JEG synes det er svært :(

Jeg har snakket med SP'en flere gange. Og for hende er det blot et godt tegn. Og at bassen ikke har brug for at være hos andre, og at jeg derfor skal tænke på hvad der er bedst for mig selv .. 

Jeg føler ikke det er et problem i min egen familie, fordi de accepterer at sådan er jeg. Men når jeg konstant skal sige nej til svigerfamilien, bliver det et problem der påvirker mig rigtig meget. Så meget at jeg slet ikke har lyst til at tage afsted  

Okay. Jamen for at få lidt ro omkring situationen skal du måske stole på din SP. Hun kender dig jo, har mødt dig og din søn flere gange og er trænet i at opdage problematiske tendenser.

Var det dig der skrev en tråd om at din svigerfamilie ikke kunne forstå at du ikke ville have din dreng passet med overnatning når han var 4-5 mdr. fordi I skulle til et eller andet arrangement?

Bøllemyr skriver:

Jeg læser det som at TS barn heller ikke har det godt med at blive holdt så ofte som familien ønsker og jeg ved fra mig selv af at det styrken ens beskytter trang og at man så bliver mødt af kritik og ubehagelige kommentare, er det ikke med til at gavne.
Jeg tror der er en masse faktore der spiller ind og at TS familie er med til at forværre hendes ubehag rigtig meget.

Jeg havde det også ekstra svært når det var hos nogen hvor jeg ikke følte mig respekteretmen derimod presset.

Ved ikke om det giver mening

OK - jeg havde ikke fanget noget om at barnet heller ikke brød sig om det.

Det giver fin mening at det er endnu sværere når det er nogen man ikke føler sig trygge ved. 

LilleChelle skriver:

Men hvad gør jeg, når Sp'en siger det er positivt at jeg har de følelser? 

Hvis sundhedsplejersken siger det er normalt er det nok det.

jeg kender ikke selv til disse følelser , så kan ikke give dig nogle råd . For mig virker det bare " voldsomt " ikke sagt at dine følelser er forkert. For det er jo sådan du føler det.

har i snakket med familien om det ? At du har disse følelser ? 

hvis i har det fint med det er som det er, er der jo ingen grund til at ændre. Grunden til jeg skriver, at jeg ville tage en snak med sundhedsplejersken er at det virker til at fylde meget .. 

Og for mig som voldsomme følelser .. 

LilleChelle skriver:

ja - jeg synes også det er så ærgerligt. Men tror virkelig ikke svigermor kan se hun er anmasenden .. :/ 

 

Og ja - der er nok ikke andet at gøre end at slå fast at sådan gør vi. Og det må de acceptere. 

 

Sp'en siger bare at vi skal sige at sådan er det og sådan har jeg det. Det må de acceptere. 

Kan du sige til hende, at du er ked af, at det skal komme dertil, hvor du ikke har lyst til at komme, fordi de presser sådan på og at du er ked af at det gode forhold er ved at gå fløjten, fordi du ikke føler dig tilpas? Måske du allerede har gjort det, men hvis ikke, så kunne det være hun tænkte sig om! Hun burde i hvert fald tænke sig om!

Ok, så er der måske ikke så meget hjælp at hente der... Men jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort!

Den der med at børn har godt af at græde, det er jo et levn fra min/vores barndom! Der var det jo sådan, at man mente børn havde godt af at græde! Det har de i min verden ikke og hvis de græder, er det altså ok, at man som forældre helst selv vil trøste! Med mindre vi snakker et kolikbarn, så har man nok godt af lidt aflastning engang imellem...

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Det er helt normalt at have det som du har det, og løvrigt også det sundest for dit barn. Spædbørn har ikke godt af at ryge fra arm til arm på alle mulige som er fremmede for barnet. Dit barn kan af natur kun genkende en og det er dig. Det lære også at kende sin far, men der går længe før det er klar til at lære flere at kende. Dog er det vigtigt for udviklingen og evnen til at knytte sig at de skaber relationer til et menneske mere inden 12 mdr alderen. Alt dette ved jeg fordi jeg selv har haft uoverensstemmelser med svigermor osv (min søn er dog også for tidlig født) men søgte en masse viden for at kunne forklare omgivelserne hvorfor at de ikke bare kunne holde ham. men da han blev lidt større lavede jeg den regel at han kun blev holdt af en anden når vi var sammen med nogen, og så måtte den anden eller de andre prøve en anden gang og kun hvis min søn var i humør til det. Og det måtte de jo bare affinde sig med :-)

LilleChelle skriver:

Nej - jeg har slet ikke lyst til at tage til fødselsdag hos dem om en uge  

Jeg har faktisk slet ikke lyst til at komme der  

Nej - jeg føler også det bør være mig der skal have det godt med hvad der bliver gjort. Han er jo netop mit barn og ikke deres. 

Nej det kan jeg godt forstå og syntes egentlig os det er fair hvis du bliver hjemme for de skylder en undskyldning.

Og selvfølgelig er det dig der ska ha det godt med det hele, eller smitter det jo os af på bette manden

Iiih hvor bliver jeg bare edderspændt rasende på dine vegne!! Din svigerfamilie skal tie stille og respektere, at sådan er det. De skal nok nå det og det gør jo ingen forskel om de holder ham eller ej på nuværende tidspunkt - det er jo udelukkende for deres skyld, han har da bedst af at være hos sin mor eller far. Min egen svigerfamilie var på samme måde med vores store datter og de kan stadigvæk være så grænseoverskridende ind imellem. Det er desværre nok ikke sidste gang du er frustreret over dem ift. dit barn

Det er DIT valg. Du gør ikke noget forkert.

Nu printer du denne 3-siders artikel, og så giver du den til svigerfamilien.

Det er en ordre!!!!

 

Lige præcis, artiklen beskriver det SÅ godt

Og PS. At du ikke synes det er fedt at lade dit barn gå på omgang eller bare sidde hos svigermor, er ikke ensbetydende med at du har en fødselsdepression eller er mere pyldret end andre. Det bliver nemmere med tiden og endnu nemmere med nr. 2

Jeg synes ikke dine svigerforældre reagerede heldigt, men jeg synes dine reaktioner når han så bliver holdt(græde) er enormt voldsomt. Jeg ville tale med lægen om det.

Det er r dit barn og dit valg. Men man skal nu heller ikke glemme: det er også dine svigerforældres barnebarn. 

 

tarkoflen skriver:

Hold da op, tænk engang, jeg havde slet ikke tænkt det som en fødselsreaktion, der tænker man typisk at det er hvor mor ikke kan overskue sit barn!

Tusind tak for at du lige fik åbnet mine øjne der, det er da så vigtigt at vide, at der er mange former for fødselsdepression og at der er mange flere ting, man skal være opmærksom på!

Fantastisk at du står frem og fortæller din historie

Det var sørme så lidt :-) der er nemlig mange forskellige måder at reagere på en fødselsdepression/reaktion!