Det er DERES skyld, ikke min ...

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

...med fare for at lyde strid...så kunne du jo også vælge at lade være med at lytte/læse folks "brok" ..altså : vende den anden kind til!

Nej det er rigtigt, at man ikke altid kan overskue konsekvenserne af de valg man tager, men derfor må man tage ansvaret alligevel. Har man sat børn i verden er det ens eget ansvar ! Ja vi lever heldigvis i et samfund hvor der er hjælp at hente, og sådan skal det blive ved med at være, men det er for mange en hvilepude. "Hvordan skal jeg forsørge mine børn når de skærer i min indtægt? Hvad regner de med? De skulle selv prøve ..." Det er holdninger som denne der relateres til. Ikke folk der kæmper en kamp for at få job og tage vare på deres familie. 

Det forstår jeg udemærket godt. Hvad angår den bestemte målgruppe du vil trænge ind til,så forstår jeg det godt! Men det er ikke den målgruppe du rammer. Det er de mennesker du gøre kede af det! De syge. De svage. Dem der er opgivet eller har opgivet. Jeg tror på at hvis man arbejder med mennesket i helhed og ikke overlader dem til sigselv på "kurser"så vil det give hurtigere resultater,for hvis et knækket menneske overlades til sigselv så sker der ingen succeshistorier. Ingen succeshistorier-ingen håb. Intet håb-ingen drømme,ingen drømme-så kan man ikke komme videre! Det hele starter (klicheagtgit nok men sandt)-med en drøm. Det hele hænger sammen. Og mange af de mennesker du rammer med det her indlæg er knækkede mennesker med knuste drømme. At få folk til at føle sig triste,kede af det,eller få dem til at føle skyld over de valg de har taget i et forsøg på at blive lykkelige, på trods af hvad end de slås med,-det rammer hårdt. Jeg håber aldrig at du skal opleve noget af det de mennesker har,for det at "snuble" har nogle konsekvenser der kan gøre det at rejse sig op til et laaangvarrigt forløb som kræver ressourcer ikke alle besidder. Desværre! 

Husk det folkens. Giv jerselv lov til at drømme 

Sørens skriver:

...med fare for at lyde strid...så kunne du jo også vælge at lade være med at lytte/læse folks "brok" ..altså : vende den anden kind til!

Det kunne jeg  og det plejer jeg også at gøre, men nu var bægeret bare lige fyldt den dag

KTP86 skriver:

Det forstår jeg udemærket godt. Hvad angår den bestemte målgruppe du vil trænge ind til,så forstår jeg det godt! Men det er ikke den målgruppe du rammer. Det er de mennesker du gøre kede af det! De syge. De svage. Dem der er opgivet eller har opgivet. Jeg tror på at hvis man arbejder med mennesket i helhed og ikke overlader dem til sigselv på "kurser"så vil det give hurtigere resultater,for hvis et knækket menneske overlades til sigselv så sker der ingen succeshistorier. Ingen succeshistorier-ingen håb. Intet håb-ingen drømme,ingen drømme-så kan man ikke komme videre! Det hele starter (klicheagtgit nok men sandt)-med en drøm. Det hele hænger sammen. Og mange af de mennesker du rammer med det her indlæg er knækkede mennesker med knuste drømme. At få folk til at føle sig triste,kede af det,eller få dem til at føle skyld over de valg de har taget i et forsøg på at blive lykkelige, på trods af hvad end de slås med,-det rammer hårdt. Jeg håber aldrig at du skal opleve noget af det de mennesker har,for det at "snuble" har nogle konsekvenser der kan gøre det at rejse sig op til et laaangvarrigt forløb som kræver ressourcer ikke alle besidder. Desværre! 

Husk det folkens. Giv jerselv lov til at drømme 

Det var bestemt ikke meningen at ramme den gruppe Den var et frustrationsindlæg over flere tråde med "øv-de-tager-mine-penge-de dumme-mennesker" temaet, hvor folk sidder fornærmede over den hjælp de får fra samfundet! Og det er her jeg mener der er et problem. At vi er blevet så forkælede, at vi tillader os, at brokke os over hjælp, når vi selv har skabt vores livssituation.

Men nu er den gruppe du nævner, der bliver kede af det, nok også hurtige ti,l at tage den til sig og tænke "det er mig hun mener"! Man er jo følsom i sådan en situation

Anonym skriver:

Det var bestemt ikke meningen at ramme den gruppe Den var et frustrationsindlæg over flere tråde med "øv-de-tager-mine-penge-de dumme-mennesker" temaet, hvor folk sidder fornærmede over den hjælp de får fra samfundet! Og det er her jeg mener der er et problem. At vi er blevet så forkælede, at vi tillader os, at brokke os over hjælp, når vi selv har skabt vores livssituation.

Men nu er den gruppe du nævner, der bliver kede af det, nok også hurtige ti,l at tage den til sig og tænke "det er mig hun mener"! Man er jo følsom i sådan en situation

Præcis