JEG synes det er svært :(

Tulle28 skriver:

Lige præcis, artiklen beskriver det SÅ godt

Og PS. At du ikke synes det er fedt at lade dit barn gå på omgang eller bare sidde hos svigermor, er ikke ensbetydende med at du har en fødselsdepression eller er mere pyldret end andre. Det bliver nemmere med tiden og endnu nemmere med nr. 2

Jeg føler mig bestemt heller ikke depressiv eller noget i den dur. 

Jeg har snakket med flere fagpersoner der siger det er ganske normalt at have det som jeg har det. og de ser det som gode tegn. Svigerfamilien vil bare ikke acceptere det og siger det er noget vrøvl  

Jeg er selv overbevist om at det bliver bedre :p 

mor:) skriver:

Jeg synes ikke dine svigerforældre reagerede heldigt, men jeg synes dine reaktioner når han så bliver holdt(græde) er enormt voldsomt. Jeg ville tale med lægen om det.

Det er r dit barn og dit valg. Men man skal nu heller ikke glemme: det er også dine svigerforældres barnebarn. 

 

Hvad er en voldsom reaktion? 

 - Selvfølgelig er det svigerforældrenes barnebarn, men det er MIT barn. Ergo må det da være mine behov der kommer i 1. række? 

-Sigrid- skriver:

Jeg havde det på samme måde, og hun reagerede også på det hvis hun skulle til andre - men effekten kom først da kom hjem om aftenen og dagen efter hvor hun bare græd og ikke ville væk efter fra mig

Familien havde svært ved at acceptere det, især min farmor og svigerfar var forfærdelige. Min farmor blev barnlig og nægtede at tage skoene af hjemme ved os 

Min svigerfar spurgte konstant om Nethe ikke skulle over til farmor også selvom hun sov 

Nu er Nethe 14 mdr gammel, og nu er jeg 100% tryg ved at lade andre holde og tage sig af hende. Undtagen svigerfar, men han er også en ubehagelig person 

Du skal nok komme videre, ignorer kommentarene, det kommer 

Hold op en reaktion fra din svigerfar har/havde  

Men hvor er det dejligt jeg ikke er ene om at have det på den måde. 
Jeg håber og tror på det bliver bedre når han bliver større og selv tager kontakt til folk  

Prinsesse2ben skriver:

Jeg havde det præcis som dig.. Og jeg ved faktisk stadig ikke hvorfor i dag 

Pludselig da min datter blev lidt ældre begyndte hun selv at opsøge de mennesker hun ønskede en kontakt med, især min søde svigerfar. Hun bliver simpelthen så glad hver gang hun ser ham og det betyder pludselig mere for mig nu end mine egne behov. Min svigermor som jo selvfølgelig også elsker hende meget højt har altid været meget talende og højtråbende ala "hvor er farmor" "kom hen til farmor" "er du farmors lille dukkebarn" " er du farmors lille trold"  Jeg blev TOSSET i mit hoved af at høre på det konstant og sådan har min datter det åbenbart også, for hun ignorerer gang på gang farmor og løber istedet hen til farfar, også selvom det er farmor der lokker med gaver og slik  Det er efterhånden også ved at gå op for farmor!! Vil også bare sige at du langt fra er unormal og jeg synes at din svigerfamilie skal respektere dig, for det skal nok ændre sig når hun bliver ældre 

Det er så øv ikke at vide hvorfor  

Men hvor er det dejligt at din datter så åbenlyst viser at hun ikke gider den opførelse. Sådan er min svigermor desværre også. Og jeg håber virkelig hun lære at forstå at hun skal skrue ned. 

lisbethita skriver:

Hejsa,

Jeg ved godt, at det er en gammel tråd, men skriver alligevel:

 

Hvad bilder de sig ind, din svigerfamilie? At sige sådan til dig? Det er sgu da helt normalt, at man bare ikke har lyst til andre skal holde ens barn. Nogle oplever det ikke og andre rigtigt meget. Men det er ikke noget du selv kan styre. Og det er altså DIG der er moderen og må bestemme, hvad du synes er rigtigt og ikke er. Svigerfamilier har det med at overskride ens grænse  -det er set før, men det er DERES problem!!!

Jeg er totalt i chock over det de har sagt til dig. Så tag dog og slap lidt af. Det kommer jo - når du er klar. Der gik et helt år, før jeg blev "god" til at give min datter fra mig. Sådan er vi bare forskellige.

Vær ligeglad og tro på, at det er HELT normalt. Det må de sgu accepterer!

 

KRAM

 

 

 

Pjat - den er kun et par dage gammel  

 - Hvor er det dejligt at høre jeg ikke er ene om at have det sådan. 

SP'en siger jo også at det er helt normalt og gode tegn for hende Så jeg ser jo ikke selv noget galt i det. Men det gør svigerfamilien da så sandelig  

Jeg blev så ked af det, og det fik mig virkelig til at føle mig forkert og ikke accepteret  

 - må bare være 'hård' og sige det foregår på mine præmisser. 

Hvornår begyndte folk at måtte holde din datter? 

Bøllemyr skriver:

jeg er godt nok også blevet set skævt til og talt grimt om. Men jeg er lige glad. Jeg stod fast.

Mit barn og jeg VED bedst.
Men øv hvor er det hørt at de ikke bare kan respekter end følelser. Det danner ikke andet end en kløft i mellem dig og dem.

Nej - jeg tænker også at jeg distancere mig mere og mere fra dem, når de ikke vil acceptere mig som jeg er og hvordan jeg gør tingene  

sommerbarn<3 skriver:

Det er altså også ligesom om folk ikke fatter at ens barn ikke bare er en baby, men et lille menneske med følelser og personlighed. Og dermed også personlige grænser. Hvorfor skal babyers intim grænse altid brydes fordi at en baby skal holdes af alle dem der ikke selv har en baby. Det er egentlig en mærkelig mentalitet.

Jeg er fuldstændig enig. 

Vi andre har da heller ikke lyst til at sidde på skødet af alle mulige mennesker  

dola skriver:

Jeg havde det på samme måde, med bed det i  mig de første gange eller lod min kæreste "aflevere" den lille hos svigermekanikken.
Jeg synes det var vildt grænseoverskidende, og i dag bliver min søn altid ked af det hos sin farmor.

Jeg synes de er helt forkert på den, men har I forklaret dem at det er sådan du har det?
Hvis I har så lad dem hidse sig op og hidse sig ned igen, og inviter dem ikke før i har fået lidt mere ro på!

Jeg har stadig svært ved at give min dreng fra mig( er 11 måneder) men øver mig i at blive bedre, hanskal jo snart i vuggestue....!

Men kæmpe krammer

Jeg bed det også i mig de første gange, og ind i et andet rum og tudede. Men det var jo ikke holdbart, og jeg begyndte at græde før vi skulle afsted fordi jeg frygtede at skulle give ham væk. 

Jeg har prøvet, men de har ligesom ikke rigtigt ville høre. 

Jeg håber de har hørt lidt mere efter, da min kæreste snakkede med dem efter jeg var gået ud i bilen forleden. Og at de nu gider acceptere det. 

Men hvor er det altså svært når folk ser skævt til en  

Ja - jeg ved ikke om det er nemmere når man ved at de skal afsted .. Jeg frygter lidt hvordan jeg får sendt bassen i VS. 

tarkoflen skriver:

Utroligt med sådan en stædig kvinde. Det må da være så frustrerende, at hverken du eller kæresten kan komme igennem til hende!

Kan godt forstå, at du er ved at opgive! Håber l kan få et eller andet igennem til dem, så de forstår, at det faktisk er dem selv, der gør, at de ikke lærer deres barnebarn at kende!

Ja - For jeg føler jo netop at det er dem selv der lidt ødelægger det, ved konstant at presse mig. 
Men de ser det jo kun som at det er mig der er noget galt med, og at de ikke får lov at være en del af bassens liv. Hvilket jo ikke er rigtigt. Jeg har ALDRIG sagt de ikke må sidde og snakke med ham, så længe det er mig eller kæresten der holder.

LilleChelle skriver:

Hvad er en voldsom reaktion? 

 - Selvfølgelig er det svigerforældrenes barnebarn, men det er MIT barn. Ergo må det da være mine behov der kommer i 1. række? 

Det er dit og din kærestes barn. Jeg vil ikke mene at bare fordi man er blevet mor så er det kun mors behov der skal dækkes ind. 

Jeg synes det er voldsomt at du græder hver gang hun bliver holdt af en anden end dig. Hvad med at farmand besøger sine forældre i en lille halv time og du får dig en lur?