKE. 

så nyder ski de øjeblikke jeg har også selv om det betyder der sidder folk og tror jeg ikke gider.

upsss også lang smører 

fair nok du har den holdning. når folk brokker sig over regering i forhold til sygdom mv. er det nok ikke fordi man mener det er deres skyld men fordi regeringen straffer en for at være det til fordel for skattelettelser i toppen og til store selskaber. og så mener jeg i øvrigt du skal stå ved din holdning og lade være at "brokke" dig anonymt!!!

bøllen skriver:

Vi har den ofte oppe at vende herhjemme. Manden og jeg. Jeg går jo hjemme på fp , men tillader mig i mine små stunder at gøre det der minder om et alm liv. 

Så i andres øjne fremstår jeg jo som værende frisk og rørig . Tja ja det er jeg også indimellem men desværre langt fra hele tiden. Og folk ser så også kun mig når jeg er aktiv og ser ikke at det så koster mig en dag på sofaen . Eller som i dag og går hvor jeg har bruge begge dage på sofaen. Ikke fordi jeg er doven men har bare ingen kræfter.

jeg ville give HVAD SOM HELST for at bytte min situation væk. Og blive arbejdsdygtig igen. Jeg har og gør fortsat , kæmper en kamp for at acceptere og forstå min situation . 

Men sådan er det nu engang, jeg er hvor jeg er . Og må få det bedste ud af den situation jeg nu engang står i ( vores familie ) jeg nyder det øjeblikke jeg har i hverdagen , der gør jeg kan gøre ting som for alle andre mennesker er en selvfølge og ikke ting de først skal overveje pga af følgerne. Som at bage en kage , eller gå i haven.

kan kun sige jeg BYTTER gerne. For jeg VIL gerne. Men kan IKKE. 

så nyder ski de øjeblikke jeg har også selv om det betyder der sidder folk og tror jeg ikke gider.

upsss også lang smører 

Sådan er det også her. Ja folk ser når man har gode dage, og ikke de dårlige og man ikke har overskud, de ser ikke prisen man betaler, hvordan man må vælge, for nogle gange helt at måtte undvære

Jeg ville til hver en tid bytte som du også ville, og tror desværre vi på nogle uheldige punkter deler skæbne for kan tydeligt nikke genkende til det du skriver

Desværre gør kommentarer så også mere ondt fordi msn vil og ønsker det, og man ikke selv har valgt

Maja84 skriver:

Sådan er det også her. Ja folk ser når man har gode dage, og ikke de dårlige og man ikke har overskud, de ser ikke prisen man betaler, hvordan man må vælge, for nogle gange helt at måtte undvære

Jeg ville til hver en tid bytte som du også ville, og tror desværre vi på nogle uheldige punkter deler skæbne for kan tydeligt nikke genkende til det du skriver

Desværre gør kommentarer så også mere ondt fordi msn vil og ønsker det, og man ikke selv har valgt

Og det er nemlig lige præcis holdninger som disse der gør det så pokkers svært . For de ser netop en når man har en smule overskud men ser jo ikke prisen man betaler bagefter . Og kender ikke historien bag , at ALT har en pris . ALT skal vejes for og imod , og overvejes .

og som du skrev før uanset HVAD man gør, vil der være folk der kikker skeptisk til en. Ynker man - tag dig sammen ( tag ansvar &nbsp laver man hverdags ting - du er for frisk 

ja det tror jeg også vi gør , heldigvis møder man så lidelse fæller der kan følge en i hvordan hverdagen rent faktisk er.

det hjælper lidt på holdning som disse som jo rammer .

bøllen skriver:

Og det er nemlig lige præcis holdninger som disse der gør det så pokkers svært . For de ser netop en når man har en smule overskud men ser jo ikke prisen man betaler bagefter . Og kender ikke historien bag , at ALT har en pris . ALT skal vejes for og imod , og overvejes .

og som du skrev før uanset HVAD man gør, vil der være folk der kikker skeptisk til en. Ynker man - tag dig sammen ( tag ansvar &nbsp laver man hverdags ting - du er for frisk 

ja det tror jeg også vi gør , heldigvis møder man så lidelse fæller der kan følge en i hvordan hverdagen rent faktisk er.

det hjælper lidt på holdning som disse som jo rammer .

Jeg er enig, det er ikke nemt, men du har ret, det positive er at kunne få forståelse i samme situation. Hører ofte, jamen hvis du bare tager dig sammen, hvis du nu træner, med tiden kan du sagtens, men de ved ikke hvor frustrerende når man så gerne vil og kroppen bare ikke vil samarbejde, og fordi man ikke kan klare et arbejde er det ikke ensbetydende med man ikke må have lidt livskvalitet, eller have børn

For noget tid siden var der stor forargelse over en mand som var filmet, læste ikke nærmere, men folk var forargede over han fik pension pga dårligt knæ og han kunne kravle over et hegn. Jeg tænkte st det var et godt eksempel, for blev jeg filmet udefra, ja så ville jeg også på nogle overskudsdage kunne ses ordne haven eller andre ting, men det er langtfra ofte jeg kan, og hvor er de samme mennesker når bøden kommer, når man har søvnløse nætter pga stærke smerter, eller overskuddet ikke har været der og haven er fyldt med ukrudt. Man må virkelig prioritere, så det ikke går ud over børnene, og nu har jeg garanteret ynket mig selv, men der ligger bare mere bag end hvad andre umiddelbart kan se, og nogle gange er det ikke alt man deler eller siger fordi man ikke gider lyde ynkelig, få kommentarer eller diskutere sygdom konstant, man indeholder så meget andet, og så snart folk hører man ikke arbejder ja så er man ikke interessant, så til forsamlinger kan det i sig selv være en udfordring, og udover også skulke kendes som hende den syge der kun kan snakke dårlugdomme, ønsker man ikke siddende på sig

Maja84 skriver:

Jeg er enig, det er ikke nemt, men du har ret, det positive er at kunne få forståelse i samme situation. Hører ofte, jamen hvis du bare tager dig sammen, hvis du nu træner, med tiden kan du sagtens, men de ved ikke hvor frustrerende når man så gerne vil og kroppen bare ikke vil samarbejde, og fordi man ikke kan klare et arbejde er det ikke ensbetydende med man ikke må have lidt livskvalitet, eller have børn

For noget tid siden var der stor forargelse over en mand som var filmet, læste ikke nærmere, men folk var forargede over han fik pension pga dårligt knæ og han kunne kravle over et hegn. Jeg tænkte st det var et godt eksempel, for blev jeg filmet udefra, ja så ville jeg også på nogle overskudsdage kunne ses ordne haven eller andre ting, men det er langtfra ofte jeg kan, og hvor er de samme mennesker når bøden kommer, når man har søvnløse nætter pga stærke smerter, eller overskuddet ikke har været der og haven er fyldt med ukrudt. Man må virkelig prioritere, så det ikke går ud over børnene, og nu har jeg garanteret ynket mig selv, men der ligger bare mere bag end hvad andre umiddelbart kan se, og nogle gange er det ikke alt man deler eller siger fordi man ikke gider lyde ynkelig, få kommentarer eller diskutere sygdom konstant, man indeholder så meget andet, og så snart folk hører man ikke arbejder ja så er man ikke interessant, så til forsamlinger kan det i sig selv være en udfordring, og udover også skulke kendes som hende den syge der kun kan snakke dårlugdomme, ønsker man ikke siddende på sig

Man kan hurtig komme til at være udenfor I en forsamling. For samtalen starter hurtig med , og hvad laver du så ?? Og ja svaret er ikke særlig interessant , sygemeldt ... Samtalen stopper ofte ret hurtigt ... 

har du læst den med skeerne ?? Om at være smerte patient , den er virkelig god til at beskrive hvordan det er ... I hverdagen.

så engang en udsendelse om netop det du skriver. Forsikringsselskaber der filmer folk der har en sag kørende. Hvor man se folk der f.eks slår græs ( og sidder timer bagefter ) men dette ses ikke for man må ikke filme ind på privat grund.

skræmmende  Jeg ville også i gode øjeblikket på gode dage fremstå som alle andre ( set udefra ) men problemet er at det holder ca 3 timer så er jeg død. Overskrider jeg mine grænser ( fordi jeg bare vil være normalt ) ja så ligger jeg et par dage  

kan se der er så mange ligheder i vores hverdag og situation . Og det hjælper da lidt  Når man støder på andre holdninger

bøllen skriver:

Man kan hurtig komme til at være udenfor I en forsamling. For samtalen starter hurtig med , og hvad laver du så ?? Og ja svaret er ikke særlig interessant , sygemeldt ... Samtalen stopper ofte ret hurtigt ... 

har du læst den med skeerne ?? Om at være smerte patient , den er virkelig god til at beskrive hvordan det er ... I hverdagen.

så engang en udsendelse om netop det du skriver. Forsikringsselskaber der filmer folk der har en sag kørende. Hvor man se folk der f.eks slår græs ( og sidder timer bagefter ) men dette ses ikke for man må ikke filme ind på privat grund.

skræmmende  Jeg ville også i gode øjeblikket på gode dage fremstå som alle andre ( set udefra ) men problemet er at det holder ca 3 timer så er jeg død. Overskrider jeg mine grænser ( fordi jeg bare vil være normalt ) ja så ligger jeg et par dage  

kan se der er så mange ligheder i vores hverdag og situation . Og det hjælper da lidt  Når man støder på andre holdninger

Har ikke hørt om skeerne, hvad er det?

Jeg gik på smerteklinik hvor der var en psykolog tilknyttet, til st lære en at acceptere og leve med smerterne. Jun sagde at i dag er lægerne dygtige og derfor ser folk kun 2 scenarier, 1, man bliver syg og ender med at dø2, man bliver syg og har et forløb og bliver rask. Men de glemmer kategorien midt imellem, som de mener er den værste, den kroniske tilstand, hvor man hverken dør eller bliver rask, men må leve med de sygdomme/ gener/ smerter man har. Det er den kategori folk ikke forstår og ikke kan eller ønsker at forholde sig til. Hvilket er en god forklaring hvorfor kronisk syge møder den modgang i det sociale liv som de gør

Maja84 skriver:

Har ikke hørt om skeerne, hvad er det?

Jeg gik på smerteklinik hvor der var en psykolog tilknyttet, til st lære en at acceptere og leve med smerterne. Jun sagde at i dag er lægerne dygtige og derfor ser folk kun 2 scenarier, 1, man bliver syg og ender med at dø2, man bliver syg og har et forløb og bliver rask. Men de glemmer kategorien midt imellem, som de mener er den værste, den kroniske tilstand, hvor man hverken dør eller bliver rask, men må leve med de sygdomme/ gener/ smerter man har. Det er den kategori folk ikke forstår og ikke kan eller ønsker at forholde sig til. Hvilket er en god forklaring hvorfor kronisk syge møder den modgang i det sociale liv som de gør

Det er en som beskriver hverdagen med kroniske smerter. I beskrivelsen bruger hun skeer. Fik den vist af en herinde på et tidspunkt og den rammer bare så rigtigt. For det er SÅ svært at forklare raske hvordan ens hverdag er. Da jeg læste den ramte den mig lige  Og følte faktisk en tåre. Fordi den netop beskrev det jeg befandt mig i. Skal se om jeg kan finde den igen. Tror desværre ikke jeg har gemt den

ja det giver jo mening  Og så er det bare så pokkers svært , at forstå noget usynligt 

Maja84 skriver:

Nu må jeg lige høre, for hvis man er syg, må man så ikke have familie, eller få lavet noget i hjemmet. Hvor går grænsen mellem de syge og dem som ikke gider. Er det bla hvor mange børn man vælger at få, hvilke og hvor mange projekter man får lavet hjemme ?

Jeg ved da ikke, hvor grænsen går, men det er da klart, at man har ressourcer til arbejdsmarkedet, hvis man har ressourcer til børn/hobby/kæledyr/hus mv..

Men der er jo kæmpe variation i sygdom, og er man fx uhelbredeligt syg med kræft eller lignende, finder jeg det tåbeligt, at man skal sendes ud i den ene arb.prøvning efter den anden. Det samme, hvis man har en kronisk sygdom, som man ved ikke bliver bedre, men som svinger meget op og ned, - så vil man naturligvis fra tid til anden virke ovenpå, men med al sandsynlighed få nedtur igen kort efter.

Vi er allesammen forskellige, men vi har også  alle noget, vi er gode til, og som vi kan magte. - Ville være skønt, hvis vi alle kunne bruges til/bidrage med noget i vores fællesskab.

Faith skriver:

Plejer at være meget enig med dig i de ting du skriver herinde. Men her synes jeg du går over stregen og fremstår som et meget lidt empatisk og fordømmende menneske. Øv!

Det er da ikke godt, hvis du synes, jeg fremstår sådan.

Jeg kan fortælle, at jeg har masser af empati og ikke er mere fordømmende end flertallet. Det er jeg ret sikker på.