JEG synes det er svært :(

Et problem?
Det synes jeg godt nok er hårdt sagt. Der er mange der har det sådan inklusiv mig selv. Der er forskel på mennesker og vi er ikke alle ens.

OK.  

Som sagt har jeg forståelse for at vi alle er forskellige - det skriver jeg jo selv.

Men jeg synes at der er et punkt hvor man måske skal begynde at overveje om der er nogle dybereliggende årsager til at man har det på den måde.

Og at man får noget der lyder som angst når bedsterne vil holde deres 4 mdr. gamle barnebarn, så har man efter min mening nået det punkt. Måske jeg tager fejl, jeg kommer bare med mit besyv - hvilket er hvad TS beder om.

LilleChelle skriver:

Jeg har heldigvis en kæreste der støtter mig i det, for han er jo heller ikke interesseret i at jeg skal være ked af det. 

 - Han forstår det ikke rigtigt, men støtter mig dog alligevel. Men hvordan skal han kunne forstå det, når jeg ikke selv rigtigt forstår hvorfor jeg har det som jeg har det. 

 

Jeg tror selv på at det bliver bedre når han bliver ældrer. Men det er svært at tro på når man får at vide det er noget vrøvl det hele. 

synes IKKE det forkert det du føler og som du gør det er det 100% det rette for JER!

luk ørene for andre mennesker! du kan lige så godt lære det nu som senere, andre mennesker har hundrede meninger om hvordan man skal gøre eller hvad man gør forkert! lyt til hvad de siger, mål det med dig selv og dine værdier, vend det med manden og finder JERES måde at gøre det!

lyt til dit barn og dig selv, ikke andre.

Vivian87 skriver:

Jeg havde det på samme måde som dig da Aviaja var mindre (hun er 14,5 måned nu). Jeg gik og havde det sådan i 2 måneder før jeg tog mig sammen og talte med min sundhedsplejerske om det, og det viste sig at jeg gik rundt med en fødselsdepression. Jeg startede i en terapigruppe, og fandt ret hurtigt ud af at min usikkerhed simpelthen bundede i min usikkerhed som mor - var jeg nu en god nok mor? Hvad nu hvis andre kunne gøre det bedre end mig? Hvad nu hvis det viste sig at jeg slet ikke egnede mig som mor og nogen skulle opdage det og tage hende fra mig? Hvad nu hvis hun fik et bedre forhold til sine bedsteforældre end til mig?

Jeg har arbejdet med det - og det var SVÆRT i starten!! Hold op hvor måtte jeg sidde på mine hænder tit når andre holdt hende, og gå ud på toilettet og hyle, og min mand måtte tit trække mig til side og tage om mig og fortælle at det var okay og at jeg var den bedste mor for hende - bekræfte mig.

Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men du er altid velkommen til at skrive privat hvis det er!

De har selvfølgelig ret i at det er nemmere for andre at passe når den tid kommer hvor i får brug for "voksentid" hvis de kender barnet, men jeg synes virkelig også de skal acceptere at det er nødt til at ske i dit tempo!!

Tak for din historie - Jeg skriver nok til dig privat  

Tænker at det ville gå bedre hvis ikke hele tiden jeg blev presset

Månsson skriver:

Hvem sagde det fis til dig? De sku da skamme sig..

Man kan sagtens lære et barn at kende uden at holde det.. Når han sidder ved dig kan de da bare snakke løs..

Du skal ikke gøre noget før du er klar og ha lyst, der kommer intet godt ud af pres.

Svigerforældrene  

Det tænker jeg også. Og jeg har aldrig sagt til folk de ikke må snakke med ham, medmindre han ligger og er ved at falde i søvn. 

LilleChelle skriver:

Svigerforældrene  

Det tænker jeg også. Og jeg har aldrig sagt til folk de ikke må snakke med ham, medmindre han ligger og er ved at falde i søvn. 

 

Anonym23 skriver:

Nu har jeg ikke nogen børn endnu, men jeg ved at det ikke er særlig sundt for spædbørn at ryge fra den ene person til den anden når de er ude ved folk, specielt ikke hvis de er for tidligt fødte. (Det ved jeg ikke om din dreng er). 

Det er helt naturligt at du har et tæt bånd til ham og ikke har lyst til at han skal være hos alle mulige. Han vil sikkert også helst være hos dig eller sin far.

Prøv at snakke med din svigerfamilie om at du ikke har lyst til at han skal holdes af så mange hele tiden. Så kan det fx være en af dem han får lov at kende godt først, og start med kort tid af gangen, så både du og han kan vænne sig til det. 

 

Han er født til tiden  

Og ja - Jeg vil helst bare have ham hos mig. Hvis det stod til mig sad han bare i mine arme dagen lang - men det gider knægten sku ikke  

Svigerfamilien forstår det desværre ikke - de mener bare det er noget fis at de ikke må holde ham og at det er noget vrøvl det sp'en siger om at barnet ingen gavn har af at blive smidt rundt til folk. 

3rollinger skriver:

Er helt enig i nedenstaaende svar. Jeg tror den bedste maade at klare den konflikt paa er at fortaelle aabnet og aerligt om hvordan du har det. 

Og der er ikke noget galt i at have det som du har. Ligesom det ogsaa er helt naturligt at svigerfamilien gerne vil holde deres barnebarn. Men dit behov kommer nu foerst lige i denne sammenhaeng. Men de maa have en chance for at forstaa det.

Jeg aner bare ikke hvordan jeg skal fortælle dem det, når de ikke vil høre hvad jeg siger. Det jeg fortæller er bare noget vrøvl ifølge dem  

OK.  

Som sagt har jeg forståelse for at vi alle er forskellige - det skriver jeg jo selv.

Men jeg synes at der er et punkt hvor man måske skal begynde at overveje om der er nogle dybereliggende årsager til at man har det på den måde.

Og at man får noget der lyder som angst når bedsterne vil holde deres 4 mdr. gamle barnebarn, så har man efter min mening nået det punkt. Måske jeg tager fejl, jeg kommer bare med mit besyv - hvilket er hvad TS beder om.

Jeg læser det som at TS barn heller ikke har det godt med at blive holdt så ofte som familien ønsker og jeg ved fra mig selv af at det styrken ens beskytter trang og at man så bliver mødt af kritik og ubehagelige kommentare, er det ikke med til at gavne.
Jeg tror der er en masse faktore der spiller ind og at TS familie er med til at forværre hendes ubehag rigtig meget.

Jeg havde det også ekstra svært når det var hos nogen hvor jeg ikke følte mig respekteretmen derimod presset.

Ved ikke om det giver mening

modesty skriver:

Jeg synes ikke at de håndterer det særlig godt. De må jo kunne forstå at det ikke er fordi du er stædig, men fordi du reelt har et problem.

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at det er hvad det er - et problem. Jeg har fuld forståelse for at der kan være forskellige grader af beskyttelsestrang overfor sit barn. Men hvis du har det meget svært med at din 4 mdr. gamle baby bliver holdt af sin farmor og farfar, så synes jeg måske at det er derude hvor du skal overveje at snakke med f.eks din SP om det.

Må indrømme jeg er delvis enig med dig .

svigerforældre burde takle det bedre og selvfølgelig respektere at tingene er som de er .

og kan følge dig et stykke hen ad vejen , vil dog ikke kalde det et problem . Men forstår hvad du mener , og her vil jeg give dig delvis ret . 

syntes ts skal tage en snak med sundhedsplejersken om sine følelser , så hun evt kan få redskaber til at " komme videre " så hun på sigt har det godt med andre holder den lille guldklump .

jeg forstår godt svigerforælderne er kede af, at de ikke har mulighed for at holde baby . Jeg har fuldt ud respekt for at vi som mennesker er forskellige med forskellige behov .

må dog indrømme at hvis der kommer så stærke følelser frem , hvis baby er hos andre , syntes jeg det er noget man skal arbejde med . Som jeg læser er det mors følelser der afholder og ikke baby s reaktion . 

tarkoflen skriver:

Nu er jeg ikke mor endnu, så kan kun forestille mig, hvordan det må være, men du får lige mine tanker, så kan du sortere i det, som du lyster

Min første tanke var, hvordan dit forhold til svigerfamilien var inden l fik jeres søn var? Var det anstrengt eller hyggede l jer?

Har du set dem håndtere andre børn, hvor du har været utryg?

Har du eller din kæreste sat jer ned og fortalt dem, hvor svært det er for dig, og at det altså ikke kun er dem, der ikke må holde ham, det er alle også din familie? Jeg tænker lidt, at deres overreaktion (som det er i mine øjne) skyldes at de måske går med en forestilling om, at de er de eneste der ikke er gode nok til at holde jeres søn...

Som jeg hører det, så er du godt klar over, at det måske er lidt voldsomt, at du har det svært med, at andre ikke må holde ham, men omvendt, så er det altså sådan du har det, og det er du nødt til at slutte fred med og måske det ville hjælpe dig til, at give slip lige så stille og i dit tempo... Sig til svigerfamilien, at du nok skal give ham fra dig, når du er klar til det, og du bliver slet ikke klar af at de presser dig! Du har dine grænser og dem skal de altså acceptere!

Sidst men ikke mindst ville jeg tage en god lang snak med din sundhedsplejerske, måske hun har nogle gode råd til, både hvordan du tackler svigerfamilien og hvordan du lige så stille og i dit tempo giver slip og lader andre holde jeres lille vidunder

Mit forhold til svigerforældrene har altid været rigtig godt Dog begyndte svigermor at drive mig til vanvid 4 ugers tid før termin ved at ringe konstant. 

Og nej - Jeg har ikke set dem håndtere små børn. Og derved ikke følt utryghed. Det skal her siges at følelsen af ikke at ville have nogle holder bassen ikke kun er svigerforældrene, men lige så meget min egen familie og venner .. 

Kæresten har fortalt dem før at jeg gerne ville at det kun var os der holdt ham - det har de bare ikke ville acceptere. Og mener alting er noget vrøvl hvis ikke det foregår på samme måde som da de havde børn. 

Jeg har snakket med sp'en før om det. Hun siger blot at det er gode tegn for hende og at jeg skal holde fast i hvad jeg har det godt med, da bassen ikke har gavn af at være hos andre endnu.