Det er DERES skyld, ikke min ...

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

Hvad med at tage ansvar for egne udtalelser og holdninger?

Jeg føler mig på ingen måde truffet, men synes det er mærkeligt at snakke om at tage ansvar for eget liv, men ikke selv vil tage ansvar for ens udtalelser og holdninger...!

Tja, er et ikke bare sådan vores samfund og verden ser ud nu? At man beklager sig mere end man fortæller det positive?

Går man en tur vil man jo ikke sige "ej mit knæ gør ikke ondt i dag" men "av for BIIP mit knæ gør ondt i dag" - man fortæller altså altid når der er noget galt og ikke når noget ikke er galt?

Jeg ynker garanteret lige så meget som andre, jeg gør det så bare til min kæreste og min familie, sjældent her eller FB, men ikke alle kan bruge deres familier og derfor vil de have trøst igennem de sociale medier.

Men vi kan vel heller ikke forvente at folk ikke ynker og klynker (haha ) når vi hver eneste dag i tv-avisen, aviserne, blade osv. osv. blive bombaderet med dårlige nyheder og grumme historier. Samfundet og verden har desværre taget en drejning hvor det er nemmest (dog ikke altid bedst) at ynke og på den måde komme i snak med folk.

Og forresten, rigtig godt debat indlæg - det giver stof til eftertanke 

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

Vi har også på baggrund af det med regeringen valgt at sende vores børn i privatskole. 

Lullaby skriver:

Vi har også på baggrund af det med regeringen valgt at sende vores børn i privatskole. 

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

Anonym skriver:

Må indrømme, at jeg er være lidt fyldt op af "klynkeri og ynk" (beklager - jeg kunne ikke finde et pænere ord -"have ondt af sig selv" måske ) der efterhånden er hverdag. Her - på fb og andre steder hvor man kommer. Her tænker jeg på job (mangel på samme), sociale ydelser, børn, hverdag, kommunen, regeringen, osv. Jeg mangler til tider lidt "jeg tager sku ansvar for mit eget liv"- indstilling til tingene. 

Det er ikke kommunen, regeringen, dine forældre eller andre der skaber dit liv. Har du valgt at sætte børn i verden, er det hård og de skal forsørges ja! Af dig!!! Også selv om du blev gravid ved et uheld og var meget ung. Er du syg eller uarbejdsdygtig, er det pissehårdt og frustrerende, da man ikke selv er skyld i sin situation, men stadig er det ikke politikernes skyld/ansvar at du er syg eller deprimeret. 

Tag ansvar for det liv DU har skabt DIG og læn dig ikke tilbage på systemet. Tror faktisk det vil hjælpe mange, da der ligger en vis stolthed i at kunne klare sig selv og sin situation. Selvfølgelig skal man hjælpes op når man snubler (hvilket alle gør på et eller andet tidspunkt i livet) men man skal ikke have lov at blive liggende. 

Dette opstød er ikke møntet direkte på nogle specilet. Bare en generel holdning i samfundet jeg langer ud efter. 

Enig - har netop tænkt på af komme med en lignende øffen!

Jeg er til dels enig 

Men jeg mener ikke, at man bare kan se på det som at den enkelte selv kan bare sige, at nu vil jeg sgu tage ansvar og klare mig selv. At tage ansvar kan være mange ting, og er for mig ikke bare lig med, at kunne klare sig selv økonomisk. Jeg tror på et samfund, hvor vi rent faktisk tager os af de svagere, for uanset hvad, så vil der være nogle, som ikke har har de ressourcer, som kræves for at klare sig selv økonomisk. Vi har mange uden uddannelser, og de ufaglærte stillinger forsvinder jo mere og mere. Ikke alle kan uddanne sig på højere niveau, for det kræver en del på flere plan. 

I mine øjne handler stolthed ikke bare om at være selvforsørgende, for mig er det i forhold til den person jeg er, og ikke i forhold til hvad jeg laver indkomstmæssigt. 

Jeg tror ikke på, at miljøet ikke bærer en del af ansvaret for, hvor langt et menneske når. Jeg mener bestemt også, at de har et ansvar for at hjælpe individet til at kunne udvikle sig mest muligt. 

wamse skriver:

Jeg er til dels enig 

Men jeg mener ikke, at man bare kan se på det som at den enkelte selv kan bare sige, at nu vil jeg sgu tage ansvar og klare mig selv. At tage ansvar kan være mange ting, og er for mig ikke bare lig med, at kunne klare sig selv økonomisk. Jeg tror på et samfund, hvor vi rent faktisk tager os af de svagere, for uanset hvad, så vil der være nogle, som ikke har har de ressourcer, som kræves for at klare sig selv økonomisk. Vi har mange uden uddannelser, og de ufaglærte stillinger forsvinder jo mere og mere. Ikke alle kan uddanne sig på højere niveau, for det kræver en del på flere plan. 

I mine øjne handler stolthed ikke bare om at være selvforsørgende, for mig er det i forhold til den person jeg er, og ikke i forhold til hvad jeg laver indkomstmæssigt. 

Jeg tror ikke på, at miljøet ikke bærer en del af ansvaret for, hvor langt et menneske når. Jeg mener bestemt også, at de har et ansvar for at hjælpe individet til at kunne udvikle sig mest muligt.