JEG synes det er svært :(

Bøllemyr skriver:

Jeg læser det som at TS barn heller ikke har det godt med at blive holdt så ofte som familien ønsker og jeg ved fra mig selv af at det styrken ens beskytter trang og at man så bliver mødt af kritik og ubehagelige kommentare, er det ikke med til at gavne.
Jeg tror der er en masse faktore der spiller ind og at TS familie er med til at forværre hendes ubehag rigtig meget.

Jeg havde det også ekstra svært når det var hos nogen hvor jeg ikke følte mig respekteretmen derimod presset.

Ved ikke om det giver mening

Han er gentagende gange begyndt at græde når han har været hos nogle. Og når jeg så tager ham fordi han begynder at græde for jeg enten en kommentar om at det er sundt at græde og vise utilfredshed eller blikket der siger at jeg er hysterisk fordi at de ikke selv må ordne gråden  

bøllen skriver:

Må indrømme jeg er delvis enig med dig .

svigerforældre burde takle det bedre og selvfølgelig respektere at tingene er som de er .

og kan følge dig et stykke hen ad vejen , vil dog ikke kalde det et problem . Men forstår hvad du mener , og her vil jeg give dig delvis ret . 

syntes ts skal tage en snak med sundhedsplejersken om sine følelser , så hun evt kan få redskaber til at " komme videre " så hun på sigt har det godt med andre holder den lille guldklump .

jeg forstår godt svigerforælderne er kede af, at de ikke har mulighed for at holde baby . Jeg har fuldt ud respekt for at vi som mennesker er forskellige med forskellige behov .

må dog indrømme at hvis der kommer så stærke følelser frem , hvis baby er hos andre , syntes jeg det er noget man skal arbejde med . Som jeg læser er det mors følelser der afholder og ikke baby s reaktion . 

Men hvad gør jeg, når Sp'en siger det er positivt at jeg har de følelser? 

LR85 skriver:

Du har det sikkert sådan fordi dit barn er dit ET OG ALT.

men jeg synes du skal snakke med din sundhedsplejerske, så du kan få håndteret dine følelser, da det jo ville være rart hvis du kunne slappe lidt af.

det er en gave at andre kan lide ens børn og vil være sammen med det, det håber jeg du vil se med tiden

Sp'en siger at jeg skal holde på at sådan har jeg det og at det må folk acceptere. At det nok skal blive bedre med tiden og at det er positivt for hende. 

Men ja - han er jo mit et og alt. 

Hvor er det altså ærgerligt at de skal ødelægge jeres gode forhold ved ikke at respektere dine grænser!

Det lyder heldigvis til at din kæreste er rigtig god for dig, og støtter dig! Så må l "bare"få hans familie fortalt, at det at de er så kritiske, faktisk gør, at du slet ikke har lyst til at komme hos dem, og det er der jo ikke nogen der er tjent med! Det er muligt, at de synes deres måde var den rigtige, men nu er det jo ikke deres barn, men jeres længere er den ikke! I gør hvad der er bedst for jeres familie, ligesom de gjorde hvad der var bedst for deres!

Godt du har snakket med din sp! Men kunne hun ikke komme med nogle råd til, hvordan du kunne lukke munden på dem?

Håber snart de accepterer at l altså er forældre på en anden måde, end de var!

ja - jeg synes også det er så ærgerligt. Men tror virkelig ikke svigermor kan se hun er anmasenden .. :/ 

 

Og ja - der er nok ikke andet at gøre end at slå fast at sådan gør vi. Og det må de acceptere. 

 

Sp'en siger bare at vi skal sige at sådan er det og sådan har jeg det. Det må de acceptere. 

Han er gentagende gange begyndt at græde når han har været hos nogle. Og når jeg så tager ham fordi han begynder at græde for jeg enten en kommentar om at det er sundt at græde og vise utilfredshed eller blikket der siger at jeg er hysterisk fordi at de ikke selv må ordne gråden  

Jeg har slet ikke forståelse for den slags opførsel. Mit barn bliver trøstet af mig og tror ikke en dyt på at det skulle være sundt

LilleChelle skriver:

Han er gentagende gange begyndt at græde når han har været hos nogle. Og når jeg så tager ham fordi han begynder at græde for jeg enten en kommentar om at det er sundt at græde og vise utilfredshed eller blikket der siger at jeg er hysterisk fordi at de ikke selv må ordne gråden  

WHAT!!! Selfølgelig vil du selv trøste ham hvis han begynder at græde!! Det er virkelig synd at du skal høre på alle de dumme kommentarer hele tiden!! Jeg har det nok lidt ligesom dig og jeg sagde engang til min far at jeg hellere selv ville holde ham og kunne mærke min far blev fornærmet, men nu er han kommet over det.. De bliver måske sure over at blive afvist.. Men kan virkelig godt forstå at du hellere selv vil holde ham - især hvis de presser dig.. Men synes det er strengt at svigerfamilien opføre sig sådan, for du gør jo bare dit bedste for dit barn..

Bøllemyr skriver:

Jeg har slet ikke forståelse for den slags opførsel. Mit barn bliver trøstet af mig og tror ikke en dyt på at det skulle være sundt

Nej - jeg synes også det eneste rigtige er at det er forældrene der trøster når disse er der. 

 

Tøs85 skriver:

WHAT!!! Selfølgelig vil du selv trøste ham hvis han begynder at græde!! Det er virkelig synd at du skal høre på alle de dumme kommentarer hele tiden!! Jeg har det nok lidt ligesom dig og jeg sagde engang til min far at jeg hellere selv ville holde ham og kunne mærke min far blev fornærmet, men nu er han kommet over det.. De bliver måske sure over at blive afvist.. Men kan virkelig godt forstå at du hellere selv vil holde ham - især hvis de presser dig.. Men synes det er strengt at svigerfamilien opføre sig sådan, for du gør jo bare dit bedste for dit barn..

Det gør ihvertfald ikke at jeg får lyst til at komme på besøg og tage til familie komsammener med dem  

 - Hvor er jeg ked af det skal være sådan. Hvorfor kan de ikke bare acceptere at jeg er som jeg er og føler som jeg gør. 

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Først: jeg har haft det på NØJAGTIG samme måde siden den dag min pige blev født - hun er 7 mdr nu! Jeg sagde til de nærmeste at jeg havde det svært med de skulle holde, og at jeg lige skulle bearbejde det lidt.. jeg tog så kontakt til min sp, og vi blev enige om jeg havde en fødselsreaktion..(jeg oplevede en abort 1½ måned inden min vellykkede graviditet) siden har jeg så sagt til familien at jeg har en reaktion og at det tager tid at bearbejde, og de derfor bedes respektere at de ikke kan/må holde en periode.. det har de gjort! heldigvis! jeg går hos psykolog og jeg synes det hjælper, jeg blir klar til at tage små skridt, og det har min egen mor nydt mest - hun har måttet holde få minutter engang imellem.. min psykolog har gjort klar for mig, at det ikke er i denne alder, at barnet får den der bedsteforældre relation, at det først er når hun blir større at de vil kunne skabe bånd, og netop der er det op til bedsteforældrene at vælge hvordan deres forhold skal være.. vi kan jo heller ikke huske hvem der holdt os da vi var babyer??!

sidst: du er ikke alene, og du er velkommen til at skrive en pb jeg har kæmpet mange kampe for at få respekteret mine følelser og valg!

LilleChelle skriver:

Nej - jeg synes også det eneste rigtige er at det er forældrene der trøster når disse er der. 

 

Jeg er med på vi alle er forskellige, men når du som MOR har det bedst med at trøste DIT barn så skal dette i mime øjne respekteres. Jeg kan personligt ikke se hvad gavn et barn har har af at græde og synes det er en underlig udtalelse.
Jeg forstår godt at de gerne vil være en del af deres barnebarns liv, men det kan man sagtens være uden at holde og chancen format holde bliver jo ikke ligefrem bedre hvis man ikke behandleren forældrene med respekt.