JEG synes det er svært :(

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Du har det sikkert sådan fordi dit barn er dit ET OG ALT.

men jeg synes du skal snakke med din sundhedsplejerske, så du kan få håndteret dine følelser, da det jo ville være rart hvis du kunne slappe lidt af.

det er en gave at andre kan lide ens børn og vil være sammen med det, det håber jeg du vil se med tiden

tarkoflen skriver:

Hold da op, tænk engang, jeg havde slet ikke tænkt det som en fødselsreaktion, der tænker man typisk at det er hvor mor ikke kan overskue sit barn!

Tusind tak for at du lige fik åbnet mine øjne der, det er da så vigtigt at vide, at der er mange former for fødselsdepression og at der er mange flere ting, man skal være opmærksom på!

Fantastisk at du står frem og fortæller din historie

Nej - det havde jeg absolut heller ikke. Men det kan da sagtens være det er det. 

Frk. Himmelblå skriver:

Det er DIT valg. Du gør ikke noget forkert.

Nu printer du denne 3-siders artikel, og så giver du den til svigerfamilien.

Det er en ordre!!!!

 

Ja, det synes jeg jo også det er. Og at folk bør acceptere det. Men sådan er det åbenbart ikke

 

Rigtig god artikel - den bliver klart sendt videre. 

Kan ikke rigtig relatere til det da jeg ikke har haft det sådan, men kan da godt forstå det er svært for dem at forstå hvis de aldrig må holde ham?
Hvorfor skulle de ikke måtte det? De kan vel sagtens finde ud af at håndtere et barn?

Det har intet at gøre med at de ikke kan håndtere et barn? 

Det har noget at gøre med at jeg har det ekstremt dårligt med det, og bare vil have ham hos mig. Hvorfor - ved jeg ikke. 

Og de må også gerne holde ham, når JEG føler for det. 

Jeg synes ikke at de håndterer det særlig godt. De må jo kunne forstå at det ikke er fordi du er stædig, men fordi du reelt har et problem.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det er hvad det er - et problem. Jeg har fuld forståelse for at der kan være forskellige grader af beskyttelsestrang overfor sit barn. Men hvis du har det meget svært med at din 4 mdr. gamle baby bliver holdt af sin farmor og farfar, så synes jeg måske at det er derude hvor du skal overveje at snakke med f.eks din SP om det.

Jeg har snakket med SP'en flere gange. Og for hende er det blot et godt tegn. Og at bassen ikke har brug for at være hos andre, og at jeg derfor skal tænke på hvad der er bedst for mig selv .. 

Jeg føler ikke det er et problem i min egen familie, fordi de accepterer at sådan er jeg. Men når jeg konstant skal sige nej til svigerfamilien, bliver det et problem der påvirker mig rigtig meget. Så meget at jeg slet ikke har lyst til at tage afsted  

LilleChelle skriver:

Mit forhold til svigerforældrene har altid været rigtig godt Dog begyndte svigermor at drive mig til vanvid 4 ugers tid før termin ved at ringe konstant. 

Og nej - Jeg har ikke set dem håndtere små børn. Og derved ikke følt utryghed. Det skal her siges at følelsen af ikke at ville have nogle holder bassen ikke kun er svigerforældrene, men lige så meget min egen familie og venner .. 

 

Kæresten har fortalt dem før at jeg gerne ville at det kun var os der holdt ham - det har de bare ikke ville acceptere. Og mener alting er noget vrøvl hvis ikke det foregår på samme måde som da de havde børn. 

 

Jeg har snakket med sp'en før om det. Hun siger blot at det er gode tegn for hende og at jeg skal holde fast i hvad jeg har det godt med, da bassen ikke har gavn af at være hos andre endnu. 

Hvor er det altså ærgerligt at de skal ødelægge jeres gode forhold ved ikke at respektere dine grænser!

Det lyder heldigvis til at din kæreste er rigtig god for dig, og støtter dig! Så må l "bare"få hans familie fortalt, at det at de er så kritiske, faktisk gør, at du slet ikke har lyst til at komme hos dem, og det er der jo ikke nogen der er tjent med! Det er muligt, at de synes deres måde var den rigtige, men nu er det jo ikke deres barn, men jeres længere er den ikke! I gør hvad der er bedst for jeres familie, ligesom de gjorde hvad der var bedst for deres!

Godt du har snakket med din sp! Men kunne hun ikke komme med nogle råd til, hvordan du kunne lukke munden på dem?

Håber snart de accepterer at l altså er forældre på en anden måde, end de var!

Dorthe1986 skriver:

Den artikel rammer lige spot on!

Det er bare så vigtigt at huske for alle, både mødre, bedsteforældre, veninder, tanter, onkler og hvad har vi, at ligesom vi alle er forskellige mennesker, så er man også forskellige i sin rolle som mor

Så TS i stedet for at være ked af at du har det sådan, så bare sig at "sådan er jeg som mor, i andre skal nok komme til, når tid er"

Du skal i hvert fald ikke skamme dig over dine følelser. Det er nærmere din svigerfamilie, der skulle skamme sig over de kommentarer!

Jeg er glad for at få at vide jeg ikke bør skamme mig. For det gør jeg når jeg får sådan noget at vide. Jeg føler virkelig det er bare der gør noget forkert og ikke kan finde ud af noget, når de siger alt jeg siger er vrøvl. 

 

modesty skriver:

OK.  

Som sagt har jeg forståelse for at vi alle er forskellige - det skriver jeg jo selv.

Men jeg synes at der er et punkt hvor man måske skal begynde at overveje om der er nogle dybereliggende årsager til at man har det på den måde.

Og at man får noget der lyder som angst når bedsterne vil holde deres 4 mdr. gamle barnebarn, så har man efter min mening nået det punkt. Måske jeg tager fejl, jeg kommer bare med mit besyv - hvilket er hvad TS beder om.

Og jeg siger bestemt heller ikke at det ikke er noget dybereliggende der er grund til denne reaktion. 

For sp'en er det positivt. 

 - kæresten siger det måske er noget fra min barndom der gør det. 

Men jeg ved det ikke. Og hvordan kan jeg finde ud af det? :/ 

skovrup skriver:

synes IKKE det forkert det du føler og som du gør det er det 100% det rette for JER!

luk ørene for andre mennesker! du kan lige så godt lære det nu som senere, andre mennesker har hundrede meninger om hvordan man skal gøre eller hvad man gør forkert! lyt til hvad de siger, mål det med dig selv og dine værdier, vend det med manden og finder JERES måde at gøre det!

lyt til dit barn og dig selv, ikke andre.

Det er bare så svært ikke at tro det man gør er forkert, når man får at vide det er noget vrøvl :/ 

 

Men ja - det er nok 'bare' at lære at stå ved hvad jeg føler er rigtigt, og vende den med kæresten  

Månsson skriver:

Uh jeg var blevet tosset.. Så får man da slet ik lyst til at de ska holde ham..

Jeg tænker virkelig bare du ska føle efter hvad der er rigtigt for dig for den tid du har nu med dit barn får du ikke igen og det er jo trods alt dit barn..

Nej - jeg har slet ikke lyst til at tage til fødselsdag hos dem om en uge  

Jeg har faktisk slet ikke lyst til at komme der  

Nej - jeg føler også det bør være mig der skal have det godt med hvad der bliver gjort. Han er jo netop mit barn og ikke deres.