JEG synes det er svært :(

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Men er du bange for at de skal tabe ham? Han bliver ked? De ikke gør det godt nok eller hvad er det?

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Jeg har hørt at der er nogle mødre der får det ligesom dig. Men hvorfor kan jeg ikke svare på.

Men synes ærlig talt at det er strengt, at sige at de ikke har lyst til at i kommer på besøg, fordi de ikke må holde ham. Helt ærligt

Men måske du skal prøve at forklare dem, at det bare er rigtig svært for dig, og at du ikke ved hvorfor, men at de måske kan hjælpe dig til at få det bedre? Tror det er noget, der skal komme i små skridt og så nytter det ikke noget at der er pres på. Det kan godt være der har svært ved at forstå det, men de må sådan set bare acceptere det!

Og det bedste ville, for alle parter, både dig, din søn og også dem, hvis det er noget i kan gøre sammen - altså hjælpe dig til at kunne give bedre slip. Men hvis du åbent siger til dem, at det er rigtig svært og om de ikke nok vil hjælpe - tror du så ikke de vil det?

synes de skal respektere at du har det sådan! og synes ikke det pænt af dem de stiller det sådan op....  

Jeg synes ikke det forkert af dig at føle som du gør, bassen har været en del af dig i 9 mdr, i to høre sammen, han kan ikke selv opsøge andre, for så det en anden snak? Så det er dig der styre hvor den lille skal være, i har et bånd....

Jeg havde det ikke godt med at andre holdt min søn, som udgangspunkt holdte andre ham ikke da han var lille. Først da han begyndte af kravle og selv kunne opsøge andre, var jeg ok med det...

Jeg ved godt der er forskellig holdninger om meninger om det, men jeg synes det er naturligt det du føler, man skal lytte til sig selv og sit barn. 

Det er dog vigtigt din mand støtter dig, det gjorde min. Han forstod det ikke altid, men han støttede mig og hvis nogen skulle holde vores søn var det som udgangspunkt ham.

Nu min søn snart to, han opsøger selv folk når han har lyst til det, men han siger også fra hvis nogen opsøger ham og han ikke har lyst. 

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Jeg har ikke selv haft problemer med at give mit barn fra mig. Har set det som en mulighed for at tage et dejligt langt bad, barbere ben, gå på toilettet i fred, tage i biffen med kæresten osv.
MEN... når det er sagt så kan jeg godt forstå dig. Det er dit guld, og lige meget hvor gode andre er til at holde og pusle om barnet, så synes man nu engang at man selv gør det bedst.

Reaktionen fra din svigerfamilie er IKKE i orden. Og jeg synes faktisk din mand burde tage en snak med dem, og fortælle dem hvordan du har det, ig at nok skal komme når du er parat.

Men jeg synes du skal snakke med din sundhedsplejeske om hvordan du har det. Måske hun har nogle værktøjer du kan bruge.

Stort kram herfra

Jeg havde det på samme måde som dig da Aviaja var mindre (hun er 14,5 måned nu). Jeg gik og havde det sådan i 2 måneder før jeg tog mig sammen og talte med min sundhedsplejerske om det, og det viste sig at jeg gik rundt med en fødselsdepression. Jeg startede i en terapigruppe, og fandt ret hurtigt ud af at min usikkerhed simpelthen bundede i min usikkerhed som mor - var jeg nu en god nok mor? Hvad nu hvis andre kunne gøre det bedre end mig? Hvad nu hvis det viste sig at jeg slet ikke egnede mig som mor og nogen skulle opdage det og tage hende fra mig? Hvad nu hvis hun fik et bedre forhold til sine bedsteforældre end til mig?

Jeg har arbejdet med det - og det var SVÆRT i starten!! Hold op hvor måtte jeg sidde på mine hænder tit når andre holdt hende, og gå ud på toilettet og hyle, og min mand måtte tit trække mig til side og tage om mig og fortælle at det var okay og at jeg var den bedste mor for hende - bekræfte mig.

Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men du er altid velkommen til at skrive privat hvis det er!

De har selvfølgelig ret i at det er nemmere for andre at passe når den tid kommer hvor i får brug for "voksentid" hvis de kender barnet, men jeg synes virkelig også de skal acceptere at det er nødt til at ske i dit tempo!!

LilleChelle skriver:

HviJa - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Hvem sagde det fis til dig? De sku da skamme sig..

Man kan sagtens lære et barn at kende uden at holde det.. Når han sidder ved dig kan de da bare snakke løs..

Du skal ikke gøre noget før du er klar og ha lyst, der kommer intet godt ud af pres.

LilleChelle skriver:

Ja - det synes jeg virkelig. 

 - Nu er bassen 4 måneder gammel og jeg frygter stadig at skulle ud blandt svigerfamilien  

Jeg har siden han var en måneds tid gammel, haft rigtig svært ved at andre har holdt ham, udover jeg og min kæreste. Jeg har dog fleregange spurgt om bedsteforældrene har haft lyst til at holde ham mens jeg er gået på toilet etc. 

Igår kappede det så fuldstændig over hos svigerforældrene  

 - Bomben sprang og jeg fik at vide at de aldrig måtte holde ham, at de ikke fik nogen relation til ham, at der ikke var nogen til at tage sig af ham hvis vi gik hen og døde, fordi ingen kendte til ham, at de ikke havde lyst til at vi kom på besøg når ikke de måtte holde ham. 

Spørgsmålet kører rundt i hovedet på mig: Hvorfor bliver jeg så ked af det ved tanken om at andre skal holde ham? 

 

Jeg frygter at skulle på besøg hos svigerfamilien fordi de alle spørger om ikke de må holde ham hele tiden Min egen familie har accepteret at jeg selv kommer og spørger om de vil holde når jeg er klar til det. 
Jeg vil egentlig helst blive hjemme, fordi jeg bliver så ked af det hver gang de spørger, og jeg siger nej. Jeg forstår jo ikke selv hvorfor. Jeg ved bare at jeg bliver så ked af det at jeg 9 ud af 10 gange begynder at græde  

 

Men hvorfor har jeg det sådan? 

Nu har jeg ikke nogen børn endnu, men jeg ved at det ikke er særlig sundt for spædbørn at ryge fra den ene person til den anden når de er ude ved folk, specielt ikke hvis de er for tidligt fødte. (Det ved jeg ikke om din dreng er). 

Det er helt naturligt at du har et tæt bånd til ham og ikke har lyst til at han skal være hos alle mulige. Han vil sikkert også helst være hos dig eller sin far.

Prøv at snakke med din svigerfamilie om at du ikke har lyst til at han skal holdes af så mange hele tiden. Så kan det fx være en af dem han får lov at kende godt først, og start med kort tid af gangen, så både du og han kan vænne sig til det. 

 

Dorthe1986 skriver:

Jeg har hørt at der er nogle mødre der får det ligesom dig. Men hvorfor kan jeg ikke svare på.

Men synes ærlig talt at det er strengt, at sige at de ikke har lyst til at i kommer på besøg, fordi de ikke må holde ham. Helt ærligt

Men måske du skal prøve at forklare dem, at det bare er rigtig svært for dig, og at du ikke ved hvorfor, men at de måske kan hjælpe dig til at få det bedre? Tror det er noget, der skal komme i små skridt og så nytter det ikke noget at der er pres på. Det kan godt være der har svært ved at forstå det, men de må sådan set bare acceptere det!

Og det bedste ville, for alle parter, både dig, din søn og også dem, hvis det er noget i kan gøre sammen - altså hjælpe dig til at kunne give bedre slip. Men hvis du åbent siger til dem, at det er rigtig svært og om de ikke nok vil hjælpe - tror du så ikke de vil det?

Er helt enig i nedenstaaende svar. Jeg tror den bedste maade at klare den konflikt paa er at fortaelle aabnet og aerligt om hvordan du har det. 

Og der er ikke noget galt i at have det som du har. Ligesom det ogsaa er helt naturligt at svigerfamilien gerne vil holde deres barnebarn. Men dit behov kommer nu foerst lige i denne sammenhaeng. Men de maa have en chance for at forstaa det.

Nu er jeg ikke mor endnu, så kan kun forestille mig, hvordan det må være, men du får lige mine tanker, så kan du sortere i det, som du lyster

Min første tanke var, hvordan dit forhold til svigerfamilien var inden l fik jeres søn var? Var det anstrengt eller hyggede l jer?

Har du set dem håndtere andre børn, hvor du har været utryg?

Har du eller din kæreste sat jer ned og fortalt dem, hvor svært det er for dig, og at det altså ikke kun er dem, der ikke må holde ham, det er alle også din familie? Jeg tænker lidt, at deres overreaktion (som det er i mine øjne) skyldes at de måske går med en forestilling om, at de er de eneste der ikke er gode nok til at holde jeres søn...

Som jeg hører det, så er du godt klar over, at det måske er lidt voldsomt, at du har det svært med, at andre ikke må holde ham, men omvendt, så er det altså sådan du har det, og det er du nødt til at slutte fred med og måske det ville hjælpe dig til, at give slip lige så stille og i dit tempo... Sig til svigerfamilien, at du nok skal give ham fra dig, når du er klar til det, og du bliver slet ikke klar af at de presser dig! Du har dine grænser og dem skal de altså acceptere!

Sidst men ikke mindst ville jeg tage en god lang snak med din sundhedsplejerske, måske hun har nogle gode råd til, både hvordan du tackler svigerfamilien og hvordan du lige så stille og i dit tempo giver slip og lader andre holde jeres lille vidunder