Nu bliver jeg simpelthen nød til at få svar

jydeinden skriver:

det er aldels ikke BARE rengørring, er det i hvertfald ikke i århus kommune.. og selv hvis det var så er det altså ikke sådan at du har hverken hele eller halve timer til hvert sted du skal gøre rent. Det er hårdt arbejde både fysisk og psykisk, og absolut IKKE noget jeg ville sætte nogen til som har den mindste skavank, men jo alle kan i teorien søge.

Ok, jeg mente nu bare, om alle kunne søge. Jeg har ikke indtryk af, at man efterspørger ufaglærte til den slags stillinger i min kommune.

Men det var nu et sidespring.

Frk. Himmelblå skriver:

Ok, jeg mente nu bare, om alle kunne søge. Jeg har ikke indtryk af, at man efterspørger ufaglærte til den slags stillinger i min kommune.

Men det var nu et sidespring.

her i kommunen kan alle søge afløser jobs, men til gengæld vil de fleste jo klart vælge en der ved hvad vedkommende har med at gøre forstået som at hvis de kan hjælpe med medicin eller støttebind så er det klart at foretrække

Dorthe1986 skriver:

Forstår godt det er træls, at der diskuteres om emnet, men man kan bare ikke lukke øjnene for det, der er galt med systemet.

Ingen har jo noget imod de kh-modtagere, der gør noget aktivt for at komme ud af det, og søger de jobs der er. Men når man gang på gang støder på folk, der spekulerer i hvordan man kan forblive på kontanthjælp, eller som vælger jobs fra fordi de ikke er fine nok eller lønnen ikke er høj nok, så er der altså noget fuldstændig galt med systemet og ikke mindst ens holdning til systemet.

Ja, jeg tænkte også umiddelbart, at så var der godt nok mange debatter, der var endt i mørket, havde man stoppet dem ud fra opfattelsen "vi bliver aldrig enige".

Jorden ville da fortsat være flad 

Men kan da godt forstå frustrationerne...

Maria-s skriver:

Jeg er da enig i at det er en nødløsning. Men hvad har det at gøre med at du synes satsen er for høj? Og du har selv tegnet lønsikring, jamen hvis du pludselig bliver ledig, demotivere det dig så ikke til at gå ud og søge job? Det e da sådan jeg læser det du skriver.

jeg tror vi er enige om at man skal søge de Jobs der er og som er MULIGE for en at besidde. Jeg sætter selv en ære i at tjene mine egne penge. Jeg tror bare vi ser meget forskelligt på hvem det er der havner i ledighed og hvad deres holdning er til job.

jeg tror vi taler lidt forbi hinanden

Jeg har tegnet forsikring for at stille mig selv og familie bedst muligt hvis jeg skulle blive ledig.

Men jeg ville til enhver tid søge andet også i udlandet hvis det kunne få mig i job.

Er flyttet engang med flytning af skolebørn osv pga job og ville aldrig tøve med at gøre det igen.

Jeg er så fra 71 ,og er fra en generation hvor det at have et arbejde var vigtig for ens livskvalitet-så i min verden kunne jeg slet ikke finde nogen som helst grund til ikke at søge

Og det er ikke sådan jeg ikke synes man ska kunne få hjælp,der er bare noget galt når Lidl ikke kan få besat deres stillinger pga deres løn er så lav at det for nogen ikke kan betale sig.

Og så synes jeg at mange af de der går med kroniske lidelser og angst for at ryge ud af systemet skulle have hjælp for nogen af alle de penge der bruges på folk der godt kan arbejde.

nielsen80 skriver:

Men sådan er realiteten jo, hvis man har fuldtidsarbejde og ikke bor lige ved siden af ens arbejde.

Det har jo ikke noget med at gøre, at man prioterere sit arbejde over sine børn, men mere at man også prioterere at forsøge sig selv og de børn man har sat i verden - også selvom det betyder mindre tid med dem. Træls ja, men sådan er det jo engang.

Jeg blander mig normalt ikke ret meget i disse debatter, da jeg udemærket er klar over, det er meget nemt at sidde på sin høje hest og være hellig, når man har et godt fast arbejde efter endt uddannelse - og i øvrigt har ret til både DP og betalt til lønsikring. Jeg under bestemt ALLE den smule KH, de får, og synes faktisk også det er noget fis, man ikke skulle måtte tage på ferie.......men kan altså godt følge det der offermentalitet argument, fordi, NEJ det er ikke fedt at være på KH, og ja det kan være nogle ofre, man skal lave sig for at komme i arbejde, f.eks have et job langt væk, mens man søger andet arbejde. Det må da være pisse ufedt, men det er der jo mange der gør, og får det til at fungere for en periode......også selvom man er mor og kvinde.

Synes desuden debatten bliver kludret, fordi man vælger at placere syge mennesker som ikke kan varetage et arbejde på KH. Det er helt hen i vejret, de skulle slet ikke være der, for der er i mit hoved stor forskel på at være arbejdsdygtig og på KH, og være syg på KH. Men det er en anden snak.

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, jeg tænkte også umiddelbart, at så var der godt nok mange debatter, der var endt i mørket, havde man stoppet dem ud fra opfattelsen "vi bliver aldrig enige".

Jorden ville da fortsat være flad 

Men kan da godt forstå frustrationerne...

Dorthe1986 skriver:

Jeg tror altså du misforstår hendes pointe. Hun mener jo at når vi er så heldige stillede at have det system vi har og hvis det skal kunne bestå, nytter det ikke noget, at man er kræsen i forbindelse med at få job, som hun, i kraft af sin erhvervsmæssige position, jo oplever mange er. Når man kan sidde på kh og fravælge jobs fordi lønnen ikke lige er god nok, så er der sgu noget helt galt med systemet og ikke mindst ens ret og pligtfølelse.

Det er jeg enig i men mener bare ikke det var det vi diskuterede. 

Carina:-) skriver:

Jeg har tegnet forsikring for at stille mig selv og familie bedst muligt hvis jeg skulle blive ledig.

Men jeg ville til enhver tid søge andet også i udlandet hvis det kunne få mig i job.

Er flyttet engang med flytning af skolebørn osv pga job og ville aldrig tøve med at gøre det igen.

Jeg er så fra 71 ,og er fra en generation hvor det at have et arbejde var vigtig for ens livskvalitet-så i min verden kunne jeg slet ikke finde nogen som helst grund til ikke at søge

Og det er ikke sådan jeg ikke synes man ska kunne få hjælp,der er bare noget galt når Lidl ikke kan få besat deres stillinger pga deres løn er så lav at det for nogen ikke kan betale sig.

Og så synes jeg at mange af de der går med kroniske lidelser og angst for at ryge ud af systemet skulle have hjælp for nogen af alle de penge der bruges på folk der godt kan arbejde.

 

Ok, jamen jeg tror vi er enige om mange af tingene, vi har bare forskellige grænser for hvad vi mener er mulig for nyt job. 

jydeinden skriver:

jeg har især altid undret mig over hvorfor jeg skal have at vide fra en på su at vedkommende er bedre end mig, undskyld mig, men får vi ikke begge penge fra staten? er den eneste forskel dybest set ikke hvad navnet på pengeposen er?

 

Jeg vil da håbe SU modtagere får et større udbytte i sidste ende, som også er til gavn for samfundet, end kontanthjælpsmodtagere gør.

Det er vel hele pointen med et uddannelsessystem, som gør os til et konkurrencedygtigt land.
Jeg tvivler på at kontanthjælpsmodtagere er med til at hæve den nationale standard.

Lilje82 skriver:

Ved du i grunden at mange af dem der står til at ende på kontanthjælp  i år, er folk dværre/har været på dagpenge, men står til at miste dem, fordi det er rigtig svært at være ene heldige, at nå igennem nåleøjet til en samtale, og lidt mere svært, når man bor, hvis der er langt til arbejdspladserne. 

Jeg har desværre selv været ledig rigtig længe, heldigvis for mig selv, har jeg været i frivilligt løntilskud det af tiden, men jeg mister mine dagpenge i juli måned,  derefter ville jeg været nødsaget til at gå på kontanthjælp, men jeg nægter, så hjem starter på en ny uddannelse til august, men det er faktisk ikke sjovt, endnu engang at skulle stifte sig en kæmpe studiegæld, fordi det er blevet svært at få job. 

Jeg har fuld forståelse over den undren der er for dem, som har været på kontanthjælp længe, og detver jo desværre ikke dem det går udover med de nye regler, ikke ret mange af dem i hvert fald (og her mener jeg dem, som godt kan varetage et job, og ikke dem som er på kontanthjælp pga. sygdom) men vi er bare nødt til at huske, at mange bliver ramt, og detver altså ikke bare sådan lige at få et job, selvom man ikke er kræsen, har jeg de seneste år søgt flere hundred job, og siden fin barsel sluttede dec. 2011, har jeg været til 2 jobsamtaler, og de er begge indenfor den sidste måned, ellers har den bare stået på afslag på afslag, og det er faktisk et stort stress moment, og det hjælper ikke, at man bliver talt ned til og om, man gør sit bedste og knokler og knokler med ansøgninger, ligger vågen over det om natten, og alligevel tror folk, det hele er så nemt og at man bare får hjemme og klør sig selv bagi.